I en artikel bragt i oktober 2023 omtalte B.T., at en tidligere forretningsmands holdingselskab var blevet erklæret konkurs, og at konkursen skyldes, at hans firma ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. Kort efter offentliggørelsen modtog B.T. en indsigelse fra forretningsmanden om, at oplysningen var ukorrekt, idet det var en kundes firma, der ikke kunne overholde en aftale om et byggeprojekt. B.T. bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om årsagen til konkursen af holdingselskabet kunne virke agtelsesforringende for forretningsmanden. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at B.T. bragte den ukorrekte oplysning, og nævnet lagde i den forbindelse vægt på den korte tid, der forløb før rettelsen blev bragt.
Berlingske får kritik for manglende forelæggelse
05/03/2024Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.
Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse
26/02/2024Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.
JydskeVestkysten får ikke kritik for billedtekst
23/02/2024JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.
Folkeskolen får kritik for at bringe ukorrekt information
27/10/2023Folkeskolen bragte i april måned en artikel om en skole, hvor en række ansatte var blevet opsagt. En af de i artiklen omtalte unavngivne ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at hun som leder var blevet afskediget, idet hun selv havde søgt sin afsked. Folkeskolen havde erkendt fejlen og bragt en rettelse i den digitale udgave og i det trykte blad. Pressenævnet kritiserede Folkeskolen for at have bragt den ukorrekte oplysning.
B.T. får kritik for at bringe krænkende og ukorrekte oplysninger
13/10/2023B.T. bragte i marts en artikel, som omtalte udfaldet af en retssag, der omhandlede offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I B.T.s artikel indgik et link til Ekstra Bladets artikel, samt et citat af samme mailkorrespondance, og det fremgik endvidere af artiklen, at Ekstra Bladets afsløring af den tidligere dirigents mail endte med, at en virksomhed udbetalte erstatning til 28 tidligere kormedlemmer, der havde været udsat for seksuelle krænkelser.
Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og privatlivskrænkende information, samt at B.T. ikke havde forelagt og berigtiget den ukorrekte information eller slettet linket til Ekstra Bladets artikel.
Nævnet fandt, at B.T. ved at citere den private mailkorrespondance havde krænket den tidligere dirigents privatliv, ligesom nævnet fandt, at det var i strid med god presseskik at linke til den af Pressenævnet kritiserede artikel i Ekstra Bladet. Nævnet udtalte også kritik af B.T. for at have bragt den ukorrekte og krænkende oplysning om, at afsløringen af den tidligere dirigents mail førte til, at en virksomhed betalte erstatning til tidligere kormedlemmer. Endelig kritiserede nævnet B.T. for ikke at have forelagt og have berigtiget oplysningen om sammenhængen mellem mailen og virksomhedens erstatningsudbetaling samt for ikke at hindret tilgængeligheden af linket til Ekstra Bladets artikel.
Forening får ret til genmæle i Weekendavisen
25/08/2023Weekendavisen bragte i september 2022 en kommentar om forbindelsen mellem ”wokeismen” og islam, hvor en forening i Danmark blev nævnt som et eksempel på en rettighedsfokuseret organisation, der har et ”woke” udtryk. Det fremgik af kommentaren, at en tyrkisk tænketank har været tidligere samarbejdspartner til foreningen, og at foreningen har et personoverlap med den tyrkiske tænketank. Weekendavisen bragte en rettelse af oplysningen om personoverlappet med tænketanken ved en opdatering af online-artiklen og med en rettelse i den trykte udgave.
Den omtalte forening klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde afvist at bringe et fyldestgørende genmæle over for en række oplysninger, som foreningen mener er faktuelt forkerte, at Weekendavisen havde foretaget en utilstrækkelig berigtigelse, og at Weekendavisen ikke havde forelagt oplysningerne for foreningen.
Pressenævnet fandt grundlag for at give foreningen delvist genmæle over for skadelige oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige. Nævnet udtalte også kritik af Weekendavisen for utilstrækkelig rettelse og manglende forelæggelse, fordi Weekendavisen ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at kommentaren var blevet rettet, og fordi Weekendavisen ikke havde forelagt foreningen de skadelige oplysninger.
Berlingske får kritik for skadelig omtale og utilstrækkelig rettelse
24/08/2023Berlingske bragte i foråret en artikel, hvor en kunstprofessor blev interviewet om sit syn på to kunstaktioner, herunder en kunstaktion, hvor kunstneren bag var blevet idømt fængselsstraf for hærværk. Professoren udtalte i artiklen, at en anden person havde deltaget i denne kunstaktion. Denne person klagede til Pressenævnet over, at han med professorens udtalelser var blevet sammenkædet med alvorlig kriminalitet, selv om han alene havde dækket kunstaktionen som journalist og fotograf, ligesom han klagede over, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde bragt ukorrekt og skadelig omtale af klager, ligesom nævnet fandt, at Berlingskes rettelse af artiklen var utilstrækkelig, idet rettelsen blev bragt for sent, og fordi Berlingske ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Berlingske.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig rettelse og forelæggelse
26/05/2023NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Fagbladet 3F får kritik for manglende forelæggelse af udtalelse
22/09/2021Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.
Kritik af Weekendavisen for at bringe ukorrekte oplysninger
23/04/2021En kommune klagede til Pressenævnet over, at Weekendavisen havde bragt ukorrekte oplysninger om kommunens rolle i forbindelse med projekt Dark Sky. Kommunen klagede desuden over, at det ikke fremstod klart af artiklen, hvad der var faktiske oplysninger, og hvad der var kommentarer. Weekendavisen erkendte, at den bragte omtale ikke gav et retvisende billede af kommunens rolle i forbindelse med projektet og berigtigede herefter oplysningerne. Pressenævnet fandt, at det klart fremgik, hvad der var faktiske oplysninger, men udtalte kritik af Weekendavisen for at have bragt ukorrekt information, der ikke blev berigtiget rettidigt. Pressenævnet lagde i den forbindelse vægt på oplysningernes karakter samt det tidsrum, der gik, fra Weekendavisen blev gjort bekendt med de ukorrekte oplysninger, til berigtigelsen fandt sted.
DAGBLADET Køge får ikke kritik for ukorrekt information
15/02/2021En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i september 2020 i DAGBLADET Køge og på sn.dk. Artiklen omtalte en uoverensstemmelse mellem klager og en kvinde. Af artiklen fremgik det, at uoverensstemmelsen skyldtes, at personen skyldte kvinden penge. DAGBLADET Køge erkendte, at dette ikke stemte overens med oplysningerne i politiets døgnrapport. DAGBLADET Køge berigtigede herefter oplysningen både online og i den trykte udgave af avisen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DAGBLADET Køge og lagde i den forbindelse vægt på, at personen ikke var omtalt på en sådan måde i artiklen, at han var umiddelbart identificerbar for en videre kreds, samt at DAGBLADET Køge foretog behørig berigtigelse af oplysningen.
Sundhedspolitisk Tidsskrift får kritik for artikelserie om professor
01/11/2018Sundhedspolitisk Tidsskrift udsendte i en periode fra marts 2017 til februar 2018 flere kritiske artikler om en professor. Professoren klagede til Pressenævnet over en lang række forhold i artikelserien.
Under Pressenævnssagen erkendte Sundhedspolitisk Tidsskrift, at mediet havde bragt faktuelt forkerte oplysninger i nogle af artiklerne. Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i den anledning en berigtigelse på sin hjemmeside. Pressenævnet fandt, at den foretagne berigtigelse var utilstrækkelig, og nævnet udtalte kritik. Nævnet kritiserede også Sundhedspolitisk Tidsskrift for i en enkelt af artiklerne unødvendigt at have bragt helbredsoplysninger vedrørende professoren, samt for ikke at have forelagt kritiske udsagn for professoren forud for offentliggørelsen af en anden af de påklagede artikler.
Pressenævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift.
Medlem af regionsrådet i Region Nordjylland har ikke retlig interesse
13/06/2018Et medlem af regionsrådet i Region Nordjylland klagede til Pressenævnet over placeringen af en rettelse af en artikel bragt i NORDJYSKE Stiftstidende. Personen ønskede en udtalelse fra Pressenævnet om, hvorvidt NORDJYSKE Stiftstidende i den konkrete sag havde håndteret og placeret rettelsen korrekt. Pressenævnet afviser at behandle klagen, fordi klager hverken direkte eller indirekte er nævnt i artiklen og derfor ikke har retlig interesse.
JydskeVestkysten får kritik for udokumenterede beskyldninger i ”notatsag”
01/11/2017JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.
Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.
JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.
Politiken kritiseres for artikel med plagiatbeskyldninger
01/11/2017Virksomheden Ronald A/S og direktøren har klaget til Pressenævnet over en kommentar om designkopier i Politiken. I artiklen beskyldes virksomheden blandt andet for plagiat af en vindhætte.
Plagiatbeskyldningerne i artiklen var baseret på det forhold, at der i februar 2017 blev afholdt et møde mellem en opfinder og Ronald A/S’ direktør. Netto begyndte i juni 2017 at sælge en vindhætte produceret af Ronald A/S. Imidlertid blev aftalen mellem Netto og Ronald A/S indgået i sommeren 2016. En ordrebekræftelse fra august 2016 viser, at vindhætterne skulle leveres til Netto senest i januar 2017.
Pressenævnet finder således, at Politiken har tilsidesat god presseskik ved ikke at kontrollere, hvornår den pågældende ordre blev givet. Nævnet har også kritiseret andre forhold i artiklen.
Pressenævnet kritiserer DRs ensidige omtale af PostNord
22/03/2017I forbindelse med en Kontant-udsendelse i oktober 2016 på DR1 omtalte DR pakkeleveringen fra PostNord på forskellige af sine medieplatforme, DR1, DR P1, DR P4 og DRs Facebook-sider. PostNord klagede over omtalen til Pressenævnet, og nævnet har udtalt kritik af DR på en række punkter. En del af kritikken gik på, at PostNord ikke forsøgte at aflevere pakken på adressen, men blot efterlod en afhentningsseddel i kundens postkasse. Pressenævnet har blandt andet kritiseret DR for at give indtryk af, at DR havde dokumentation for, at der var tale om et omfattende problem. Det har DR ikke dokumenteret.
PostNord havde forud for DRs omtale gjort DR opmærksom på, at mediets oplysninger fra kundeeksemplerne ikke stemte overens med PostNords Track & Trace-oplysninger. Som dokumentation for, hvordan pakkerne var leveret, henviste DR blandt andet til kunders kontoudskrifter for internetkøb. Det fremgik imidlertid ikke af kontoudskrifterne, af hvem og hvordan pakkerne var leveret. Samtidig viste det sig, at nogle videooptagelser, der skulle dokumentere postbudenes adfærd, aldrig var set af DR og heller ikke kunne fremskaffes. Pressenævnet har blandt andet kritiseret DR for en ensidig fremstilling.
BT kritiseres for fejlcitat om homoseksuel
03/03/2017BT bragte en artikel, hvoraf det fremgik, at klager skulle have udtalt sig til et tysk medie som citeret i BT. BT erkendte imidlertid, at citatet ikke fremgik af den tyske artikel, og nævnet kritiserede BT for citatet. BT havde selv rettet artiklen, og da nævnet fandt rettelsen inde i artiklen tilstrækkelig, blev BT ikke pålagt at offentliggøre nævnets kendelse i den løbende nyhedsstrøm.