Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

TV-Kalundborg bragte i januar måned to artikler om udskiftningen af medlemmer i et menighedsråd. I den ene artikel var et tidligere citat fra et af medlemmerne genanvendt. Personen, der var citeret, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at mediet havde genanvendt hendes citat, at artiklerne indeholdte ukorrekt information, at mediet ikke havde forelagt beskyldninger i artiklerne for hende, samt at hendes navn var bragt uden hendes samtykke. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i artiklerne ikke i presseetisk forstand udgjorde beskyldninger, der skulle forelægges, og fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere brugen af citatet. Nævnet fandt herudover ikke, at omtalen af klager ved navn udgjorde en krænkelse af privatlivets fred.

B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.

Tidsskriftet Børn & Bøger bragte i november 2022 en artikel, der omtalte et dansk-iransk projekt om børnelitteratur. En person, der var med i projektet, klagede til Pressenævnet over, at hun som omtalt i artiklen ikke havde fået forelagt indholdet, og at artiklen havde haft skadelige virkninger og sikkerhedsmæssige konsekvenser for projektet og de involverede. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt beskyldninger, der i presseetisk forstand var skadelige eller krænkende og fandt endvidere, at artiklen fremstod som skribentens subjektive vurdering af samarbejdet. Nævnet udtalte ikke kritik.

Frederiksborg Amts Avis bragte i oktober to artikler om en navngiven hund, der angiveligt havde angrebet flere hunde i lokalområdet. Den ene artikel indeholdt en række udtalelser fra navngivne personer, som bl.a. berettede om, hvordan hunden havde angrebet deres hunde, at mange mennesker efter sigende var bange for hunden, og at ejeren burde ”få styr på” hunden. Ejeren af den navngivne hund, som også selv blev omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at avisen havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde forelagt artiklens oplysninger og beretninger for ham. Pressenævnet fandt, at Frederiksborg Amts Avis burde havde forelagt artiklens indhold for hundens ejer og udtalte derfor kritik. Nævnet udtalte endvidere kritik for ikke at have berigtiget en ukorrekt oplysning rettidigt, idet avisen første bragte en berigtigelse fire dage efter, at avisen var blevet bekendt med fejlen.

Fagbladet Journalisten bragte i marts 2022 en artikel om en persons anmodninger til en række medier om anonymisering eller afindeksering af artikler om ham samt Pressenævnets kendelser herom. Fagbladet Journalisten angav i den forbindelse personens fulde navn. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Journalisten havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, men bemærkede, at det er nævnets opfattelse, at en anmodning om sletning, anonymisering eller afindeksering eller en klage til Pressenævnet som udgangspunkt ikke bør medføre en fornyet offentliggørelse i medierne af de tidligere offentliggjorte oplysninger, som sagen drejer sig om. Nævnet lagde vægt på sagernes aktualitet, at der var tale om sager af offentlig interesse, og at Fagbladet Journalisten i artiklen korrekt havde beskrevet de faktiske forhold.

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.

Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.

B.T. bragte i december 2021 en artikel om en demonstrant, der tidligere havde ytret sine holdninger ved at råbe. B.T. omtalte ham med benævnelsen ”råbemand”. Demonstranten klagede til Pressenævnet over, at B.T. kaldte ham ”råbemand”. Pressenævnet fandt, at omtalen i den konkrete sammenhæng ikke havde en sådan karakter, at det var krænkende at omtale demonstranten som ”råbemand”. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik.

JydskeVestkysten bragte i januar måned et mindeord i tre dele over en person, som havde været offentligt kendt i sit lokalområde. Mindeordet indeholdt bl.a. private og krænkende oplysninger om den afdødes familie, herunder om hans afdøde far, og om hans helbredsmæssige forhold. Den afdødes bror klagede til Pressenævnet over mindeordets omfang og indhold. Pressenævnet udtalte kritik af JydskeVestkysten for at have bragt oplysninger om den afdøde og hans far, som anses for at udgøre en krænkelse af privatlivets fred.

Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.

A4 Nu (tidligere Avisen.dk) omtalte i artikler i februar og marts måned en afskedigelsessag, hvor et stort byggefirma blev beskyldt for uretmæssigt at have afskediget tre håndværkere. Byggefirmaet og en ledende medarbejder herfra klagede til Pressenævnet over artiklerne. Klagerne klagede blandt andet over, at A4 Nu i én af artiklerne havde offentliggjort en mail om sagen, som den ledende medarbejder havde sendt som intern orientering i byggefirmaet, og at den ledende medarbejders kontaktoplysninger hos byggefirmaet havde været synlige i artiklen. Pressenævnet fandt, at den omtalte sag havde offentlig interesse. Da den ledende medarbejders telefonnummer og mailadresse hurtigt var blevet fjernet fra artiklen, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.

TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at EU-Parlamentarikeren havde anvendt blyantspenge til at aflønne sin assistent, ligesom assistenten i en mail var kommet med forslag til, hvorledes hun kunne modtage penge, uden at det blev registreret som løn.

Assistenten til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn og billede, ligesom assistentens taxivirksomhed blev nævnt ved navn. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hendes privatliv.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at omtale hendes identitet samt offentliggøre navnet på hendes taxivirksomhed. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle ved i ovennævnte mail at have foreslået det, hun gjorde. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af DR.

DR bragte udsendelsen ”DF og de skjulte bilag”, der omhandlede Dansk Folkepartis administration af de såkaldte ”blyantspenge”, som Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne i Bruxelles. I udsendelsen blev det omtalt, at Teosofisk Sommerskole i 2016 besøgte Europa-Parlamentet, og at dette besøg udløste et EU-tilskud til rejsen på 2.000 kroner per deltager via en EU-parlamentarikers ”sponsorbilletter”. Efter sommerskolens afslutning blev overskuddet for turen fordelt mellem to private teosofiske foreninger.

En assistent til EU-parlamentarikeren blev i udsendelsen nævnt ved navn, ligesom der blev vist et klip med assistenten, hvor han udtalte sig om Teosofisk Sommerskole 2016. Udover at være assistent for EU-parlamentarikeren var han også formand for Teosofisk Forening og havde som rejseleder for Teosofisk Sommerskole 2016 stået for deling af overskuddet efter turen mellem de to private foreninger. Assistenten klagede til Pressenævnet bl.a. over, at udsendelsen udgjorde en krænkelse af hans privatliv.

Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at DR ikke havde krænket assistentens privatliv ved at nævne hans identitet. Nævnet lagde vægt på assistentens rolle som rejseleder og hans ansvar for delingen af overskuddet mellem de to private foreninger. Nævnet lagde også vægt på, at assistenten forud for udsendelsen havde været i dialog med journalisterne. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR.

En person havde lejet en lejlighed på Frederiksberg og fremlejet lejligheden til forskellige personer. TV 2 Lorry bragte en kritisk omtale af klagers fremlejevirksomhed, hvorefter fremlejeren klagede til Pressenævnet. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere, at TV 2 Lorry havde identificeret klager i omtalen. Efter en samlet vurdering udtalte nævnet heller ikke kritik af TV 2 Lorry for at henvende sig til klager på gaden og efterfølgende offentliggøre optagelsen. Et medie bør dog sædvanligvis acceptere, hvis en person afviser at medvirke ved en tv-optagelse. Nævnet udtalte heller ikke kritik af TV 2 Lorry for ikke at slette omtalen på tv2lorry.dk.