BPNL.dk bragte i februar en artikel med billeder fra en brandulykke. En af de afbildede personer klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var sløret på billedet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af BPLN.dk og lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget på offentlig vej og ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv, idet hun ikke var impliceret i brandulykken, og billedet ikke viste forhold, der i sig selv kunne anses for krænkende for hende.

En person, som var tidligere sexolog og parterapeut, klagede til Pressenævnet over, at medierne Viborg Stifts Folkeblad, Folkebladet Lemvig, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende ikke ville slette artikler bragt i 2011. Artiklerne indeholdt omtale af personens brevkassesvar på indsendte spørgsmål om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, der i sit daværende virke som brevkasseredaktør besvarede spørgsmål fra læsere om samliv, seksuelle problemstillinger og kærlighed, at omtalen dermed angik forhold i relation til personens erhvervsmæssige virke, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

Se og Hør bragte i februar 2024 en artikel med omtale af en straffesag mod en tidligere realitydeltager. Det fremgik af artiklen, at den tidligere realitydeltager var blevet dømt for blandt andet vold mod sine ekskærester, hvilket ikke var korrekt. Den omtalte tidligere realitydeltager klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Se og Hør havde bragt den ukorrekte oplysning. Pressenævnet kritiserede Se og Hør for at bringe den ukorrekte oplysning af agtelsesforringende og skadelig karakter og for utilstrækkelig rettelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR har udelukket hans adgang til at debattere på DRs platforme. Debatsider, hvor udefrakommende kan skrive brugerkommentarer, hører som udgangspunkt ikke under medieansvarsloven og dermed heller ikke Pressenævnets kompetence, idet der ikke er tale om en redigeret envejskommunikation. Pressenævnet afviste derfor at behandle sagen og bemærkede, at det også ligger uden for nævnets kompetence at pålægge DR at ophæve en blokering af en debattør.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Information en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Redox en politikers køb af litteratur på en webbutik, hvis kundekartotek var blevet lækket. Politikeren havde til det omtalte køb anvendt sin arbejdsmailadresse. Den omtalte politiker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt oplysninger, som krænkede hans privatlivs fred. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at politikeren i kraft af hans virke som folkevalgt politiker er en person, som offentligheden har kendskab til, og at offentlige personer, i højere grad end privatpersoner, må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger. Nævnet lagde også vægt på, at politikeren fik mulighed for at kommentere indholdet af artiklen inden offentliggørelsen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremgik af artiklen.

En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet hans navn fra en spillerprofil og artikler på hjemmesiden.

HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn og oplysningerne om ham hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom navnet og oplysningerne om ham ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet og oplysningerne om ham.

Sjællandske Nyheder bragte i december 2023 en artikel om en dømt person i en sag om vanvidskørsel. Der var på offentliggørelsestidspunktet nedlagt navneforbud i sagen. I artiklen om straffesagen indgik et link til Sjællandske Nyheders tidligere artikel om tiltalen mod samme person, hvoraf hans navn fremgik. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Sjællandske Nyheder havde linket til den tidligere artikel, som gjorde det muligt at identificere ham i forbindelse med omtalen af dommen mod ham. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for at linke til den tidligere artikel. Nævnet udtalte ikke kritik af det øvrige klagepunkt.

Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering. I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen. Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra. Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Ingeniøren bragte i foråret 2023 en række artikler, herunder en lederartikel, om forløbet med tilrettelæggelsen af en tredjepartsgranskning af miljøundersøgelsen af Lynetteholms propeffekt. I omtalen gengav Ingeniøren blandt andet en politikers kritiske udtalelse om By & Havns beregninger, som blev fremsat på et samråd, og en ekspertkildes kritiske udtalelse om By & Havns håndtering af forberedelsen af tredjepartsgranskningen. I lederartiklen fremgik blandt andet en beskyldning mod By & Havn om en ”øget mistanke” om uberettigede dispositioner, og at der var tale om en ”præfabrikeret undersøgelse”. By & Havn klagede til Pressenævnet blandt andet over, at By & Havn ikke blev forelagt en række udtalelser i artiklerne, og at der i lederartiklen blev fremsat alvorlige beskyldninger, som ikke blev forelagt By & Havn. Pressenævnet kritiserede Ingeniøren for manglende forelæggelse af en af eksperternes udtalelser og for udsagnene i lederartiklen, som kunne efterlade læseren med et indtryk af, at By & Havn havde foretaget uberettigede dispositioner, uden at der foreligger et faktisk grundlag herfor. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

DR bragte i april 2023 en Kontant-udsendelse og et nyheds- og radioindslag om efterisolering af hulmure. I udsendelsen vises der eksempler på udført isoleringsarbejde fra fire forskellige firmaer, hvor efterisoleringen i konkrete tilfælde af bygningssagkyndige vurderes mangelfulde. Der sættes i udsendelsen fokus på to firmaer. Et af isoleringsfirmaerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at en bygningssagkyndigs vurdering af det udførte isoleringsarbejde kunne være påvirket af DR. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i omtalen stammede fra, at isoleringsfirmaet havde fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og at isoleringsfirmaets synspunkter var gengivet i udsendelsen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at DR skulle have påvirket den bygningssagkyndiges udtalelser.

Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i april 2023 en artikel, der indeholdt kritisk omtale af en forskningsartikel, som var blevet bragt i et udenlandsk tidsskrift. De tre forfattere til den omtalte forskningsartikel klagede over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhængen, idet klagernes svar var bragt i en selvstændig artikel. Pressenævnet fandt, at de påklagede formuleringer i artiklen fremstod som mediets opsummerende subjektive vurderinger, og at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed. Pressenævnet fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere redigeringen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Folketidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på 15 måneders fængsel for med vold eller trussel om vold at have tvunget en person til at forsøge at overføre penge samt for røveri eller røveriforsøg. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor sammenholdt med den tid, der er gået, ikke anledning til at udtale kritik af Folketidende for at afvise anmodningen om sletning.