Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

En person klagede til Pressenævnet over, at Horsens Folkeblad havde afvist at slette eller afindeksere hans navn og billede i en artikel bragt i 2023 med omtale af embedsværket i en loge. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Horsens Folkeblad. Nævnet lagde vægt på, at logen til Horsens Folkeblad havde indsendt billedet og en pressemeddelelse, hvor hans navn og logetitel fremgik, samt offentliggjort dette på logens hjemmeside.

I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I en artikel bragt i september 2022 omtalte NORDJYSKE en straffesag, hvor blandt andet en person ved en ankedom blev dømt for grov uagtsomhed i forbindelse med indberetningen af moms. Den omtalte person anmodede i marts 2024 NORDJYSKE om at berigtige artiklen, som hun mente indeholdt ukorrekte oplysninger. NORDJYSKE afviste anmodningen og havde i svaret til den omtalte person ikke taget forbehold for fristoverskridelsen, hvor mediet også vejledte om klageadgang til Pressenævnet. Personen klagede herefter til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde afvist hendes anmodning om berigtigelse. Pressenævnet anså NORDJYSKEs behandling af anmodningen om berigtigelse som udtryk for, at mediet havde valgt at give afkald på klagefristen, og nævnet realitetsbehandlede derfor klagen. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at NORDJYSKE korrekt havde gengivet straffesagens forløb med angivelse af sagens parter og rettens resultat, at det fremgik af omtalen, at personen under straffesagen havde nægtet sig skyldig, og at momsangivelsen efter hendes opfattelse havde været korrekt.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

I januar bragte Det Nordjyske Mediehus en artikel, der blandt andet indeholdt kritiske udtalelser fra en ung kvinde om hendes opvækst med psykisk og fysisk vold. Faren klagede til Pressenævnet over, at Det Nordjyske Mediehus havde afvist at slette artiklen. Det Nordjyske Mediehus fjernede farens efternavn fra artiklen og afindekserede artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Det Nordjyske Mediehus. Nævnet lagde vægt på, at faren ikke var nævnt ved navn, at Det Nordjyske Mediehus havde fjernet hans efternavn og afindekseret artiklen, samt at der var tale om nyere oplysninger.

Ejeren af en jordemodervirksomhed klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en række artikler bragt i 2023 med kritisk omtale af virksomheden, herunder at virksomheden havde haft sager om konkrete fødselsforløb, der førte til kritik fra sundhedsmyndighederne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for ejeren, men nævnet fandt imidlertid, at der ikke var tale om private oplysninger eller oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for at hindre tilgængeligheden af artiklerne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen angik erhvervsmæssige forhold, at ejeren havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af virksomheden, og at omtalen i artiklerne fortsat kunne anses at have almen interesse.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fagbladet 3F ikke ville slette et billede af ham bragt i en artikel i 2023, som omhandlede en række selskaber, der ikke havde tegnet overenskomst. Personen var blandt andet direktør for og medejer af de omtalte selskaber. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at billedet, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for følsomt eller privat, at omtalen angik forhold i personens erhvervsmæssige virke, at han havde indtaget en fremtrædende rolle i selskaberne, og at omtalen i artiklen fortsat kunne anses at have almen interesse.

En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende ikke ville slette en artikel bragt i 2022, som omhandlede personens straffedom på to års fængsel for voldtægt. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter, alvor og aktualitet ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at afvise anmodningen om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fredericia Dagblad ikke ville anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede personens oplevelser med at udøve parkour. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Dagblad. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, og at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

En klager klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at klager ikke var gjort opmærksom på den 12-ugers klagefrist, og at udsendelsen fortsat var tilgængelig på dr.dk. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen, og at det forhold, at en udsendelse efterfølgende er tilgængelig for streaming, ikke kan føre til, der gælder en ny klagefrist.

Region Syddanmark klagede over DRs afvisning af en klage over en udsendelse. Klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Klager henviste til, at DR har afvist to anmodninger om aktindsigt, hvilket har besværliggjort regionens undersøgelse af, om god presseskik er tilsidesat. Pressenævnet afviste klagen uden nærmere behandling med bemærkning om, at der efter medieansvarsloven ikke er hjemmel til at dispensere fra klagefristen.

En person klagede til Pressenævnet over, at DR ikke ville slette en artikel bragt i 2014, som omhandlede personens oplevelser med at være kristen og homoseksuel på Færøerne. Personens fulde navn fremgik af artiklen, og der var også indsat et billede af ham. DR fjernede i 2022 personens efternavn og billedet af ham fra artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne i artiklen stammede fra personen selv, at omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, og at DR havde fjernet både personens efternavn og billedet af ham fra artiklen.

DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.

I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.

I en række artikler bragt i marts 2022 omtalte TV 2 Nord en neurologs ageren i forbindelse med en forsinket diagnosticering af en patient, herunder Patienterstatningens afgørelse om erstatning. Patienten var ansat som producerassistent hos TV 2 Nord. Den omtalte neurolog klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2 Nords vinkling, og at TV 2 Nord ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at neurologens afvisning af kritikken fremgik af omtalen, at TV 2 Nord i artiklerne havde gjort opmærksom på, at patienten var ansat hos TV 2 Nord, og at patienten ingen ansættelsesmæssige beføjelser havde i forhold til journalisten til artiklerne eller redaktøren af TV 2 Nord.

En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.