Frihedsbrevet bragte i april 2024 en artikel med kritisk omtale af formanden for en organisation, som hjælper sårbare og udsatte kvinder. Det fremgik af omtalen, at flere havde rettet beskyldninger mod formanden om udnyttelse, trusler og kontrol. Frihedsbrevet bragte også en annoncevideo som en del af Frihedsbrevets kampagne ”Operation 5000” om kampagnemål for nye medlemmer. I videoen udtalte Frihedsbrevets ansvarshavende chefredaktør, at formanden ”udsætter kvinder for social kontrol” og ”gerne lige [vil] have massage af dem”. Den omtalte formand og organisationen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Frihedsbrevet havde bragt ukorrekte og krænkende oplysninger, som mediet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet. Pressenævnet kritiserede Frihedsbrevet for at bringe udsagnene i annoncevideoen, som indeholdt journalistisk materiale, og som havde en faktisk og grov karakter og dermed overskred de vide rammer for annoncer. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i april 2024 omtalte Presse-fotos.dk en straffesag, hvor en fotograf var tiltalt for blufærdighedskrænkelse af en kvinde i forbindelse med fotografering. Det fremgik af artiklen, at den tiltalte var tilknyttet fotoselskabet Local Eyes. Local Eyes klagede til Pressenævnet over offentliggørelsen af freelancefotografens tilknytning til fotoselskabet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, herunder sagsforløbet, ligesom det korrekt var gengivet, at den omtalte fotograf var tilknyttet Local Eyes. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade læserne med et ukorrekt indtryk af, at den tiltalte fotograf begik gerningen som led i sit virke som freelancefotograf hos Local Eyes.

TV MIDTVEST bragte i april 2024 et nyhedsindslag og en artikel om den såkaldte ”kuttersag”, hvor fem fiskere var tiltalt for blandt andet at have frihedsberøvet og dræbt et sjette besætningsmedlem. I omtalen medvirkede blandt andet en tidligere drabschef, som blev interviewet om sagen. Den ene af de tiltalte personer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen var ensidig og objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV MIDTVEST i omtalen korrekt havde gengivet tiltalen, og at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet. Nævnet lagde også vægt på, at det fremgik af omtalen, at tre af de tiltalte nægtede sig skyldige, og at to af de tiltalte ikke ville sige, hvordan de forholdt sig til tiltalen inden retssagen, ligesom det var gengivet i omtalen, at de tiltalte havde forklaret, at de var nødt til at pacificere offeret, fordi han opførte sig voldsomt ombord på båden.

Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

The People Press bragte i april 2024 en artikel med omtale af en boligforening som en aprilsnar. Boligforeningen og tre medarbejdere klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om, at boligforeningen skiftede navn og logo, og at medarbejdernes udtalelser var fabrikerede. Pressenævnet fandt, at de videre rammer for frisprog var overskredet, da artiklens indhold overvejende fremstod som chikanøs omtale af enkeltpersoner. Pressenævnet udtalte på denne baggrund kritik af People Press for at bringe oplysningerne, herunder at det fejlagtigt fremstod som om, at de pågældende medarbejdere havde udtalt sig til artiklen.

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

TV 2 bragte i november 2023 en udsendelse om LSD-forsøg på Frederiksberg Hospital i 1960’erne, herunder med omtale af en journalist og hans research på området. Journalisten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han var ophavsmand til rygter om, at lægerne på Frederiksberg Hospital gav patienter LSD med økonomisk støtte fra CIA. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at omtalen ikke kunne anses for at efterlade seerne med et ukorrekt indtryk og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af udsendelsen, at CIA havde lavet LSD-forsøg siden 1950’erne, og at journalisten først undersøgte påstanden i 1980’erne.

I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne. Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i april en artikel med kritisk omtale af en virksomhed og dennes ejere. Ejerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet havde bragt en ukorrekt oplysning om, at de havde lavet en ”lovstridig manøvre”, som ikke var forelagt dem i forbindelse med den påklagede artikel. Nævnet fandt, at oplysningen, der havde dækning i en udtalelse fra Erhvervsstyrelsen, havde en sådan skadelig og krænkende karakter, at den principielt burde være forelagt ejerne. Nævnet fandt samtidig, at Ekstra Bladet i forbindelse med en anden artikel havde forelagt den konkrete oplysning for klagerne, som hverken havde reageret på Ekstra Bladets forelæggelse eller tidligere offentliggørelse af oplysningen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I april bragte TjekDet en artikel med omtale af forskeres økonomiske forbindelse til en medicinalvirksomhed. Et center og to forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, og at TjekDet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne efterlade læserne med et ukorrekt indtryk, og at TjekDet i væsentlig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger ved i rimelig tid at forelægge oplysningerne for klagerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem. Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen. Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret. De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne.

DR bragte i maj 2024 en artikel med DRs lytternes og seernes redaktørs resumé om DRs overholdelse af DRs etiske retningslinjer i en konkret sag. Brugeren i den omtalte sag klagede til Pressenævnet over, at DR havde udeladt oplysninger i artiklen om, at han havde klaget til Folketingets Ombudsmand over DRs interne håndtering af klagesagen, og at han havde indsendt krav om ansættelsesretlige sanktioner mod DRs medarbejdere og DRs generaldirektør. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var korrekt gengivet, at brugeren ikke fik medhold i sin klage, og at DR efter brugerens opfattelse havde udeladt relevante oplysninger i DRs artikel.

Ekstra Bladet bragte i maj en artikel med omtale af en flytteforretnings salg af en kundes ejendele på en ansats Facebook-profil. Ejeren af flytteforretningen og den ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet den ansatte forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den ansatte. Nævnet fandt imidlertid, at ejeren, der tillige var den ansattes ægtefælle, var kommet til orde i artiklen og havde forholdt sig til den ansattes salg af kundens ejendele. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Avisen.nu bragte i februar en artikel om en forening og dennes stifter, herunder med oplysning om, at foreningens stifter var blevet anmeldt til diverse myndigheder af hans ekskærester, og med udtalelser fra stifteren herom. Ekskæresterne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at de ikke havde fået mulighed for at kommentere omtalen. Pressenævnet fandt, at omtalen havde en sådan faktisk og krænkende karakter, at ekskæresterne burde være forelagt omtalen, så de havde haft mulighed for at besvare omtalen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder at tre navngivne personer var blandt de mest aktive anmeldere. En af personerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at han ikke var blevet forelagt artiklen, og at han ikke havde fået mulighed for at kommentere denne. Nævnet fandt, at oplysningen om, at han var en af de mest aktive anmeldere af borgere på Ærø kunne anses for skadelig, krænkende eller virke agtelsesforringende for ham og burde derfor være forelagt ham, således at han havde mulighed for at kommentere oplysningen i den sammenhæng, den blev bragt. Nævnet udtalte herefter kritik.

I april omtalte Redox i en artikel Generation Identitær, herunder at bevægelsen var ”højreekstrem”, ”nyfascistisk” og ”højreradikal”. Generation Identitær klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde bragt deres svar til omtalen, og at Redox ikke havde berigtiget artiklen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox, da Generation Identitær ikke havde dokumenteret, at bevægelsen havde fremsendt deres svar eller krav om berigtigelse til Redox, som efter at være blevet bekendt med svaret, bragte dette i sammenhæng med omtalens beskyldninger mod bevægelsen.