Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution. I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord. Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.

Nordjyske Stiftstidende bragte i februar måned en artikel om den hospitalsbehandling, en patient havde fået, før han var gået bort. De pårørende til patienten fortalte om behandlingen til avisen, og der blev i den forbindelse taget et billede fra den afdøde patients gravsted. Selv om det efterfølgende var aftalt med de pårørende, at billedet fra gravstedet ikke skulle bringes i avisen, blev billedet bragt ved en fejl, og de pårørende klagede til Pressenævnet over dette. Nævnet fandt, at billedet ikke udgjorde en krænkelse af de pårørendes privatliv, men fandt samtidig, at de pårørende, på baggrund af aftalen med avisen, havde en berettiget forventning om, at billedet ikke ville blive bragt. Nævnet udtalte derfor kritik. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at pålægge Nordjyske Stiftstidende at offentliggøre kritikken.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i sommer podcastserien ”Mors afskedsbrev”, som omhandler en journalists søgen i sin egen familiehistorie. De pårørende til en afdød kvinde, som omtales i podcastseriens tredje afsnit, klagede til Pressenævnet over, at afsnittet indeholder grove og udokumenterede beskyldninger mod kvinden, der døde i 1962, og som var klagernes mor og mormor. Pressenævnet fandt, at DR ikke havde taget det fornødne hensyn til klagerne som efterladte, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have givet klagerne mulighed for at forholde sig til udsendelsens beskyldninger mod deres mor og mormor, inden udsendelsen blev bragt. Pressenævnet kritiserede også DR for, hvordan kvindens dødsulykke er beskrevet i den påklagede udsendelse.

NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.

Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.

Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.

I en artikel bragt i februar 2021 omtalte Ude og Hjemme en kvindes oplevelse af at have levet i et voldeligt parforhold med sin nu afdøde ekskæreste. Det fremgik blandt andet af artiklen, at kvinden blev udsat for fysisk og psykisk vold. Faren til den omtalte afdøde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Ude og Hjemme ikke havde udvist størst muligt hensyn til ham og hans afdøde søn.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var krænkende for den afdøde, og udtalte kritik af Ude Hjemme for den manglende forelæggelse. Et mindretal fandt, at afdøde var anonymiseret i tilstrækkelig grad for en videre kreds og fandt ikke grundlag for at kritisere Ude og Hjemme. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I løbet af 2020 bragte Redox flere artikler vedrørende den samme person, som efterfølgende klagede over disse artikler til Pressenævnet. I en artikel i december 2020 gengav Redox bl.a. kritik af mediet, som personen havde rejst over for Pressenævnet i forbindelse med én af de tidligere klagesager. Personen klagede efterfølgende til Pressenævnet over artiklen fra december 2020. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have gengivet personens bemærkninger fra den tidligere klagesag. Nævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at Redox inden offentliggørelsen havde forelagt artiklens indhold for personen, og at personen i den forbindelse ikke havde oplyst Redox, at han ikke ønskede sine tidligere bemærkninger offentliggjort.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

En 14-årig og hendes forældre klagede til Pressenævnet over en artikel fra september 2020 i NORDJYSKE, som omtalte en sag om mobning. I artiklen blev pigen omtalt som en del af en gruppe, der mobbede sine klassekammerater. Pigen klagede over, at NORDJYSKE ikke havde rettet henvendelse til hende eller hendes forældre inden offentliggørelsen, og at der i artiklen var indsat et krænkende billede af klageren, hvor hun var let genkendelig. Pressenævnet udtalte kritik af NORDJYSKE for ikke at have givet pigen eller hendes forældre mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også, at NORDJYSKE havde bragt det krænkende billede af pigen uden at have indhentet hendes forældres samtykke hertil.

JydskeVestkysten omtalte i marts måned en retssag efter et færdselsuheld, hvor en ældre kvinde havde mistet livet, da en lastbil på motorvejen var kørt op bag i hendes bil. Det fremgik af artiklen, at det var kommet frem på retsmødet, at kvinden havde været påvirket af alkohol og bedøvelsesmedicin, og at hendes bil på ulykkestidspunktet havde kørt meget langsomt eller stået helt stille på motorvejen. Den afdøde kvindes datter klagede til Pressenævnet over, at JydskeVestkysten med formuleringer i artiklen ikke havde udvist tilstrækkeligt hensyn til hendes mor eller til hende som pårørende. Pressenævnet udtrykte forståelse for, at visse formuleringer i artiklen kunne opfattes som stødende, men nævnet fandt ikke, at artiklen var i strid med god presseskik.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.

En forening har klaget over en udtalelse fremført af en person i et direkte radioprogram på DR P1. Personen fortalte om en episode, som angiveligt fandt sted for 25 år siden, hvor hun blev befamlet af personer med tilknytning til Hells Angels. Pressenævnet finder ikke, at radioværten burde have grebet ind under udsendelsen og udtaler ikke kritik. Under hensyn til, at personens udtalelse ikke anses at være egnet til at påføre den danske forening Hells Angels en skade af betydning, er foreningen heller ikke berettiget til et genmæle.

Fem landmænd, der kaldte sig ”Landbrugsgruppen” klagede over omtale af Fødevare- og Landbrugspakken i Berlingske. Gruppen var hverken oprettet som forening eller havde vedtægter og kunne derfor ikke anses for at have partsevne. Da landmændene som enkeltpersoner ikke var klageberettigede i den generelle omtale, blev klagen afvist uden behandling.