Ritzaus Bureau udsendte i september 2017 et telegram, som omhandlede Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri. Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen, og Ritzaus Bureau udsendte herefter et telegram herom. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ritzaus Bureau havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af, at han blev definitivt frifundet, idet Rigsadvokatens afgørelse ikke blev omgjort. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandet andet vægt på, at Ritzaus Bureau havde udsendt et selvstændigt telegram i den løbende nyhedsstrøm, og at læserne således havde fået klar mulighed for at blive gjort bekendt med sagens afslutning.
Politiken får kritik for at afvise at bringe tilstrækkelig omtale af en påtaleopgivelse
13/10/2022Politiken bragte i 2017 en række artikler om Advokatrådets politianmeldelse af en tidligere advokat samt en skiftesag om at fratage den tidligere advokats mor, som han var fuldmagtshaver for, rådighed over fællesejet i et uskiftet bo. Den tidligere advokat blev sigtet for bedrageri, og Rigsadvokaten opgav efterfølgende sigtelsen. Skiftesagen blev afsluttet uden kritik af morens dispositioner under det uskiftede bo. Politiken indsatte herefter noter om påtaleopgivelsen i slutningen af artiklerne på netavisen. Den tidligere advokat klagede til Pressenævnet over, at Politiken havde afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen og skiftesagens afslutning. Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for at have afvist at bringe tilstrækkelig omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Politiken havde bragt en omfattende dækning af politianmeldelsen, og at omtalen af sagens afslutning ikke blev bragt som en selvstændig artikel i den løbende nyhedsstrøm. Nævnet fandt, at omtalen i forhold til skiftesagen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 og udtalte ikke kritik på dette punkt.
DR får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022DR bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede politiets efterforskning af et muligt brud på tavshedspligten i forbindelse med et læk af en klimaplan fra regeringen, som blev bragt i Politiken i 2018. Den omtalte kilde blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at DR havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR havde bragt en begrænset omtale af politiets efterforskning, at DR ikke have omtalt forholdet om tyveri, og at DR havde indsat opfølgninger i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagernes afslutning.
Jyllands-Posten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022Jyllands-Posten bragte i november 2018 et fødselsdagsportræt af en departementschef. I den forbindelse omtalte Jyllands-Posten blandt andet et læk fra ministeriet til Politiken, som ifølge omtalen stammede fra ”en fjendtlig medarbejder, der nu er politianmeldt”. Den omtalte medarbejder blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.
Fagbladet Journalisten får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022Fagbladet Journalisten bragte i maj 2021 en artikel om Pressenævnets kendelse i en sag mod Berlingske, som fik kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse. Sagen omhandlede en artikelserie om en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Journalisten ikke direkte havde omtalt straffesagen, og at omtalen ikke kunne henføres under de vejledende regler for god presseskik punkt C.3 om retsreportage.
TV 2 får ikke kritik for at afvise at bringe omtale af en straffesags afslutning
17/05/2022TV 2 bragte i juni 2019 en artikel, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019, og sigtelsen for tyveri blev opretholdt. I januar 2022 blev den omtalte frifundet for tyveri. Den omtalte klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde afvist hans anmodning om at bringe en opfølgende artikel om påtaleopgivelsen og frifindelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde bragt en begrænset omtale af politianmeldelsen for brud på tavshedspligten, og at TV 2 havde indsat en opfølgning i begyndelsen af artiklen, så læsere kunne blive gjort bekendt med sagens afslutning. Da TV 2 ikke havde omtalt politianmeldelsen og den efterfølgende sigtelse for tyveri fandt nævnet, at TV 2s afvisning af at omtale frifindelsen for tyveri faldt inden for redaktørens redigeringsret.
Berlingske får kritik for at afvise at bringe omtale af en påtaleopgivelse
14/05/2021Berlingske bragte i oktober 2018 en artikelserie, som omhandlede en unavngiven medarbejder i Økonomi- og Indenrigsministeriet og et læk af oplysninger til offentligheden, der har ført til afskedigelse og politianmeldelse af den pågældende. Den omtalte blev sigtet for tyveri, samt for brud på tavshedspligten. Sigtelsen om brud på tavshedspligten blev opgivet i november 2019. Den omtalte medarbejder klagede til Pressenævnet over, at Berlingske har afvist hans anmodning om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Pressenævnet udtalte kritik af Berlingske for at afvise anmodningen om at bringe omtale af påtaleopgivelsen. Nævnet lagde vægt på, at Berlingske har bragt en omfattende dækning af de episoder, der førte til politianmeldelsen af den omtalte medarbejder for brud på tavshedspligten, og at omtalen særligt vedrørte dette forhold.
Aviser var ikke forpligtet til at bringe bestemt omtale
12/05/2021En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.