En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.

En person sendte i februar 2022 til Fyns Amts Avis sit læserbrev og en skriftlig introduktion til læserbrevet, som alene var tiltænkt som information til redaktionen. Fyns Amts Avis bragte ved en fejl i to omgange introduktionen som et læserbrev af personen i stedet for selve læserbrevet. Personen anmodede herefter Fyns Amts Avis om at bringe det oprindelige læserbrev samt et nyt læserbrev, hvilket avisen afviste. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde bragt privat information som læserbreve, og at avisen havde afvist at bringe såvel hans oprindelige som det nye læserbrev. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i de offentliggjorte læserbreve ikke fremstod forvansket på grund af Fyns Amts Avis’ redigering, at personens kommentarer fortsat kom til udtryk i læserbrevene, og at den offentliggjorte introduktion til læserbrevet i al væsentlighed indeholdt de samme synspunkter, som det oprindelige læserbrev, der ikke var blevet bragt.

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.

Jysk Fynske Medier bragte i december 2018 et læserbrev under overskriften ”Lad være, [Politiker A]!!”. Læserbrevet var af Jysk Fynske Medier redigeret i forhold til læserbrevets oprindelige version, der havde overskriften ”Endnu et søm til Danmarks ligkiste!”. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente gjorde hans læserbrev uforståeligt. Pressenævnet fandt det uhensigtsmæssigt, at Jysk Fynske Medier havde foretaget en sådan redigering, at læserbrevet er bragt med et ændret udtryk. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Jysk Fynske Medier, da der ikke var tale om en så vidtgående redigering, at læserbrevet fremstod forvansket.

En person klagede over et debatindlæg bragt i Berlingske vedrørende den franske bevægelse ”De Gule Veste”. Personen var ikke omtalt eller afbildet i debatindlægget og var derfor ikke klageberettiget. Pressenævnets formand afviste derfor at behandle denne del af klagen.
Personen klagede desuden over, at Berlingske ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også denne del af klagen.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

I artikler bragt i februar, april og oktober måned omtalte Fyns Amts Avis lokal utilfredshed efter opførelsen af to vindmøller. En person, som er medejer af vindmøllerne, klagede til Pressenævnet over omtalen. Personen klagede over, at Fyns Amts Avis ikke havde forelagt ham artiklernes oplysninger forud for offentliggørelsen, og at avisen havde udeladt væsentlige oplysninger. Endelig klagede personen over, at Fyns Amts Avis ikke havde bragt et læserbrev fra ham vedrørende sagen. Pressenævnet fandt, at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som kunne betragtes som krænkende, skadelige eller agtelsesforringende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af den manglende forelæggelse. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af Fyns Amts Avis for ikke at have medtaget de af klageren ønskede oplysninger og for ikke at have bragt klagerens læserbrev, idet nævnet fandt, at Fyns Amts Avis ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret.

En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.

Redigeringsret. En person klagede blandt andet over, at Fyns Amts Avis ikke ville optage yderligere tre af hans mindeord for forskellige personer. Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Klagen blev derfor afvist som ”åbenbar grundløs” uden nærmere behandling.