Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.
DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse om politiet
29/01/2025DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.
Fyens Stiftstidende får ikke kritik for artikel om lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement
29/01/2025I en artikel bragt i juli 2024 omtalte Fyens Stiftstidende en lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement, der havde været afholdt i et beboelsesområde. I artiklen havde en medindehaver af en restaurant blandt andet udtalt sig i kritiske vendinger om to indkomne klager over musikken i et Facebook-opslag, der var blevet bragt i artiklen. Klagerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at læserne på baggrund af artiklen havde haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser, og at klagerne ikke kunne anses for at være identificerbare for en bredere kreds.
LIXEN får ikke kritik for artikel om mediers behandling af anklageskrifter
17/12/2024I en artikel bragt i marts 2024 omtalte LIXEN et medies offentliggørelse af gerningsbeskrivelser i anonymiseret form fra et anklageskrift i en offentligt omtalt straffesag. I artiklen havde en professor i jura udtalt sig om reglerne ved offentliggørelser af anklageskrifter. Den ansvarshavende chefredaktør for det omtalte medie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at LIXEN ikke havde udvist kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne havde dækning i de faktiske forhold, at det fremgik af artiklen, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra professoren fremstod som hans faglige vurderinger og erfaringer på området.
Kritik af Berlingske for utilstrækkelig forelæggelse
22/11/2024Berlingske omtalte i februar måned forholdene på en skole i København. En forælder kritiserede i et interview en række forhold på skolen, herunder skolens økonomi, hvor det blev omtalt, at der var ”økonomisk rod” på skolen, og at skolen havde ”millionunderskud”. Forvaltningen og skolelederen klagede til Pressenævnet over blandt andet utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt, at forvaltningen ved parternes korrespondance forud for offentliggørelsen havde fået forelagt kernen i kritikken, og at forvaltningen havde accepteret, at forelæggelse alene skulle ske til skolelederen. Nævnet fandt, at den forelæggelse, der havde fundet sted over for skolelederen, var utilstrækkelig, da de konkrete beskyldninger om skolens økonomi ikke var forelagt for ham.
TV 2 får ikke kritik for brug af skjulte optagelser
07/11/2024TV 2 bragte i september 2023 en udsendelse i programserien ”Den bitre smag af Michelin”, som omhandlede arbejdsmiljøet på en række anerkendte restauranter i Danmark. I udsendelsen afdækkede TV 2 problematiske arbejdsforhold for de ansatte, arbejdsvilkårene for udenlandske ansatte og tonen på arbejdspladsen, og der indgik skjulte optagelser inde fra en af restauranterne foretaget af TV 2s muldvarp, som var ansat som tjener hos restauranten. Restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, at optagelserne belyste arbejdsforholdene og arbejdskulturen hos restauranten, herunder ejernes adfærd og håndtering i deres erhvervsmæssige virke, og at ejerne af restauranten alene optrådte på optagelserne i arbejdsmæssige situationer.
Ikke kritik af Berlingske for at omtale andet medie
30/09/2024Berlingske omtalte i november 2023, at en række eksperter kritiserede mediet Økonomisk Ugebrev for ikke i tilstrækkelig grad at deklarere, om mediet eller skribenterne havde personlige interesser i de selskaber, der blev omtalt i mediet. Økonomisk Ugebrev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Pressenævnet fandt, at redigeringen af artiklerne lå inden for mediets redigeringsret, at der var tilstrækkelig dækning for formuleringerne af overskrifterne, og at indholdet og omfanget af den kritik, kilderne rejste i artiklen var tilstrækkeligt tydeligt for læserne. Nævnet fandt på den baggrund ikke anledning til at kritisere omtalen.
DR får ikke kritik for dokumentarudsendelse
29/08/2024DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.
Ikke kritik for manglende forelæggelse af reaktion på madanmeldelse
24/06/2024Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.
DR får kritik for ukorrekt oplysning og manglende forelæggelse
04/06/2024I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Kristeligt Dagblad får ikke kritik for omtale af sangarrangement
26/03/2024I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.
Kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse (dissens)
07/03/2024DR omtalte i en artikel i marts 2023, at mediet havde fået afslag på aktindsigt i Vurderingsstyrelsens test af det nye ejendomsvurderingssystem. I artiklen kritiserede to forskere begrundelsen for afslaget på aktindsigt. Vurderingsstyrelsen klagede til Pressenævnet over, at styrelsen ikke var blevet forelagt kritikken fra eksperterne, da DR alene havde forelagt et enkelt citat fra den ene ekspert. To af nævnets medlemmer (herunder formanden) udtalte kritik af DR for utilstrækkelig forelæggelse. De to øvrige nævnsmedlemmer udtalte ikke kritik af DR for utilstrækkelig forlæggelse. Da der var stemmelighed, er formandens stemme afgørende, og nævnet udtalte herefter kritik af DR.
B.T. får kritik for konfrontationsoptagelse
29/02/2024B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for kritisk omtale af isoleringsfirmaer
30/01/2024DR bragte i april 2023 en Kontant-udsendelse og et nyheds- og radioindslag om efterisolering af hulmure. I udsendelsen vises der eksempler på udført isoleringsarbejde fra fire forskellige firmaer, hvor efterisoleringen i konkrete tilfælde af bygningssagkyndige vurderes mangelfulde. Der sættes i udsendelsen fokus på to firmaer. Et af isoleringsfirmaerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at en bygningssagkyndigs vurdering af det udførte isoleringsarbejde kunne være påvirket af DR. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i omtalen stammede fra, at isoleringsfirmaet havde fået lejlighed til at forholde sig til kritikken, og at isoleringsfirmaets synspunkter var gengivet i udsendelsen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at DR skulle have påvirket den bygningssagkyndiges udtalelser.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag
29/01/2024Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.
Ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift for bl.a. brug af kilder
25/01/2024Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i april 2023 en artikel, der indeholdt kritisk omtale af en forskningsartikel, som var blevet bragt i et udenlandsk tidsskrift. De tre forfattere til den omtalte forskningsartikel klagede over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at angreb og svar ikke var bragt i sammenhængen, idet klagernes svar var bragt i en selvstændig artikel. Pressenævnet fandt, at de påklagede formuleringer i artiklen fremstod som mediets opsummerende subjektive vurderinger, og at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed. Pressenævnet fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere redigeringen.
Sustain Report får ikke kritik for brug af kilde
15/12/2023Sustain Report omtalte i to artikler i maj 2023 en virksomhed og dennes arbejde med klimatiltag inden for hotelbranchen. I artiklerne kritiserede en kilde virksomheden. Virksomheden klagede til Pressenævnet over, at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik ved at bruge en kilde, der var konkurrent til virksomheden. Pressenævnet fandt, at mediet havde givet læseren tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildens troværdighed og fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Medier får ikke kritik for omtale af en højesteretsdom om tortgodtgørelse
13/12/2023I artikler bragt i august 2023 omtalte Altinget, Berlingske, B.T., Herning Folkeblad og NORDJYSKE udfaldet af en højesteretsdom, hvor en person blev pålagt at betale en godtgørelse for at have krænket en andens ære i forbindelse med en demonstration. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte og agtelsesforringende oplysninger fremsat af forurettedes advokat, som ikke var forelagt klager, samt at parternes synspunkter ikke var gengivet objektivt og ligeligt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen var udtryk for advokatens faglige og subjektive vurdering af dommens udfald og klagerens ageren i offentligheden, samt at medierne havde handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at fremhæve advokatens udtalelser.
Ekstra Bladet får ikke kritik for artikelserie om konkurs
27/11/2023Ekstra Bladet bragte i perioden fra april til juni 2023 en artikelserie med kritisk omtale af en tidligere direktørs økonomiske dispositioner i forløbet op til konkursen af hans selskab, herunder omtale af usædvanligt høje lønudbetalinger fra selskabet til direktøren og hans hustru. Den omtalte direktør og hans hustru klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling samt over Ekstra Bladets brug af en lydoptagelse med direktøren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen var gengivet, hvor oplysningerne i sagen stammede fra, at direktøren var blevet forelagt kritikken, og at hans synspunkter var gengivet i artikelserien. Nævnet lagde også vægt på, at direktøren var bekendt med, at han talte med en journalist, og at optagelsen ikke vedrørte direktørens private forhold, men relaterede sig til hans erhvervsmæssige virke som tidligere direktør for det konkursramte selskab.
B.T. får ikke kritik for udtalelser i underholdningsprogram
27/10/2023B.T. bragte i januar 2023 en udsendelse i podcastserien ”Det, vi taler om” om blandt andet en af paneldeltagernes historie om to unavngivne tidligere veninder i forbindelse med et anonymt brev, der var blevet afleveret på paneldeltagerens adresse, og en sms-besked, hun havde modtaget. En af de tidligere veninder klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde krænket hendes privatliv, og at B.T. havde bragt en række ukorrekte oplysninger og beskyldninger, som hun ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere den tidligere veninde i en bredere kreds, og at omtalen fremstod som paneldeltagerens subjektive oplevelse og vurdering af forløbet omkring modtagelsen et anonymt brev.