En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt på Frihedens Stemmes hjemmeside. Artiklen indeholdt udover omtale af kvinden også kvindens profilbillede fra Facebook. Kvinden klagede over, at omtalen, herunder oplysninger om bopæl og arbejdsplads samt brug af billede, er en krænkelse af privatlivets fred. Kvinden klagede desuden over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Frihedens Stemme havde afvist hendes anmodning om sletning af artiklen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Frihedens Stemme for omtalen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at artiklens oplysninger stammer fra et Facebook-opslag, bragt af kvinden selv, og fra hendes arbejdsgivers hjemmeside. Pressenævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Frihedens Stemme for at have afvist kvindens anmodning om sletning af artiklen.
Ekstra Bladet får kritik for omtale af religiøst tilhørsforhold
27/01/2020Ekstra Bladet bragte i august måned et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette, og at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen fra eb.dk. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at gengive klagers synspunkter på en retvisende måde. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet var vidende om, at klager ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkt.
Vide rammer i læserbreve
18/12/2014Ekstra Bladet bragte læserbrevet ”Hende skal vi ikke underkende”. Her stod: ”Nu har vi altså i dag en muslim siddende på en fremtrædende post i Københavns Politi”. Det er Pressenævnets opfattelse, at et læserbrev kan udtrykke subjektive opfattelser og mener ikke, at bemærkningen går ud over rammerne.
Delvis kritik af B.T. for at omtale klagers religiøse tilhørsforhold, der ikke havde relevans ved omtale af dom for momsunddragelse. C.4.
07/03/2012Klager – en person – klagede over artiklen ”Jehovas Vidne knaldet for kæmpe moms-fup” på bt.dk.