DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

TV 2 Østjylland bragte i september måned to indslag i nyhederne om seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, herunder et interview med en person, som havde været jobsøgende i syv år. Af det ene indslag fremgik det blandt andet, at denne person oplevede alderen som den største hindring for sin jobsøgning. Den interviewede person klagede til Pressenævnet over, at det fremgik, at han mente, at alder var den væsentligste årsag til hans ledighed, idet han under interviewet alene havde givet udtryk for, at hans alder nok spillede ind på, at han havde vanskeligt ved at få et job. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at indslaget omhandlede seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, at den interviewede person selv havde henvendt sig til TV 2 Østjylland om problematikken, at de påklagede ukorrekte oplysninger ikke kunne anses for væsentlige i sammenhængen og endelig, at det samlede indtryk ikke kunne anses for at være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

Lokalmediet Hverdagsnyt bragte i november 2021 en artikel om køb og salg af en ejerlejlighed i en mindre by på Sjælland. Artiklen indeholdt beskyldninger mod en køber af boligen. Køberen klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde i artiklen, og at vinklingen var politisk motiveret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da der var foretaget tilstrækkelig forelæggelse. Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at omtalen måtte være politisk motiveret, ikke i sig selv var kritisabelt.

DR bragte i september 2021 en dokumentarudsendelse om en tidligere borgmester gennem blandt andet interviews med personer, som kendte ham. I udsendelsen viste DR klip fra en PR-film produceret til kommunen. I et klip udtalte speaken sig – som citat af borgmesteren – om kommunens likvide kassebeholdning og stigningen af denne. Personen, som havde lagt stemme til speaken i PR-filmen, klagede til Pressenævnet over, at DR havde bortredigeret i citatet, så det fejlagtigt fremstod som hans udsagn og ikke som borgmesterens citat. Pressenævnet fandt, at udsagnet fremstod forvansket, idet klager kunne fremstå som afsender af oplysningen om kommunens økonomi, og nævnet udtalte kritik af DR for klipningen og redigeringen.

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

I december 2019 bragte Berlingske et debatindlæg, hvor en unavngiven elev blev kritiseret af debattøren, der også selv var elev. Den omtalte og kritiserede elev blev genkendt i sit nærmiljø på baggrund af oplysninger i debatindlægget. Elevens mor klagede på vegne af eleven til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske bragte et debatindlæg med skadelige og krænkende oplysninger om hendes datter uden tilstrækkelig sløring. Der blev også anmodet om genmæle. Berlingske rettede efterfølgende debatindlægget og har beklaget den manglende sløring af eleven i debatindlæggets oprindelige form. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af Berlingske for at bringe debatindlægget med skadelige, krænkende og agtelsesforringende udsagn om eleven uden effektiv sløring af elevens identitet. Et mindretal fandt, at elevens identitet var tilstrækkelig sløret i debatindlægget Pressenævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter og afviste anmodningen om genmæle.

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

Radio24syv bragte i april 2019 en dokumentarudsendelse i radioprogrammet ”24syv Dokumentar” om en tidligere formand for et politisk ungdomsparti i København, herunder om hans svære ungdomsliv og vej til højrefløjen. Ungdomspartiet klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Radio24syv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn fremstod som journalistens vurderinger, som ikke er uden grundlag i de faktiske forhold.

En person medvirkede i radioprogrammet ”24syv morgen” om sit fravalg af at lade sine børn vaccinere, som blev sendt live på Radio24syv. Personen klagede til Pressenævnet over udsendelsens vinkling, og at udsendelsen krænkede hans privatliv, herunder at værterne pressede ham til at sige sine børns navne i liveradio. Nævnet fandt, at de vide grænser for redigering ikke var overskredet. Nævnet bemærkede, at personen under udsendelsen frivilligt oplyste sine børns navne, da han blev spurgt herom, ligesom han fik mulighed for at kommentere de kritiske udsagn, i umiddelbar forlængelse af de blev fremsat. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

B.T. bragte i februar 2019 en artikel med et interview af en person, som har fravalgt MFR-vaccinen til sine børn. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en række fordrejende udsagn, som virkede agtelsesforringende og ærekrænkende for hans person. Personen klagede desuden over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at personens holdning til MFR-vaccinen ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at personen og B.T. på forhånd havde aftalt, at personens skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen.

En læserbrevsskribent har klaget til Pressenævnet over, at Herlev Bladet bragte hans læserbreve om samme emne på to forskellige platforme, henholdsvis det ene læserbrev i den trykte udgave af Herlev Bladet og det opfølgende læserbrev på herlevbladet.dk. Læserbrevsskribenten klagede desuden over Herlev Bladets redigering af overskriften i det ene læserbrev. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at Herlev Bladet ikke havde forpligtet sig til at bringe begge læserbreve i Herlev Bladets trykte avis, og at indholdet af det ene læserbrev ikke fremstod forvansket på grund af Herlev Bladets redigering. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.

FORSKERforum bragte et uddrag af en klimaforskers artikel bragt i et andet medie. I sammenhæng hermed bragte FORSKERforum en replik fra en anden klimaforsker. Pressenævnet fandt, at der ved FORSKERforums forkortelser og redigering er sket en forvanskning af hovedindholdet af klimaforskerens artikel. Nævnet lagde vægt på, at FORSKERforum blandt andet har bortredigeret klimaforskerens argumentation for, at der blandt klimaforskere er 97 procent konsensus om, at mennesket i et eller andet omfang bidrager til opvarmningen, samt klimaforskerens argumenter for, at hans fagartikler hører til blandt den omtalte 97 procent-gruppe. Pressenævnet fandt således, at FORSKERforum har overskredet de vide rammer for redigering og udtalte kritik. Nævnet udtalte også kritik af, at FORSKERforum ikke havde forelagt en anden klimaforskers skadelige og krænkende udsagn for klimaforskeren.

En person klagede over TV 2s omtale af hans rolle i forbindelse med anbringelser af unge i udsendelserne ”Anbragt – efter helvedet” og ”Anbragt – med vold og magt i vildmarken”. I udsendelserne blev anbringelserne af en række unge omtalt, blandt andet hvordan de blev anbragt i udlandet i forbindelse med ”Vildmarksprojektet”, som klager var leder af. De fire unge forklarede, hvordan klager havde været voldelig mod dem under anbringelsestransporten, og de konfronterede klager i den sidste af udsendelserne. Klager har blandt andet klaget over trailerne for udsendelserne, og at han blev fremstillet som ”voldspsykopat” i udsendelserne. Klager har desuden klaget over, at TV 2 ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget oplysninger om, at politiet stoppede efterforskningen mod ham i en sag, hvor den ene af de fire unge havde anmeldt ham for vold.

Nævnet udtalte ikke kritik af TV 2 og lagde blandt andet vægt på, at klager havde haft tilstrækkelig mulighed for at udtale sig i udsendelserne og havde indvilliget i at medvirke i udsendelserne. Nævnet fandt desuden, at trailerne ikke gav anledning til forveksling mellem klager og den plejefar, der tidligere har misbrugt tre af de anbragte unge, samt at TV 2 på tilstrækkelig vis havde givet et referat af, at efterforskningen mod klager blev standset, fordi forholdet var forældet.

En person klagede over klummen ”Debat: Kulturmændenes pikkultur er på retur” bragt i den trykte udgave af Politiken og på politiken.dk under overskriften ”Status på #MeToo: Alfahannerne står sammen mod de frigide kællinger, der ikke forstår kunsten og det erotiske spil”. Klager blev i klummen bl.a. betegnet blandt ”alfahannerne, der skriver med pikken”. Selvom der var tale om groft sprogbrug, fandt nævnet ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse de vide rammer for frisprog i en klumme for at være overskredet, og da Politiken efterfølgende bragte Klagers modsvar, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte heller ikke kritik af Politikens redigering af klagers modsvar.

En person klagede over, at Politiken havde redigeret hans læserbrev, der var udformet som et digt, sådan at det ikke længere rimede og fremstod uforståeligt. Pressenævnet fandt, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Politikens opsætning og redigering, og at Politiken ikke havde overskredet de vide rammer for redigering. Pressenævnet udtalte ikke kritik og fandt heller ikke grundlag for genmæle.

Søndagsavisen Sydsjælland bragte artiklerne ”Gisselfeld investerer i naturen” og ”Natur og landbrug i samspil”. Talsmanden for Holmegaard Mose Komiteen klagede over artiklernes indhold og over Søndagsavisen Sydsjællands afvisning af at bringe en opfølgende artikel. Pressenævnet afviser at behandle klagen, dels fordi talsmanden og komiteen ikke er omtalt i artiklerne og derfor ikke har retlig interesse, dels fordi redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe.

Det Grønne Område afviste at bringe et læserbrev, fordi skribenten ikke ønskede sin adresse anført på læserbrevet. Skribenten klagede til Pressenævnet og anførte, at han havde navne- og adressebeskyttelse. Pressenævnet fandt, at Det Grønne Område ikke havde overskredet rammerne for den redaktionelle frihed ved at nægte at bringe læserbrevet uden adresse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.