Fyens Stiftstidende bragte i november en artikel, der omtalte en sag om, at et kulturhus uretmæssigt havde delt billeder fra et overvågningskamera for at opklare en forbrydelse, der var begået mod kulturhuset. Avisen bragte sammen med omtalen et billede af kulturhusets formand og kulturchef. Formanden klagede herefter til Pressenævnet over, at avisen havde valgt et arkivbillede, der var taget i en anden sammenhæng, og hvor de to personer så ud til at more sig, og som ikke havde nogen sammenhæng med den omtalte alvorlige sag. Presenævnet fandt, at billedet i sammenhæng med artiklen ikke udgjorde en krænkelse. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at arkivbilledet af formanden og kulturchefen var taget i en arbejdssituation. Nævnet udtalte ikke kritik.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag
14/10/2021I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikler om vandværk
25/06/2020Fyens Stiftstidende bragte i december 2019 en række artikler vedrørende forurening hos et vandværk.
Formanden for vandværkets bestyrelse klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og over manglende forelæggelse af den aktindsigt hos kommunen, der blev inddraget i artiklen. Formanden klagede desuden over brugen af anonyme kilder og det billede, der var indsat af ham i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på, at formanden selv havde valgt at stille op til interview og i den forbindelse også havde samtykket til, at der blev taget billeder af ham til artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at kritisere for manglende forelæggelse og inddragelsen af anonyme kilder.
Artikler bragt med fem måneders mellemrum ej behandlet som artikelserie
12/11/2019To personer klagede til Pressenævnet over en række artikler, der var blevet bragt i JydskeVestkysten, som de mente indeholdt forkerte og skadelige oplysninger om dem og deres virksomhed. Otte af de påklagede artikler var blevet bragt i juli 2018, mens den sidste blev bragt i december 2018. Kun artiklen fra december 2018 blev modtaget i Pressenævnet inden for klagefristen på 12 uger, mens klagefristen for artiklerne fra juli 2018 var overskredet med omkring fem måneder. Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen over artiklerne fra juli 2018. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen fra december 2018.
Ritzaus Bureau får ikke kritik for at nævne navn ved omtale af retssag
21/06/2018Ritzaus Bureau udsendte et telegram, som omhandlede en retssag, hvor en person ved byretten var blevet kendt skyldig i blandt andet mandatsvig og forsøg på bedrageri. Personen, som blev idømt 60 dages betinget fængsel, og som havde udbedt sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke, klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i telegrammet. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ritzaus Bureau for at have nævnt personens navn. Nævnet lagde blandt andet vægt på karakteren af de forhold, klageren var blevet dømt for, samt at de blev begået, mens han var i tjeneste i en højtstående stilling i Forsvaret.
Afgørelse vedrørende journalisters inhabilitet
05/10/2017Dagbladet Holstebro-Struer omtalte koncerten ”Struer Går Live”. Den journalist, der dækkede koncerten, var selv medarrangør af en anden koncert samme dag. Arrangøren af ”Struer Går Live” klagede.
Pressenævnet finder, at journalisten, der også arrangerede koncerter, kunne have en interesse i, hvordan klager og arrangementet ”Struer Går Live” blev omtalt.
Under hensyn til oplysningerne i sagen var der dog ikke et sikkert grundlag for at fastslå, at journalisten var inhabil. På den baggrund og da Pressenævnets behandling af klagen ikke gav anledning til kritik, fandt nævnet imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at journalistens interesse var afgørende for indholdet af artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.
Berettiget at bringe foto af formand
18/12/2014Nordjyske Medier skrev ”Hotelejerforening på St. Restrup er erklæret konkurs”. Artiklen var illustreret af et foto af klager, hvilket han finder vildledende. Da han var formand for foreningen, mens sagen stod på, udtaler Pressenævnet ikke kritik.
Skjulte optagelser og konfrontation bragt mod direktørs vilje
02/05/2014TV 2s ”Operation X: Smarte forretninger blandt venner” handlede om firmaet Lyoness’ forretningsmetoder. TV 2 havde optaget direktøren med skjult kamera og mødte senere uanmeldt op for at interviewe direktøren, der afslog at medvirke. Normalt bør et medie respektere et afslag, men da direktøren alligevel svarede på nogle spørgsmål, og der var et misforhold mellem oplysninger på de skjulte optagelser og de officielle forklaringer, finder Pressenævnet ikke grundlag for kritik.