DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt. Vurderingsstyrelsen klagede til Pressenævnet over, at styrelsen ikke var blevet forelagt kritikken fra eksperterne, da DR alene havde forelagt et enkelt citat fra den ene ekspert. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af DR for utilstrækkelig forlæggelse. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af DR.
Kritik for omtale af Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge
27/06/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.
Kritik for at præsentere subjektive vurderinger som faktiske oplysninger
27/04/2023Ugeavisen Lolland omtalte i november 2022 en ældre borgers dødsfald. Af forsideomtalen fremgik det, at borgeren var blevet slået ihjel, og af artiklen fremgik det, at dødsfaldet skyldtes manglende kompetencer hos plejepersonalet. Lolland Kommune klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forsideomtalen var misvisende, og at de pårørendes subjektive vurderinger var præsenteret som faktiske oplysninger. Nævnet kritiserede avisen for at bringe misvisende forsideomtale og for ikke at gøre det tilstrækkelig klart, hvad der var subjektive vurderinger.
Kritik af NORDJYSKE for at lade grove beskyldninger stå uimodsagt
23/08/2021NORDJYSKE omtalte i sensommeren og efteråret 2020 i en række artikler en sag vedrørende en ældre kvindes flytning på plejehjem. I artiklerne blev kvindens bopælskommune beskyldt for, at flytningen og det efterfølgende ophold på plejehjem var sket mod kvindens vilje. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at det i visse af artiklerne fremstod som et faktum, at der var blevet anvendt tvang i forbindelse med kvindens flytning, fordi beskyldningen herom var uimodsagt i disse artikler. Dette til trods for, at både kommunen og politiet havde afvist beskyldningen, hvilket også havde fremgået af andre artikler i artikelserien.
Pressenævnet fandt, at der var tale om grove beskyldninger, hvorfor kommunens afvisning heraf burde have fremgået af de påklagede artikler. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at kommunens udtalelser havde fremgået af andre artikler i artikelserien, da artiklerne var blevet bragt med flere ugers mellemrum.
Pressenævnet fandt endvidere anledning til at behandle kommunens klage over fotos af kvinden, som var blevet bragt i artikelserien. Nævnet udtalte i den forbindelse kritik af NORDJYSKE for at have bragt fotos af kvinden, som viste hende i en privat og krænkende situation.
Lokalavisen Solrød får kritik for beskyldninger i lederartikel
24/04/2020Lokalavisen Solrød bragte i november 2019 en artikel og en lederartikel med omtale af et borgermøde, der var blevet afholdt for at diskutere opførelsen af et transportcenter. I lederartiklen var der fremsat udsagn om, at en teknisk chef i en kommune i forbindelse med sit hverv ”lyver” og er ”løgnagtig”. Den omtalte tekniske chef og kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen og lederartiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger, samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet udtalte ikke kritik af omtalen i artiklen, navnlig da omtalen fremstod som Lokalavisen Solrøds vurdering af de faktiske forhold. Nævnet fandt imidlertid grundlag for at udtale kritik for manglende forelæggelse af lederartiklen, idet udsagnene i denne fremstod som faktiske oplysninger, der kan være krænkende og skadelige for klagerne. Beskyldningerne burde derfor have været forelagt forud for lederartiklens offentliggørelse.
TV MIDTVEST får ikke kritik for omtale af skolehjem
21/02/2020TV MIDTVEST bragte i oktober 2019 omtale af børn fra et skolehjem. Omtalen indeholdt interview med en politikommissær, der blandt andet udtalte bekymring om, at der ikke var tiltrækkeligt opsyn med nogle børn fra skolehjemmet, der blev stoppet af politiet i byen om natten. Skolehjemmet klagede til Pressenævnet over, at de i artiklen beskyldes for ikke at føre tilstrækkeligt opsyn med dets beboere. Nævnet, der bemærkede, at offentlige institutioner i højere grad end privatpersoner må acceptere at være genstand for kritisk omtale, fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde udover kritikkens karakter vægt på, at det tydeligt fremgår, hvem der er afsender af udsagnet, som fremstår som politikommissærens subjektive vurdering.
Dokumentation for kritisk omtale skulle have været forelagt
17/10/2019B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
JydskeVestkysten får ikke kritik for brug af anonymt læserbrev
24/06/2019En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.
Tidligere bestyrelsesmedlemmer får ret til genmæle i Bornholms Tidende
21/03/2018Bornholms Tidende omtalte i oktober 2017 Ejendomsfonden Grennessminde Bornholms konkurs og i den forbindelse en af Erhvervsstyrelsens pålagt afgift på 3.000 kroner til tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i fonden. Afgiften blev pålagt, fordi fondsregnskabet for 2015 blev indsendt for sent. En advokat klagede blandt andet på vegne af de tre forhenværende bestyrelsesmedlemmer i Ejendomsfonden Grennessminde Bornholm over, at Bornholms Tidendes omtale ukorrekt kunne give indtryk af, at afgifterne ikke var betalt.
Pressenævnet lagde på baggrund af sagens oplysninger til grund, at afgifterne var betalt. Bornholm Tidende havde forud for artiklerne rettet henvendelse til en offentlig myndighed, Erhvervsstyrelsen, der må vurderes som en troværdig kilde.
I forhold til god presseskik udtalte nævnet derfor ikke kritik, da Bornholms Tidende på tidspunktet for artiklernes offentliggørelse havde rimelig grund til at antage, at afgifterne ikke var betalt. På grund af den forkerte information var klagerne imidlertid berettigede til at få bragt et genmæle. De andre forhold i klagen, herunder den efterfølgende omtale af klagen til Pressenævnet, fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere.