Jyllands-Posten bragte i november 2024 en leder med omtale af uroligheder i Amsterdam i forbindelse med afholdelse af en fodboldkamp. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at lederen indeholdt en vildledende fremstilling med manglende nuancering. Klageren var ikke omtalt i lederen og havde derfor ikke retlig interesse.

DR bragte i oktober 2024 et radioindslag med blandt andet et interview med udlændinge- og integrationsministeren og omtale af en undersøgelse, som Jyllands-Posten har fået udarbejdet. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at DR ikke havde tilstrækkeligt beklaget en fejlcitering i radioindslaget. Klageren var ikke omtalt i radioindslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom. I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR omtalte i oktober 2023 et forsøg med fysioterapi af personer, der var henvist til vurdering af behov for en knæoperation. Tre læger med speciale inden for det omtalte område klagede til Pressenævnet over, at de bragte overskrifter var misvisende, og at indslaget indeholdt ukorrekt information og gav et misvisende indtryk af, at operationer kunne undgås, hvis man i stedet valgte fysioterapi. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis overskrifterne have været formuleret mere præcist, således at de gav et mere retvisende billede af resultaterne af det omtalte forskningsforsøg, men fandt efter en samlet vurdering, at formuleringen af overskrifterne – som de blev vist samtidig med nyhedsværtens udtalelser – ikke overskred mediets redigeringsret. Nævnet fandt herudover, at DRs valg og fravalg af informationer lå inden for mediets redigeringsret og udtalte ikke kritik.

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere. En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.

BPNL.dk bragte i februar en artikel med billeder fra en brandulykke. En af de afbildede personer klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var sløret på billedet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af BPLN.dk og lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget på offentlig vej og ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv, idet hun ikke var impliceret i brandulykken, og billedet ikke viste forhold, der i sig selv kunne anses for krænkende for hende.

Ekstra Bladet bragte i september en artikel med omtale af et forbud mod salg af cannabisprodukter med syntetiske cannabinoider. En virksomhed, der solgte cannabis-produkter i Danmark, klagede til Pressenævnet over, at omtalen gav et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter var ulovlige i Danmark, hvilket var skadeligt for virksomhedens salg. Virksomheden var ikke omtalt eller afbildet i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at virksomhedens klage ikke havde en sådan samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til virksomheden, uanset den manglende retlige interesse.

Dansk Musikpædagogisk Forening bragte i oktober 2023 en artikel om en skoles arbejds- og ansættelsesvilkår med kritiske udtalelser fra en musikunderviser. Skolen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Dansk Musikpædagogisk Forening ikke havde forelagt musikunderviserens udtalelser for skolen. Pressenævnet fandt, at flere af musikunderviserens udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for skolen og derfor burde være forelagt den. Nævnet udtalte herefter kritik af Dansk Musikpædagogisk Forening for manglende forelæggelse.

I en artikel bragt i januar 2024 omtalte Århus Stiftstidende en straffesag, hvor en person, som var tiltalt for blandt andet voldtægt, afgik ved døden kort inden domsafsigelsen. Samleveren til den afdøde tiltalte klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende havde identificeret afdøde, og at artiklen var skrevet ensidigt fra anklagerens udtalelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Århus Stiftstidendes angivelse af afdødes alder, køn, frisure og fremtoning under retsmødet ikke kunne tjene til identificering af personen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at han var den tiltalte person, og at både den forurettedes og den tiltaltes synspunkter var gengivet i artiklen.

Fyens Stiftstidende bragte i februar en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev dømt for vold. Personen klagede til Pressenævnet over, at han var identificerbar i omtalen, og at omtalen ikke var objektiv. Nævnet fandt, at omtalens oplysninger om klageren ikke kunne tjene til identificering af ham, og at Fyens Stiftstidende overordnet havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

TV2 Østjylland bragte den 28. august 2024 et nyhedsindslag i 19.30-nyhederne på TV2 Østjylland og tv2ostjylland.dk med blandt andet omtale af antal passager, der havde benyttet Aarhus Letbane i årene fra 2021 til og med juni 2024. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at letbanen aldrig teknisk har været i stand til at tælle sine passagerer. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Klagen blev derfor afvist.

Nordjyske omtalte i december 2023 forholdene i en sportsforening, herunder formandens rolle i forbindelse med ekskluderingen af et andet medlem. Den omtalte formand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Nordjyske havde bragt et interview med ham på trods af, at han havde afvist at deltage i et interview. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere mediet og lagde blandt andet vægt på, at klager ikke over for journalisten tilkendegav, at journalisten ikke måtte bruge hans udtalelser, og at det var ubestridt, at klager havde haft to telefonsamtaler af en vis varighed med mediet.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

B.T. bragte i juni 2024 en artikel med omtale af blandt andet en videooptagelse fra Lagkagehusets overvågningsvideo af et overfald på statsministeren. En person klagede til Pressenævnet og henviste navnlig til, at der i artiklen er formuleringer, der giver indtryk af, at artiklens journalist har set videoen til trods for, at B.T. i en korrespondance med klageren har oplyst, at de ikke er i besiddelse af denne video. Klageren var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Klagen blev derfor afvist.

I januar bragte Det Nordjyske Mediehus en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold. Faren klagede til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus havde afvist at slette artiklen. Det Nordjyske Mediehus fjernede farens efternavn fra artiklen og afindekserede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Det Nordjyske Mediehus. Nævnet lagde vægt på, at faren ikke var nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus havde fjernet hans efternavn og afindekseret artiklen, samt at der var tale om nyere oplysninger.

Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik.

Presse-Fotos.dk bragte i december 2023 en artikel med omtale og billeder af et trafikuheld på en motorvej. En person klagede til Pressenævnet over, at Presse-Fotos.dk ikke havde sløret nummerpladen på hans bil, der fremgik af artiklens billeder. Nævnet fandt, at billederne, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for krænkende for personen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen ikke var impliceret i trafikuheldet, og at omtalen i øvrigt ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere personen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik af Presse-Fotos.dk.

Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.