En person klagede til Pressenævnet over, at Århus Stiftstidende ikke ville anonymisere en lederartikel fra 2009, som omhandlede højreorienterede grupperinger i en by, herunder at en navngiven ung person havde armen strakt ud i en nazihilsen, og at han havde overvåget og filmet et antiracistisk fodboldoptog. Pressenævnet kritiserede Århus Stiftstidende for at afvise anonymisering af lederartiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på personens unge alder, da han var aktiv i det omtalte miljø, sammenholdt med, at der var gået næsten 16 år, siden de beskrevne aktiviteter fandt sted. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen ikke indtog en særlig betroet eller fremtrædende stilling i samfundet, og at han ikke var en offentlig person.

En person klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel bragt i 2024, som omhandlede en ung kvindes oplevelser og sygdomsforløb, herunder kommunens påtænkte afslag på hendes ansøgning om støtte til en handicapbil. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der frivilligt medvirkede i artiklen, at der var tale om nyere oplysninger, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar. Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede. Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner. Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2024 en nabokonflikt, hvor en nabo ytrede utilfredshed med etableringen af en minigolfbane ved siden af hans grund. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet sammen med omtalen havde bragt et billede, hvor man kunne se det meste af hans ansigt på trods af, at mediet tidligere havde oplyst, at det påklagede billede ikke længere ville blive brugt. Nævnet fandt, at brugen af billedet var i strid med god presseskik og lagde i den forbindelse vægt på, at mediet i forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet havde oplyst klager og nævnet om, at billedet ikke længere ville blive anvendt. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske Nyheder.

TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.

I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne. Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Avisen.nu bragte i februar en artikel om en forening og dennes stifter, herunder med oplysning om, at foreningens stifter var blevet anmeldt til diverse myndigheder af hans ekskærester, og med udtalelser fra stifteren herom. Ekskæresterne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at de ikke havde fået mulighed for at kommentere omtalen. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at ekskæresterne burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare omtalen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.

I en artikel bragt i februar 2024 omtalte Sjællandske Nyheder en straffesag, hvor en person blev idømt en behandlingsdom. I omtalen nævnte Sjællandske Nyheder den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde nævnt hans navn i artiklen i strid med kravet om en klar saglig linje i forbindelse med retsreportage. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at offentliggøre navnet på personen, da Sjællandske Nyheder i den konkrete sag ikke havde fulgt egen fast praksis om ikke at nævne navne på personer, som idømmes behandlingsdomme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere. En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.

I en artikel fra februar omtalte Fyens Stiftstidende Nordfyn Kommunes brug af en ekstern konsulent til vurdering af, hvorvidt kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl. Det fremgik af omtalen, at konsulenten havde en privat relation med en teamleder ansat i kommunen, hvis sagsbehandling konsulenten havde vurderet. I den forbindelse bragte mediet et billede af teamlederen og konsulenten fra teamlederens private Facebook-profil. Nordfyns Kommune og teamlederen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt billedet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes brug af billedet, da det i den konkrete sammenhæng havde offentlig interesse at dokumentere karakteren af teamlederen og konsulentens relation ved brug af billedet, og da billedet ikke indeholdt private, følsomme eller krænkende oplysninger.

Fyens Stiftstidende bragte i februar en artikel med omtale af en straffesag, hvor en person blev dømt for vold. Personen klagede til Pressenævnet over, at han var identificerbar i omtalen, og at omtalen ikke var objektiv. Nævnet fandt, at omtalens oplysninger om klageren ikke kunne tjene til identificering af ham, og at Fyens Stiftstidende overordnet havde sikret en ligelig gengivelse af parternes synspunkter. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

En person klagede til Pressenævnet over, at medierne TV2 ØST, Folketidende, Ekstra Bladet, Fyens Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville slette eller anonymisere artikler bragt i 2016 og 2017. Artiklerne omtalte en straffesag, hvor blandt andet personen blev idømt fængsel for at have solgt 20 kilo amfetamin og for at have importeret yderligere 20 kilo amfetamin. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at der var tale om grove forhold, og straffens længde sammenholdt med den tid, der var gået. Nævnet lagde også vægt på, at personen stadig afsonede sin straf, og at omtalen fortsat kunne anses at have offentlig interesse.

Herning Folkeblad bragte i januar en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst, herunder særligt om forholdet til hendes mor. Moren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke var blevet forelagt udtalelserne. Nævnet fandt, at flere af den unge kvindes udtalelser kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for moren og burde derfor være forelagt hende. Nævnet udtalte herefter kritik.

Fagbladet 3F bragte i november 2023 to artikler med kritisk omtale af en forretningsmands økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans virksomhed samt omtale af hans private bilsamling. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og private oplysninger om hans dispositioner og bilsamling. Nævnet fandt, at omtalen ikke gav læserne et ukorrekt indtryk af sagen og lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne stammede fra. Nævnet fandt endvidere, at oplysningen om forretningsmandens bilsamling var offentligt kendt og relevant i sammenhængen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

I oktober 2023 bragte Fyns Amts Avis to artikler med omtale og billeder af et hus, der var oversvømmet som følge af en stormflod. En af ejerne af huset klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde krænket hendes privatliv ved at bringe artiklerne uden hendes samtykke, og at mediet havde afvist hendes anmodning om sletning af den digitale udgave af artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at bringe og afvise sletning af omtalen, idet omtalen og billederne ikke kunne anses for krænkende for klagerens privatliv, ligesom der ikke var tale om oplysninger, der var særlig belastende for klager.