Børsen omtalte i en artikelserie i 2024 en række forhold omkring en kryptofond. Der blev i artikelserien rettet en række kritikpunkter og beskyldninger mod fonden og personerne bag, herunder beskyldninger om svindel fra tidligere investorer. Fonden samt bestyrelsesformanden og den administrerende direktør klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at klagernes kommentarer på beskyldningerne ikke var bragt i sammenhæng. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at mediets valg og fravalg af information lå inden for mediets redigeringsret, og at klagerne var kommet til orde i artiklerne.

TV 2 omtalte i en artikel en ulykke, hvor en fisker var faldet over bord i Nordsøen og senere var fundet omkommet. I artiklen blev det blandt andet beskrevet, at den omtalte fisker tidligere havde fisket i Limfjorden, og at han havde følt sig truet. I artiklen fremkom venner af den afdøde fisker med deres syn på omstændighederne omkring hans død. Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation klagede til Pressenævnet over blandt andet, at overskriften var misvisende, og at artiklen indeholdt ukorrekt information. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for overskriften og omtalen og udtalte ikke kritik.

I en podcastudsendelse og en artikel bragt i juni 2024 omtalte B.T. en dokumentar om sexisme, herunder kilders udsagn om, at en musiker selv skulle have sat en seksuel tone med en eksplicit fortælling om hendes sexliv. Produktionsselskabet bag dokumentaren og musikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. ikke havde forelagt udsagnet om musikeren. Pressenævnet fandt, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse af udsagnet og lagde blandt andet vægt på udsagnets eksplicitte karakter, og at B.T. ikke i tilstrækkelig grad havde gjort det klart for musikeren, hvad hun konkret skulle have fortalt. Nævnet udtalte kritik.

DR bragte i oktober 2023 dokumentarudsendelsen ”Forfulgt af politiet?”, som omhandlede en familie, der følte sig chikaneret af politibetjente fra en bestemt politikreds. I udsendelsen blev der vist en række optagelser, som familien selv havde optaget af deres møder med politiet. Politiforbundet klagede på vegne af de omtalte politibetjente til Pressenævnet blandt andet over, at udsendelsen indeholdt udokumenterede anklager mod politibetjentene. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af udsendelsen, hvilken relation familiemedlemmerne havde til de omtalte politibetjente, at de var kritiske over for politiet, og at seerne efter nævnets opfattelse fik tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til kildernes troværdighed i DRs udsendelse. Nævnet lagde også vægt på, at politiinspektøren for politikredsen var kommet til orde i udsendelsen, hvor han forholdt sig til udtalelserne og svarede delvist eller afviste at svare.

I en artikel bragt i juli 2024 omtalte Fyens Stiftstidende en lokal uenighed i forbindelse med et musikarrangement, der havde været afholdt i et beboelsesområde. I artiklen havde en medindehaver af en restaurant blandt andet udtalt sig i kritiske vendinger om to indkomne klager over musikken i et Facebook-opslag, der var blevet bragt i artiklen. Klagerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Fyens Stiftstidende ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at læserne på baggrund af artiklen havde haft tilstrækkelig mulighed for at vurdere troværdigheden af kildens udtalelser, og at klagerne ikke kunne anses for at være identificerbare for en bredere kreds.

TV 2 bragte i maj og juni programserien ”Den sorte svane”, hvor der i to af udsendelserne indgik omtale af en persons tidligere virke som talsmand for en rockergruppering. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde afvist at bringe hans genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 for at have afvist at bringe personens genmæle. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i genmæleteksten ikke var klart angivet hvilke faktiske oplysninger, der ønskes genmæle overfor, og at teksten i det væsentlige indeholdt vurderinger og kommentarer til omtalen af personen i TV 2s programserie.

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte LIXEN et medies offentliggørelse af gerningsbeskrivelser i anonymiseret form fra et anklageskrift i en offentligt omtalt straffesag. I artiklen havde en professor i jura udtalt sig om reglerne ved offentliggørelser af anklageskrifter. Den ansvarshavende chefredaktør for det omtalte medie klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at LIXEN ikke havde udvist kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at formuleringerne havde dækning i de faktiske forhold, at det fremgik af artiklen, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra professoren fremstod som hans faglige vurderinger og erfaringer på området.

I oktober bragte Folketidende en artikel med omtale af en fodboldspiller, der efter en fodboldkamp fik ni spilledages karantæne. Fodboldspilleren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Folketidende havde vinklet sagen, således at han fremstod negativt, hvilket skadede hans personlige og professionelle omdømme. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at Folketidende ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at omtalen ikke indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at kendelsen, hvori fodboldspilleren blev tildelt ni spilledages karantæne, var gengivet korrekt, og at omtalen vedrørte hans ageren ved en offentlig fodboldkamp og ikke hans private forhold. Nævnet udtalte herefter ikke kritik.

Berlingske omtalte i februar måned forholdene på en skole i København. En forælder kritiserede i et interview en række forhold på skolen, herunder skolens økonomi, hvor det blev omtalt, at der var ”økonomisk rod” på skolen, og at skolen havde ”millionunderskud”. Forvaltningen og skolelederen klagede til Pressenævnet over blandt andet utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt, at forvaltningen ved parternes korrespondance forud for offentliggørelsen havde fået forelagt kernen i kritikken, og at forvaltningen havde accepteret, at forelæggelse alene skulle ske til skolelederen. Nævnet fandt, at den forelæggelse, der havde fundet sted over for skolelederen, var utilstrækkelig, da de konkrete beskyldninger om skolens økonomi ikke var forelagt for ham.

Børsen omtalte i en artikelserie i november 2023, at en navngiven dansker, som tidligere havde varetaget offentlige hverv i Danmark, havde været involveret i en sundhedsklinik på Cypern. Artikelserien omtalte blandt andet, at sundhedsklinikken havde behandlet patienter med stamceller uden at have de fornødne tilladelser til dette. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at overskrifterne var misvisende, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik samt over den stregtegning, avisen havde bragt som illustration. Pressenævnet fandt, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret og fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person havde haft en ikke ubetydelig rolle i den omtalte klinik, og at han var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt endvidere, at brugen af stregtegningen lå inden for mediets redigeringsret.

TV 2 bragte i september 2023 en udsendelse i programserien ”Den bitre smag af Michelin”, som omhandlede arbejdsmiljøet på en række anerkendte restauranter i Danmark. I udsendelsen afdækkede TV 2 problematiske arbejdsforhold for de ansatte, arbejdsvilkårene for udenlandske ansatte og tonen på arbejdspladsen, og der indgik skjulte optagelser inde fra en af restauranterne foretaget af TV 2s muldvarp, som var ansat som tjener hos restauranten. Restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over TV 2s brug af skjulte optagelser. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse arbejdsmiljøet i restaurationsbranchen, at optagelserne belyste arbejdsforholdene og arbejdskulturen hos restauranten, herunder ejernes adfærd og håndtering i deres erhvervsmæssige virke, og at ejerne af restauranten alene optrådte på optagelserne i arbejdsmæssige situationer.

Berlingske omtalte i november 2023, at en række eksperter kritiserede mediet Økonomisk Ugebrev for ikke i tilstrækkelig grad at deklarere, om mediet eller skribenterne havde personlige interesser i de selskaber, der blev omtalt i mediet. Økonomisk Ugebrev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt en række udokumenterede påstande, som Berlingske havde viderebragt i ond tro, at historierne var vinklet på en måde, der var skadelig for Økonomisk Ugebrev, at overskrifterne var misvisende, og at kilderne i artiklen havde udtalt sig på et ufuldstændigt grundlag. Pressenævnet fandt, at redigeringen af artiklerne lå inden for mediets redigeringsret, at der var tilstrækkelig dækning for formuleringerne af overskrifterne, og at indholdet og omfanget af den kritik, kilderne rejste i artiklen var tilstrækkeligt tydeligt for læserne. Nævnet fandt på den baggrund ikke anledning til at kritisere omtalen.

DR bragte i maj 2023 en udsendelse i programserien ”Skyggekrigen” om Ruslands strategiske brug af desinformation. I udsendelsen indgik optagelser af en person, som havde medvirket i en radioudsendelse om krigen i Ukraine, og som borgerjournalist havde deltaget i et arrangement, som omhandlede russisk fejring af afslutningen på Anden Verdenskrig. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt optagelser og stillbilleder af ham, som han mente DR ikke havde gyldigt samtykke til at bringe. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang havde gjort personen opmærksom på, hvad udsendelsen ville angå, at udsendelsens indhold stemte overens med, hvad der var stillet personen i udsigt, og at de anvendte optagelser af personen ikke viste ham i en privat situation, men viste hans ageren som led i hans professionelle virke som borgerjournalist.

I december 2023 bragte AmagerLIV en artikel med omtale af lukningen af en biograf, herunder biografens økonomi og salget af biografbygningen. Biografforeningen klagede til Pressenævnet over, at omtalen blandt andet indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der stammede fra et læserbrev skrevet af biografbygningens ejere. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik klart af omtalen, at oplysningerne stammede fra læserbrevet, at omtalen ikke kunne anses for skadelig for biografforeningen, og at biografbygningens ejere var klart deklareret i omtalen.

Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.

I en artikel bragt i august 2023 omtalte B.T., at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn havde givet en plastikkirurg medhold i, at hans behandling af en unavngiven patient i forbindelse med en brystoperation var korrekt. B.T. havde forud for denne artikel bragt en omfattende artikelserie om plastikkirurgen. I artikelserien fortalte patienten, som var navngivet i omtalen, om patientforløbet med plastikkirurgen og komplikationer ved operationen, herunder at hun havde klaget til Styrelsen for Patientklager over den sundhedsfaglige behandling, som hun modtog af plastikkirurgen. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. ikke havde oplyst navnet på den tidligere patient, hvis klage var blevet afgjort til fordel for ham. Pressenævnet kritiserede B.T. for utilstrækkelig omtale af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns afgørelse, da læserne ikke havde fået tilstrækkelig mulighed for at forholde sig til patientens kritiske oplysninger, herunder om klagesagens forløb, som indgår i B.T.s omtale. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens øvrige sager. Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, og at NORDJYSKE burde berigtige dette. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, men som ikke havde dækning i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik, da mediet blev bekendt med de ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte derfor kritik.

Frihedsbrevet omtalte i oktober 2023, at en forfatter og hans forlag undrede sig over ligheder mellem hans værk og et andet. Forfatteren af det andet værk klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, der ikke i tilstrækkeligt omfang var forelagt hende, og at Frihedsbrevet ikke havde udvist den fornødne kildekritik. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt beskyldninger, der kunne anses for skadelige for klageren, men at hun i tilstrækkeligt omfang var gjort bekendt med kritikpunkterne, ligesom hun havde fået mulighed for at komme til orde. Nævnet fandt endvidere, at mediet havde givet læserne tilstrækkelig mulighed for at vurdere kildernes troværdighed og udtalte ikke kritik.

Sjællandske Medier bragte i oktober 2023 tre artikler om en straffesag, hvor en dørmand efter en kontrovers med en diskoteksgæst blev dømt for vold. Den omtalte diskoteksgæst klagede til Pressenævnet blandt andet over, at to af artiklernes overskrifter var ukorrekte, at der var bragt et ukorrekt udsagn, samt at gengivelsen af hændelsesforløbet og sagens behandling i retten ikke var objektiv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at overskrifterne havde dækning i de faktiske forhold og artiklernes brødtekst, ligesom det påklagede udsagn fremstod som dørmandens udlægning af, hvad klageren havde udtalt under hændelsen. Nævnet lagde endvidere vægt på, at tiltalen og dommen var omtalt i artiklernes brødtekst.