Ritzaus Bureau bragte i november 2021 en artikel, som gengav oplysninger fra en udsendelse bragt på 24syv (daværende Radio Loud) dagen forinden. Det fremgik af artiklen, at en kunstner havde modtaget støtte fra Statens Kunstfond til at føre valgkamp i forbindelse med kommunalvalget, som blev afholdt samme dag, som artiklen blev offentliggjort. Kunstneren klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at artiklen havde indeholdt forkerte oplysninger, og at Ritzaus Bureau ikke havde forelagt artiklens oplysninger for kunstneren inden offentliggørelsen.

Forud for klagen til Pressenævnet havde kunstneren rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt en korrektion til artiklen. Pressenævnet fandt, at Ritzaus Bureau i den korrigerede artikel havde redegjort korrekt for sagens faktisk forhold. Da Ritzaus Bureau samtidig havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til artiklen, pålagde nævnet ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.

I november 2021 omtalte 24syv (daværende Radio Loud) i en udsendelse af kulturprogrammet ”BABYLON”, at en kunstner havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens offentliggørelse. Kunstneren, som medvirkede live i udsendelsen, klagede til Pressenævnet. Nævnet udtalte kritik af 24syv for ikke at have oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden hun besluttede sig for at medvirke. Nævnet kritiserede også 24syv for, at det af udsendelsen fremstod som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt havde støttet kunstnerens valgkampagne, selvom dette ikke var korrekt.

I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

Ekstra Bladet omtalte i februar måned, at en kendt podcast havde valgt at blive en del af en podcastplatform, der kræver brugerbetaling. Det fremgik af artiklen, at den pågældende podcastplatform er delvist ejet af et aktieselskab, der har investeret i en række virksomheder blandt andet i tobaksindustrien. Den kendte podcasts værter klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift havde omtalt, at de var ”i lommen på tobaksgigant”. Pressenævnet fandt, at artikeloverskriften hverken havde dækning i artiklen eller i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik.

I forlængelse af, at en kendt politiker i efteråret 2021 annoncerede, at han var blevet gift med en kvinde, hvis identitet, han ikke ønskede at afsløre, bragte flere medier få dage efter brylluppet omtale af kvinden. I artiklerne, som hverken indeholdt politikerens ægtefælles navn eller billede, omtalte medierne, hvordan politikerens ægtefælle ved flere forskellige sammenhænge og på flere forskellige måder havde optrådt frivilligt i medierne. Ægtefællen havde bl.a. udtalt sig flere gange til medierne om sit forhold til en drabsdømt person.

Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne og anførte bl.a., at medierne med artiklerne havde krænket hans privatlivs fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af artiklerne. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at omtalen af to offentlige personers ægteskab var af offentlig interesse, og at politikeren selv havde inviteret pressen til at overvære brylluppet, og at han derfor måtte forvente, at pressen ville bringe omtale af hans ægtefælle.

Ekstra Bladet omtalte i september 2021 en dansk politikers bryllup. Det fremgik af bl.a. af omtalen, at politikeren var ”desperat”, og at brylluppet var sket ”i al hast” for at fjerne fokus fra en kritisk historie om politikeren, som Ekstra Bladet havde bragt over flere artikler få dage forinden. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets omtale af hans bryllup ikke var korrekt. Nævnet fandt, at artiklens udsagn om baggrunden for politikerens bryllup klart fremstod som Ekstra Bladets subjektive vurdering på baggrund af politikerens egne udsagn i andet medie. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

TV2 Østjylland bragte i november 2021 flere nyhedsindslag og artikler, hvori der blev sat spørgsmålstegn ved korrektheden af Ørsteds løfte til deres kunder i Aarhus om, at den fjernvarme, de leverer, er produceret af 100 procent bæredygtig biomasse. I omtalen blev det fremstillet som om, at tvivlen skyldes, at en miljøorganisation, som certificerer biomasse for Ørsted, ikke kan love, at denne biomasse er 100 procent bæredygtig.

Miljøorganisationen klagede til Pressenævnet over, at TV2 Østjylland havde baseret deres omtale på et forvansket citat fra miljøorganisationens direktør. Pressenævnet fandt, at TV2 Østjylland havde handlet i strid med god presseskik ved i sin omtale at have anvendt direktørens citat i en kontekst, som mediet vidste, at miljøorganisationen opfattede som misvisende, uden at dette fremgik af omtalen. Nævnet udtalte derfor kritik.

I en Deadline-udsendelse i sommeren 2021 bragte DR et indslag, som omhandlede en artikelserie fra Ekstra Bladet tidligere samme sommer, hvor der var blevet rejst kritik af en psykologs arbejdsmetoder i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. I indslaget i Deadline medvirkede psykologen og journalisten bag Ekstra Bladets artikler samt en kommunaldirektør. Psykologen klagede til Pressenævnet over indslaget, som efter hans opfattelse indeholdt en uberettiget og ensidig kritik af ham. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DR, idet nævnet lagde vægt på, at DR i indslaget klart havde redegjort for baggrunden for den fremsatte kritik, ligesom psykologen både før og under optagelserne havde fået tilstrækkelig mulighed for at besvare kritikken.

Weekendavisen bragte i maj måned en artikel med en analyse om investeringer i grøn energi. Det var ikke fremhævet, at der var tale om en analyse. Et selskab, der var omtalt i artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen ikke var deklareret som en analyse, at den indeholdt faktuelt forkerte oplysninger, og at indholdet derfor burde være blevet forelagt for selskabet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at det generelt er hensigtsmæssigt, at indhold deklareres tydeligt. Pressenævnet fandt dog, at det fremgik tilstrækkelig tydeligt af indholdet, at skribenten kom med sin personlige, subjektive analyse i artiklen. Pressenævnet udtalte derfor ikke kritik af, at indholdet ikke var forelagt for selskabet inden offentliggørelsen.

Radio4 omtalte i radioindslag og i en artikel i marts måned kritik rettet mod et bosted for unge med autismespektrumforstyrrelser. I omtalen rettede tidligere medarbejdere og pårørende til en nuværende og en tidligere beboer kritik af bostedet for dets håndtering af de unge. Bostedet klagede til Pressenævnet over, at Radio4 ikke havde foretaget en tilstrækkelig efterprøvelse af den fremsatte kritik. Bostedet fremhævede, at kritikken var udokumenteret og fremsat af en gruppe personer, som ønskede at skade bostedet. Pressenævnet udtalte kritik af Radio4 for i omtalen at have gengivet konkret kritik vedrørende bostedets håndtering af én af sine beboere, selvom beboerens mor havde bestridt kritikken over for Radio4 inden offentliggørelsen.

Fagbladet 3F bragte i maj måned en artikel om skattebetaling blandt en virksomheds bude. Artiklen tog udgangspunkt i oplysninger fra Skattestyrelsen, som virksomheden var blevet forelagt før offentliggørelsen af artiklen. I omtalen indgik en udtalelse fra en folketingspolitiker. Virksomheden klagede blandt andet over, at virksomheden ikke havde fået forelagt udtalelsen fra folketingspolitikeren inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at udtalelsen fra folketingspolitikeren indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de burde være blevet forelagt for virksomheden inden offentliggørelsen af artiklen. Pressenævnet udtalte derfor kritik.

Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

Børsen omtalte i marts måned en netop afholdt generalforsamling i en stor bank. Omtalen indeholdt bl.a. en gennemgang af generalforsamlingens afvikling af valget af bestyrelsesmedlemmer til bankens bestyrelse. En bestyrelseskandidat, som ikke var blevet valgt til bestyrelsen, klagede til Pressenævnet over, at omtalen af bestyrelsesvalget var ukorrekt og mangelfuld. Pressenævnet fandt, at Børsens gengivelse af generalforsamlingens forløb var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

I løbet af 2020 bragte Redox flere artikler vedrørende den samme person, som efterfølgende klagede over disse artikler til Pressenævnet. I en artikel i december 2020 gengav Redox bl.a. kritik af mediet, som personen havde rejst over for Pressenævnet i forbindelse med én af de tidligere klagesager. Personen klagede efterfølgende til Pressenævnet over artiklen fra december 2020. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have gengivet personens bemærkninger fra den tidligere klagesag. Nævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at Redox inden offentliggørelsen havde forelagt artiklens indhold for personen, og at personen i den forbindelse ikke havde oplyst Redox, at han ikke ønskede sine tidligere bemærkninger offentliggjort.

Fyens Stiftstidende bragte i marts 2018 omtale af modstand mod en virksomheds ansøgning om opsætning af en reklameskærm. Virksomhedens direktør klagede på egne vegne og på vegne af virksomheden blandt andet over, at den ene artikels overskrift var misvisende og manglede dækning. Pressenævnet fandt, at både artikel og overskrift har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende.

En person klagede til Pressenævnet over en boganmeldelse, der blev bragt i Information. Personen klagede over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet det blandt andet fremgik, at personen gentagne gange blev tvangsindlagt på grund af udeblivelse fra møder i forbindelse med hans behandlingsdom, hvilket ikke er i overensstemmelse med bogens handling. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt forløbet havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Information. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en kort præsentation af et større værk, og udtalte, at en boganmeldelse er et udtryk for anmelderens subjektive vurdering.