Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

B.T. bragte i december 2021 en artikelserie, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab, herunder en række parkanters oplevelser med opkrævning af kontrolafgifter. Selskabet klagede til Pressenævnet og henviste til, at B.T. havde afvist at bringe selskabets genmæle over for en række ukorrekte oplysninger, der var egnet til at påføre parkeringsselskabet økonomisk skade eller anden skade af betydning. Nævnet fandt, at B.T. ikke havde bragt faktuelt forkerte oplysninger, der kan berettige til at få et genmæle, og allerede af den grund udtalte nævnet ikke kritik af B.T.

Ekstra Bladet bragte i sommeren 2021 en række artikler, hvori der blev rejst kritik af en psykolog for vedkommendes arbejde med at foretage såkaldte forældrekompetenceundersøgelser i tvangsfjernelsessager. Psykologen klagede til Pressenævnet over en række forhold i forbindelse med artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

TV 2 bragte en artikel om et højhusbyggeri. Entreprenøren klagede over, at artiklen indeholdt urigtige fortolkninger og redigerede citater, der var vinklet på en sådan måde, at det ikke gav et retvisende billede af en eventuel nedstyrtningsfare. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret, og at det var gengivet i artiklen, hvor informationerne kom fra, ligesom selskabet var blevet forelagt kritikken og kommet til orde i artiklen.

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

Fyens Stiftstidende omtalte i maj måned, hvordan en uoverensstemmelse vedrørende annoncering på Facebook for en grillbar havde resulteret i en truende besked til grillbar-ejeren. Personen, der havde fremsendt den truende besked til grillbar-ejeren klagede til Pressenævnet over Fyens Stiftstidendes omtale, som efter vedkommendes opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Fyens Stiftstidende havde handlet i overensstemmelse med god presseskik i forbindelse med omtalen og udtalte ikke kritik.

NORDJYSKE bragte i august 2020 fire artikler, som indeholdt kritisk omtale af et privat parkeringsselskab. Der blev i artiklerne rettet både generel og konkret kritik mod parkeringsselskabet for måden hvorpå, parkeringsselskabet forvalter reglerne for parkering på de parkeringspladser, selskabet kontrollerer. Parkeringsselskabet klagede til Pressenævnet over artiklerne. Selskabet klagede navnlig over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af NORDJYSKE i sagen. Nævnet lagde ved sin afgørelse blandt andet vægt på, at NORDJYSKE inden offentliggørelsen af artiklerne havde givet parkeringsselskabet mulighed for at forholde sig til den fremsatte kritik, hvilket selskabet havde afslået.

I en artikel bragt på tv2.dk i august 2020 omtalte TV 2 kritik rettet mod en kendt influencer, som på de sociale medier havde delt konspirationsteorier vedrørende coronavaccinen. I artiklen blev der nævnt andre eksempler på tilfælde, hvor offentlige personer havde modtaget kritik for opslag, de havde delt på sociale medier. Ét af eksemplerne vedrørte en læge, som havde udtalt sig kritisk omkring regeringens håndtering af coronavirussen. Lægen klagede til Pressenævnet over at være blevet associeret med de konspirationsteorier, der blev omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt, at TV 2 havde handlet inden for mediets redigeringsret ved at vælge at omtale lægen i artiklen. Da det samtidig fremstod klart, at lægen ikke havde delt konspirationsteorier, udtalte nævnet ikke kritik.

I et indslag bragt i maj måned omtalte TV 2 Østjylland et vandforsyningsselskab, som gennem en årrække har overfaktureret kunderne og den statslige tilsynsmyndighed, herunder politianmeldelse mod blandt andet den tidligere kommunaldirektør for manglende indgriben i vandforsyningsselskabets uberettigede opkrævninger. Den omtalte tidligere kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at der blev vist billeder af ham i indslaget, indslagets vinkling, samt at indslaget indeholdt et misvisende citat. Kommunaldirektøren klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne ikke viste kommunaldirektøren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør, at citatet ikke fremstod forvansket, og at anmeldelsernes synspunkter og kommunaldirektørens kommentar var gengivet i indslaget.

En person klagede over, at TV 2 ØST havde afvist at slette en artikel, som omhandlede en beboergruppes utilfredshed med at blive udsat for støj og os fra et garageanlæg til busser. Personen udtalte sig i artiklen som talsmand for beboerne. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 ØST for ikke at have slettet artiklen. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke kunne anses for følsom eller privat for klageren.

DR bragte i maj 2018 en dokumentar, som indeholdt en kritisk gennemgang af forløbet op til, at en købmand blev dræbt af en psykisk syg ung mand. I dokumentaren blev der fremsat kritik af en tilsynsmyndighed for, at drabet ikke havde fået konsekvenser for det opholdssted, hvor den psykisk syge unge mand boede. Tilsynsmyndigheden har klaget til Pressenævnet over, at deres svar på den fremsatte kritik var mangelfuldt gengivet i dokumentaren.

Inden dokumentaren havde tilsynsmyndigheden i et skriftligt interview med DR forholdt sig til kritikken og redegjort for, hvordan myndigheden havde ført tilsyn med opholdsstedet. Myndigheden havde da oplyst, at man over for opholdsstedet havde påpeget problematiske områder i håndteringen af stedets beboere, der skulle forbedres. Opholdsstedet havde redegjort for, hvordan det ville forbedre sig på de enkelte områder. Tilsynsmyndigheden havde herefter fulgt op over for opholdsstedet for at sikre sig, at stedet levede op til sin redegørelse. I dokumentarens gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser fremgik det ikke, at myndigheden havde fulgt op over for opholdsstedet, efter opholdsstedet var kommet med sin redegørelse. Pressenævnet fandt, at DR’s gengivelse af tilsynsmyndighedens udtalelser ikke var retvisende, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke på tilstrækkelig vis at lade myndigheden besvare den fremsatte kritik.