I en artikel bragt i august 2023 omtalte Netavisen Pio, at en politiker havde et ”omrejsende cirkus af koranafbrændere”. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet over, at oplysningen var ukorrekt og agtelsesforringende, hvorfor den burde være forelagt ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Netavisen Pio. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet var udtryk for mediets subjektive vurdering af klagerens handlinger og aktiviteter, og at udsagnet ikke ud fra en almindelig sproglig forståelse havde en sådan faktisk karakter, at der burde ske forelæggelse.
Ekstra Bladet får ikke kritik for overskrifter og vinkling
25/01/2024Ekstra Bladet bragte i den trykte udgave af avisen flere artikler, hvor en tidligere deltager fra et datingprogram blev interviewet i anledning af sin nye bogudgivelse. Den tidligere datingprogram-deltager klagede til Pressenævnet navnlig over forsidehenvisningerne til artiklerne samt artiklernes overskrifter og vinkling, som hun mente var krænkende for hende. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager havde haft artiklerne – hvor de i overskriften anvendte citater indgik – til gennemsyn, og at klager efter det oplyste ikke havde haft kommentarer til disse citater. Nævnet lagde også vægt på, at klagers budskab fra interviewet efter en samlet vurdering ikke fremstod forvansket, ligesom nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for artiklernes udgivelse var indgået aftale om, at klager skulle godkende den endelige version af de påklagede artikler, herunder disse artiklers overskrifter eller eventuelle forsidehenvisninger. Nævnet udtalte ikke kritik.
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
13/12/2023I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for lederartikel
13/12/2023Vejle Amts Folkeblad bragte i august 2023 en lederartikel om en politisk aftale om etableringen af et udslusningsfængsel, herunder et byrådsmedlems udtalelser i den forbindelse. Det omtalte byrådsmedlem klagede til Pressenævnet over, at lederartiklen ikke var objektiv og indeholdt fordømmelse af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som chefredaktørens vurderinger, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en lederartikel.
B.T. får kritik for indslag om retssag
23/11/2023B.T. bragte i februar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om”, der blandt andet indeholdt et indslag om en retssag, som en tidligere dirigent havde anlagt mod en person, efter at Ekstra Bladet havde offentliggjort to mails skrevet af den tidligere dirigent. I indslaget blev det omtalt, at den ene offentliggjorte mailkorrespondance var en udveksling mellem to operachefer, og at den tidligere dirigents mail om en operasangerinde var fremkommet på baggrund af en mail om, hvorvidt den pågældende operasangerinde kunne være et emne til en pris. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over blandt andet, at disse oplysninger var forkerte, samt at B.T. ikke havde berigtiget oplysningerne. Den tidligere dirigent klagede også over manglende sletning, og at B.T. havde afvist at bringe hans genmæle over for indslagets omtale af indholdet af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Pressenævnet fandt, at der var tale om urigtige oplysninger, som burde være berigtiget og udtalte på denne baggrund kritik af B.T. Pressenævnet fandt endvidere, at den tidligere dirigent burde have haft genmæle over for indslagets omtale af de mails, der blev fremlagt under retssagen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
B.T. får kritik for formuleringen ”kendt svindler”
27/04/2023B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.
Ikke kritik af Kontant-udsendelse på DR
27/03/2023DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.
Ikke kritik for at bringe optagelser fra demonstration
24/03/2023TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) bragte i september en artikel om, at der havde været optøjer i forbindelse med en demonstration. Af artiklen fremgik også en video fra demonstrationen, som viste en større gruppe mennesker, der højlydt tilråbte en person på et ikke dansk sprog. Personen, der blev tilråbt, klagede herefter til Pressenævnet over, at TV 2 Kosmopol havde bragt videoen af ham, som han fandt var krænkende, og at TV 2 Kosmopol havde afvist at slette videoen. Nævnte fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at bringe optagelserne uden klagers samtykke. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at optagelserne var fra en offentlig demonstration, at det havde offentlig interesse at vise, hvordan demonstrationen forløb, og at den konflikt, som klager havde haft med andre tilstedeværende ved demonstrationen, ikke havde været af en sådan karakter, at det kunne anses for særligt krænkende for klager. Nævnet fandt heller grundlag for at kritisere TV 2 Kosmopol for at afvise at slette artiklen.
Alvorlig kritik for at bringe særdeles krænkende påstande uden grundlag
28/02/2023Dkdox.tv bragte i august 2022 to udsendelser, som navnlig drejede sig om kritik af en forenings regnskab. I udsendelserne blev der fremsat en række udtalelser om foreningen og et medlem af foreningens bestyrelse. Disse klagede begge efterfølgende til Pressenævnet over, at programmerne indeholdt påstande om pædofili og mandatsvig i forhold til klagerne samt manglende genmæle. Pressenævnet fandt, at omtalen var særdeles skadelig og krænkende for foreningen samt det omtalte bestyrelsesmedlem, og at dkdox.tv ikke havde dokumenteret at have grundlag for at offentliggøre de særdeles krænkende og skadelige oplysninger. Nævnet udtalte på denne baggrund alvorlig kritik af dkdox.tv for at bringe de påklagede udsendelser. Pressenævnet fandt desuden grundlag for at give foreningen og det omtalte bestyrelsesmedlem delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige.
Frederiksborg Amts Avis får kritik for manglende forelæggelse
22/02/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe interview
20/01/2023Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen. Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.
TV 2 Østjylland får ikke kritik for indslag om seniorers jobsøgning
18/01/2023TV 2 Østjylland bragte i september måned to indslag i nyhederne om seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, herunder et interview med en person, som havde været jobsøgende i syv år. Af det ene indslag fremgik det blandt andet, at denne person oplevede alderen som den største hindring for sin jobsøgning. Den interviewede person klagede til Pressenævnet over, at det fremgik, at han mente, at alder var den væsentligste årsag til hans ledighed, idet han under interviewet alene havde givet udtryk for, at hans alder nok spillede ind på, at han havde vanskeligt ved at få et job. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at indslaget omhandlede seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, at den interviewede person selv havde henvendt sig til TV 2 Østjylland om problematikken, at de påklagede ukorrekte oplysninger ikke kunne anses for væsentlige i sammenhængen og endelig, at det samlede indtryk ikke kunne anses for at være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
23/12/2022Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke
15/12/2022DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.
TV 2 får kritik for brug af konfrontationsoptagelse
21/11/2022TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet. I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham. Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
Ej kritik af Fredericia Avisen for ikke at forelægge oplysninger
17/11/2022Fredericia Avisen bragte i august 2022 en artikel om, at en tidligere direktør havde fået nyt job. Artiklen indeholdt bl.a. oplysninger om, at den omtalte direktør til et andet medie havde udtalt, at han havde arbejdet med ”turnaround” de seneste 15 år, og det fremgik samtidig af artiklen, at det selskab, hvor direktøren tidligere havde været ansat dog altid havde været solid. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet bl.a. over, at Fredericia Avisen på forkert grundlag havde udtalt sig om, hvad en såkaldt ”turnaround” dækker over og havde forudsat, at udtrykket alene dækker over en situation, hvor et firma er i økonomiske vanskeligheder, og at oplysningen ikke var forelagt ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at det samlede indtryk ikke kunne anses for at være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for den omtalte direktør.
JP Horsens får ikke kritik for at bringe mailkorrespondance
14/10/2022JP Horsens bragte i juli 2022 en artikel, der omhandlede en politikers bestræbelser på at blive folketingskandidat. I artiklen citerede JP Horsens et uddrag af en intern mailkorrespondance, som politikeren havde haft med en valgkredsformand om et muligt folketingskandidatur. Den omtalte valgkredsformand klagede til Pressenævnet over, at JP Horsens havde bragt et uddrag af denne mailkorrespondance, idet han mente, at dette bl.a. var en krænkelse af privatlivets fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den gengivne del af mailkorrespondancen ikke fremtrådte som værende af privat karakter eller indeholdt oplysninger, som åbenbart kunne forlanges unddraget offentligheden, ligesom oplysningerne ikke var egnede til at krænke klagers personlige anseelse.
Ugebladet Hørsholm får ikke kritik for omtale af lokalpolitikere
23/06/2022Ugebladet Hørsholm bragte i januar 2022 en klumme om ekskluderingen af et medlem fra et lokalparti, herunder partiets gruppeformands og formands ageren i den forbindelse. Den omtalte gruppeformand og formand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at klummen indeholdt krænkende oplysninger, som de ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering , der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en klumme.
DR får kritik for udsendelse om værkstedskæde
25/05/2022DR Kontant bragte i august 2021 en udsendelse med kritisk omtale af en værkstedskæde, som beskyldes for at sælge unødvendige reparationer til kunderne. I udsendelsen viste DR en række kundeoplevelser om dyre og unødvendige bilreparationer, og DR omtalte en værkstedstest på flere af værkstedskædens værksteder, som indgik i en retssag om værkstedskædens markedsføring. Ejerne af kæden klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om værkstedstesten, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at DR havde afvist at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt blandt andet, at DR havde udeladt væsentlige oplysninger om de omtalte værkstedstests og udtalte kritik af DR for redigeringen og for at bringe ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte også kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt desuden grundlag for at give ejerne et genmæle over for en oplysning.