Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en række artikler bragt i juli 2019 omtalte Sjællandske politianmeldelsen af en tidligere medarbejder på en friskole, herunder kritik af skolens håndtering af sagen. Den omtalte tidligere medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske i artiklen blandt andet havde angivet, at han blev ”bortvist” fra sin arbejdsplads, idet han rettelig blev hjemsendt efter aftale. Klager klagede desuden over manglende forelæggelse, ensidig omtale af sagen, og at Sjællandske havde identificeret ham som den omtalte tidligere medarbejder. Nævnet udtalte kritik af Sjællandske for at have bragt den ukorrekte oplysning om bortvisning, men nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i juli 2018 af en episode, der førte til politianmeldelse af ham. Personen mente, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger og har også ønsket artiklerne slettet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af JydskeVestkysten for omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv rettede henvendelse til avisen og identificerede sig som den omtalte person ved at stille op til interview. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af JydskeVestkysten for ikke at imødekomme personens anmodning om at få slettet artiklerne.

En person klagede over TV 2s omtale af hans rolle i forbindelse med anbringelser af unge i udsendelserne ”Anbragt – efter helvedet” og ”Anbragt – med vold og magt i vildmarken”. I udsendelserne blev anbringelserne af en række unge omtalt, blandt andet hvordan de blev anbragt i udlandet i forbindelse med ”Vildmarksprojektet”, som klager var leder af. De fire unge forklarede, hvordan klager havde været voldelig mod dem under anbringelsestransporten, og de konfronterede klager i den sidste af udsendelserne. Klager har blandt andet klaget over trailerne for udsendelserne, og at han blev fremstillet som ”voldspsykopat” i udsendelserne. Klager har desuden klaget over, at TV 2 ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget oplysninger om, at politiet stoppede efterforskningen mod ham i en sag, hvor den ene af de fire unge havde anmeldt ham for vold.

Nævnet udtalte ikke kritik af TV 2 og lagde blandt andet vægt på, at klager havde haft tilstrækkelig mulighed for at udtale sig i udsendelserne og havde indvilliget i at medvirke i udsendelserne. Nævnet fandt desuden, at trailerne ikke gav anledning til forveksling mellem klager og den plejefar, der tidligere har misbrugt tre af de anbragte unge, samt at TV 2 på tilstrækkelig vis havde givet et referat af, at efterforskningen mod klager blev standset, fordi forholdet var forældet.

Kolding Ugeavis bragte en artikelserie om en iværksætter og flere af de virksomheder, han var medstifter af. Tidligere medarbejdere og leverandører var kritisk i artiklerne og var citeret for, at iværksætteren skyldte dem penge. Nævnet udtalte ikke kritik af ugeavisen for at bringe omtalen og fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at avisen havde afvist at slette artiklerne på netavisen ugeavisen.dk.

En person klagede over avisens vinkling i en artikel om kommunens sagsbehandling og nogle politianmeldelser. Personen havde givet avisens journalist tilladelse til at indhente sagens akter hos kommunen. Pressenævnet fandt hverken grundlag for at kritisere avisen for at omtale indholdet af sagsakterne eller, at avisen ikke havde sikret en effektiv sløring af klager på billederne til artiklen.