Den Uafhængige bragte i en live-udsendelse en omtale af en happening i forbindelse med en kunstudstilling, som en dansk kunstner havde deltaget i. I forbindelse med omtalen kom studieværten ind på andre af kunstnerens tidligere kunstværker og omtalte i den forbindelse kunstneren som et ”vanvidsmenneske”.
Kunstneren klagede til Pressenævnet over, at Den Uafhængige i udsendelsen havde betegnet ham som et ”vanvidsmenneske” uden at have givet ham mulighed for at forholde sig hertil. Pressenævnet fandt, at udsagnet i sammenhængen fremstod som en satirisk vurdering og kommentar til de af kunstnerens kunstinstallationer, som blev omtalt i udsendelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af den manglende forelæggelse.
Vejle Amts Folkeblad havde foretaget behørig forelæggelse
19/11/2021Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned en artikel om en kvindes beskrivelse af sin barndom. I artiklen var der en række beskyldninger mod kvindens mor. Vejle Amts Folkeblad forelagde indholdet af artiklen for moren. Moren klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at hun ikke fik artiklen til godkendelse, inden den blev offentliggjort, og at avisen havde redigeret i den skriftlige kommentar, hun havde sendt til avisen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at Vejle Amts Folkeblad havde forelagt indholdet af artiklen uden at aftale godkendelse, ligesom gengivelsen af morens kommentar var tilstrækkelig.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge
20/08/2021Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.
JydskeVestkysten får kritik for at krænke afdødes privatliv i mindeord
28/06/2021JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.
Kritik af Politikens gengivelse af krænkende Facebook-opslag
19/04/2021Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.
Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.
Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.
Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om krænkelser
19/04/2021Jyllands-Posten omtalte i artikler i oktober 2020, at flere kvinder anklagede en højtstående politiker for seksuelle krænkelser.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten på flere punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklerne. Klagen angik Jyllands-Postens handlemåde forud for artiklernes offentliggørelse, avisens brug af anonyme kilder, samt at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Artikel om konspirationsteorier måtte gerne omtale anden kritik på SoMe
11/02/2021I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.
Ej kritik af Netavisen Gribskov for kritisk omtale af formand
26/10/2020Netavisen Gribskov bragte i april 2020 omtale af, at en formand i en kommune benægtede, at hun havde udtalt sig til avisen omkring en konkret byggesag, der krævede ændring af lokalplanen. Som dokumentation for, at formanden tidligere havde udtalt sig om sagen, bragte netavisen en lydfil med interviewet. Formanden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information om hende, som ikke var blevet forelagt for hende forud for offentliggørelsen. Klagen omfattede også, at avisen ikke havde fået samtykke til at bringe lydfilen, samt at avisen ikke havde bragt et uredigeret genmæle. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der var egnet til at være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for formanden. Nævnet fandt dog ikke grundlag for at udtale kritik af netavisen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der var dækning for oplysningerne, samt at formanden måtte være forberedt på, at interviewet kunne optages og bruges som dokumentation. Netavisen havde derudover i tilstrækkelig grad forsøgt at kontakte formanden for at få en kommentar til artiklen.
Sjællandske får ikke kritik for artikel om kommunalvalg
26/10/2020Sjællandske bragte i februar 2020 omtale af nogle kommunalpolitiske forhold. En forhenværende formand for kredsbestyrelsen i den pågældende kommune, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om ham, og at artiklens omtale var en krænkelse af hans privatliv. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske for at bringe oplysningerne og lagde blandt andet vægt på, at Facebook-opslaget, som Sjællandske havde gengivet i artiklen, var taget fra personens åbne Facebook-profil, hvor personen selv havde ”tagget” journalisten i opslaget.
Berlingske får ikke kritik efter berigtigelse kort efter offentliggørelse
23/09/2020Berlingske bragte i marts 2020 omtale af, at en politisk demonstration havde fundet sted foran en muslimsk barnebegravelse. Lidt over en time efter offentliggørelsen modtog Berlingske en indsigelse fra en person om, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om, at personen havde været til stede ved den pågældende demonstration. Berlingske bragte straks herefter en rettelse i artiklen. Personen klagede til Pressenævnet over de ukorrekte oplysninger, og at der ikke var bragt et genmæle. Nævnet fandt, at den ukorrekte oplysning om, at personen var til stede og demonstrerede ved en barnebegravelse, var egnet til at være skadelig, krænkende eller agtelsesforringende for ham. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid, at der ikke var grundlag for at kritisere, at Berlingske bragte den ukorrekte oplysning. Nævnet lagde i den forbindelse særligt vægt på den korte tid, der forløb, fra personen rettede henvendelse til Berlingske, til rettelsen blev bragt. Nævnet fandt derudover ikke, at personen var berettiget til at få bragt et genmæle, allerede fordi Berlingske havde bragt en rettelse, som tilnærmelsesvis lignede det genmæle, personen havde formuleret.
DR får ikke kritik for satirisk indslag
29/05/2020DR bragte i november 2019 et indslag i et ugeaktuelt satireprogram, der omhandlede, at flere medlemmer af et politisk parti følte sig krænket over brugen af ordet ”vinter ” i stedet for ordet ”jul” i forskellige sammenhænge – blandt andet benævnelsen af ”vinterbolle” i stedet for ”julebolle”. En person, der havde skrevet et opslag på Facebook om dette, klagede til Pressenævnet over blandt andet den måde Facebook-opslaget blev omtalt af værten i indslaget, herunder at værten kommenterede, at der var grammatiske fejl i Facebook-opslaget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at programværtens udtalelser fremstod som satiriske kommentarer, og at de vide rammer for satiriske kommentarer ikke var overskredet.
Lokalavisen Solrød får kritik for beskyldninger i lederartikel
24/04/2020Lokalavisen Solrød bragte i november 2019 en artikel og en lederartikel med omtale af et borgermøde, der var blevet afholdt for at diskutere opførelsen af et transportcenter. I lederartiklen var der fremsat udsagn om, at en teknisk chef i en kommune i forbindelse med sit hverv ”lyver” og er ”løgnagtig”. Den omtalte tekniske chef og kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen og lederartiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen i artiklen, navnlig da omtalen fremstod som Lokalavisen Solrøds vurdering af de faktiske forhold. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse af lederartiklen, idet udsagnene i denne fremstod som faktiske oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for klagerne. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt forud for lederartiklens offentliggørelse.
Ekstra Bladet får kritik for omtale af religiøst tilhørsforhold
27/01/2020Ekstra Bladet bragte i august måned et interview af en person om sin deltagelse i TV-programmet ”Robinson Ekspeditionen”. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklen har fokuseret på hendes religion, selvom hun havde frabedt sig dette, og at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen fra eb.dk. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for ikke at gengive klagers synspunkter på en retvisende måde. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet var vidende om, at klager ikke ønskede fokus på sin religiøse baggrund i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik af klagers øvrige klagepunkt.
DR får ikke kritik for artikel uden forelæggelse
20/12/2019DR bragte i juni måned en artikel, hvor der var omtale af dele af en politikers opslag på en åben Facebook-profil samt citater af andre personers opslag på de sociale medier om samme emne. Politikeren klagede over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke de bragte citater krænkende og lagde vægt på, at det tydeligt fremgår af artiklen, hvem der er afsender af de bragte udsagn, som fremstår som personlige holdninger i en aktuel politisk debat, ligesom klageren som offentlig person må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af sin person og handlinger, og udtalte derfor ikke kritik.
B.T. får ikke kritik for artikel uden forelæggelse
20/12/2019B.T. bragte i juni måned en artikel, hvor der var omtale af dele af en politikers opslag på en åben Facebook-profil samt citater af andre personers opslag på de sociale medier om samme emne. Politikeren klagede over artiklens vinkel samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke de bragte citater krænkende og lagde vægt på, at det tydeligt fremgår af artiklen, hvem der er afsender af de bragte udsagn, som fremstår som personlige holdninger i en aktuel politisk debat, ligesom klageren som offentlig person må tåle en mere nærgående og kritisk omtale af sin person og handlinger, og udtalte derfor ikke kritik.
Ej kritik af Berlingske for omtale af opslag fra privat Facebook-profil
16/10/2019En politisk organisation klagede over Berlingskes omtale af et Facebook-opslag, der blev delt fra en privat profil. Organisationen henviste til, at omtalen krænker privatlivet i forhold til organisationen og personer med tilknytning til denne. Der blev desuden klaget over, at Berlingske har afvist at slette artiklen.
Pressenævnet fandt, at der er knyttet en sådan offentlig interesse til organisationen og personer med tilknytning til denne, at det ikke var i strid med god presseskik at omtale opslaget, selvom dette stammede fra en privat Facebook-profil. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Berlingske forud for artiklen var i dialog med medlemmer af organisationen, samt at personerne fremstod anonyme i omtalen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af artiklen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for ikke at imødekomme organisationens anmodning om sletning af artiklen.
B.T. får kritik for brug af billede
14/10/2019En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.
Randers Amtsavis får ikke kritik for satirisk artikel
24/06/2019Randers Amtsavis bragte i december 2018 en artikel med en jule-nytårsquiz, som blandt andet omtalte en demonstration arrangeret af et politisk parti. En person klagede til Pressenævnet over, at det var ukorrekt gengivet i artiklen, at demonstrationen skete under ”stor ståhej” og på ”lavt intellektuelt niveau”, samt at der var bragt et krænkende billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som satiriske kommentarer, samt at billedet var taget på en offentligt tilgængelig vej, og at det i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kan anses for at indebære en krænkelse af personens privatliv.
TV 2 får ikke kritik for visning af sløret Instagram-profil
21/06/2019TV 2 bragte i november 2018 et indslag i magasinet Go’ Morgen Danmark om, at flere influencere køber sig til at få mange følgere og likes på Instagram. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt ukorrekte, krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes Instagram-profil blev vist i indslaget uden hendes samtykke. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af visningen af Instagram-profilen. Nævnet lagde vægt på, at TV 2 havde sikret en effektiv sløring af personens Instagram-profil, idet det alene var Instagram-profilens antal opslag, følgere og fulgte, der kunne ses.
Kritik af manglende forelæggelse inden udsendelse om kendte misbrugere
29/05/2019I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.
Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.