Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.
DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse
04/06/2024I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse (dissens)
07/03/2024DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt. Vurderingsstyrelsen klagede til Pressenævnet over, at styrelsen ikke var blevet forelagt kritikken fra eksperterne, da DR alene havde forelagt et enkelt citat fra den ene ekspert. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af DR for utilstrækkelig forlæggelse. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af DR.
B.T. får kritik for konfrontationsoptagelse
29/02/2024B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af isoleringsfirmaer
30/01/2024DR bragte i april 2023 en Kontant-udsendelse og et nyheds- og radioindslag om efterisolering af hulmure. I udsendelsen vises der eksempler på udført isoleringsarbejde fra fire forskellige firmaer, hvor efterisoleringen i konkrete tilfælde af bygningssagkyndige vurderes mangelfulde. Der sættes i udsendelsen fokus på to firmaer. Et af isoleringsfirmaerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at en bygningssagkyndigs vurdering af det udførte isoleringsarbejde kunne være påvirket af DR. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i omtalen stammede fra, at isoleringsfirmaet havde fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og at isoleringsfirmaets synspunkter var gengivet i udsendelsen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at DR skulle have påvirket den bygningssagkyndiges udtalelser.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag
29/01/2024Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.
Ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for bl.a. brug af kilder
25/01/2024Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i april 2023 en artikel, der indeholdt kritisk omtale af en forskningsartikel, som var blevet bragt i et udenlandsk tidsskrift. De tre forfattere til den omtalte forskningsartikel klagede over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhængen, idet klagernes svar var bragt i en selvstændig artikel. Pressenævnet fandt, at de påklagede formuleringer i artiklen fremstod som mediets opsummerende subjektive vurderinger, og at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed. Pressenævnet fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere redigeringen.
Sustain Report får ikke kritik for brug af kilde
15/12/2023Sustain Report omtalte i to artikler i maj 2023 en virksomhed og dennes arbejde med klimatiltag inden for hotelbranchen. I artiklerne kritiserede en kilde virksomheden. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik ved at bruge en kilde, der var konkurrent til virksomheden. Pressenævnet fandt, at mediet havde givet læseren tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed og fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
13/12/2023I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
27/11/2023Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru. Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien. Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
B.T. får ikke kritik for udtalelser i underholdningsprogram
27/10/2023B.T. bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget. En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde krænket hendes privatliv, og at B.T. havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om døgninstitution
13/10/2023Ekstra Bladet bragte i februar 2023 en artikelserie om to 15-årige piger, som med kort tidsmæssigt mellemrum begik selvmord under deres anbringelse hos en døgninstitution. I artikelserien omtales pigernes ophold hos døgninstitutionen, herunder blandt andet med kritik af døgninstitutionens håndtering af pigernes selvmord. Den omtalte døgninstitution klagede til Pressenævnet blandt andet over Ekstra Bladets vinkling, og at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt generelt, at afdækning af udfordringer på socialpædagogiske opholdssteder, herunder børn og unges trivsel, har væsentlig samfundsmæssig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen samlet set gav et retvisende billede af sagen samt af institutionens forsvar imod de rejste angreb, og at en række udsagn fremstod som kildernes faglige vurderinger og erfaringer på området.
NORDJYSKE får kritik for bringe ukorrekte oplysninger
23/08/2023NORDJYSKE bragte i februar en artikel om arbejdsmiljøet i en kulturinstitution, herunder med omtale af, hvor mange medarbejdere der havde sagt op siden januar 2021. Det fremgik af forsiden til NORDJYSKE Stiftstidende, at 20 ud af 47 medarbejdere i kulturinstitutionen siden 1. januar 2021 havde sagt op som følge af problemer med arbejdsmiljøet, mens det af artiklen i såvel den trykte som digitale udgave fremgik, at 13 medarbejdere havde sagt op. Der var reelt tale om ni medarbejdere, der havde sagt op i den omtalte periode. NORDJYSKE bragte en rettelse af forsidehenvisningen og artiklen i den trykte udgave af NORDJYSKE Stiftstidende og bragte en rettelse ved en opdatering af den digitale udgave af artiklen. Den omtalte kulturinstitution klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekte oplysninger om antallet af medarbejdere, der havde sagt op.
Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde bragt ukorrekt information, der ikke var berigtiget tilstrækkeligt, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var rettet. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik.
Berlingske får kritik for skadelig omtale uden tilstrækkeligt grundlag
29/06/2023Berlingske bragte i januar artikler om en smykkevirksomhed og ejeren af virksomheden, som blandt andet indeholdt omtale af, at ejeren af virksomheden angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design. Ejeren af smykkevirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske i artiklerne uden dokumentation havde fremsat denne alvorlige påstand, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt, at Berlingske ikke har haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe den kritiske omtale af, at smykkevirksomheden og dennes ejer angiveligt havde kopieret sin tidligere leverandørs design og videresolgt dem som sine egne design og udtalte på denne baggrund kritik. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik for omtale af Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge
27/06/2023Frederiksborg Amts Avis bragte i februar måned en artikel om Helsingørs Kommunes køb af en stadion-lounge. Det blev i artiklen omtalt, at embedsmændene i kommunen havde advaret en direktør i kommunen om problemer ved aftalen, og at direktøren havde ignoreret advarsler om ulovligheder fra både embedsværket og Kammeradvokaten. Kommunen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekt information, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at kommunen ikke havde fået forelagt beskyldningerne. Frederiksborg Amts Avis havde i forbindelse med sagen erkendt flere af klagepunkterne. Pressenævnet fandt, at avisen havde tilsidesat god presseskik ved omtalen og udtalte kritik.
Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer
27/04/2023I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.
Kritik for at præsentere subjektive vurderinger som faktiske oplysninger
27/04/2023Ugeavisen Lolland omtalte i november 2022 en ældre borgers dødsfald. Af forsideomtalen fremgik det, at borgeren var blevet slået ihjel, og af artiklen fremgik det, at dødsfaldet skyldtes manglende kompetencer hos plejepersonalet. Lolland Kommune klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forsideomtalen var misvisende, og at de pårørendes subjektive vurderinger var præsenteret som faktiske oplysninger. Nævnet kritiserede avisen for at bringe misvisende forsideomtale og for ikke at gøre det tilstrækkelig klart, hvad der var subjektive vurderinger.
Politiken får kritik for misvisende overskrift
27/04/2023I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af Politiken for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
B.T. får kritik for formuleringen ”kendt svindler”
27/04/2023B.T. bragte i december 2022 en artikel, der omhandlede en persons investering i et selskab, som blandt andet producerede podcasts. Personen mente, at han var blevet ført bag lyset ved investeringen, og det fremgik af artiklen, at han havde meldt en af ejerne af selskabet til politiet for bedrageri. Det fremgik også af artiklen, at den omtalte ejer tidligere var blevet politianmeldt i en anden sag vedrørende internethandel, som efter det oplyste ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndigheden. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte ukorrekte og skadelige oplysninger, herunder at han i artiklens overskrift blev omtalt som ”kendt svindler”. Pressenævnet fandt, at B.T.s anvendelse af formuleringen ”kendt svindler” ikke havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold og udtalte på denne baggrund kritik.