Ekstra Bladet bragte i september 2023 en podcastepisode om dannelsen af en midtjysk hooligangruppering. I episoden anvendte Ekstra Bladet et klip fra en anden podcast, hvor en kilde blev interviewet om hans oplevelser med hooligangrupperingen. Ekstra Bladet oplyste i podcastepisoden, hvor det anvendte klip stammede fra. Personen, som ejer og har produceret denne podcast, klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde anvendt et klip fra hans podcast, uden at han har givet samtykke hertil, og at Ekstra Bladet ikke havde krediteret ham tilstrækkeligt. Nævnet fandt, at Ekstra Bladets kreditering ikke var i strid med god presseskik. Nævnet lagde vægt på, at Ekstra Bladet forud for klipningen til interviewet med kilden oplyste, hvor kildens udtalelser stammede fra, at Ekstra Bladets anvendelse af klippet ikke fik budskabet i det oprindelige interview med kilden til at fremstå forvansket, ligesom interviewet ikke var bragt i en anden kontekst.

Berlingske omtalte i september 2023, at en skuespiller og eks-bandemedlem i 2016 og 2018 havde hyldet en terrorist i to opslag på Facebook. Berlingske bragte i artiklen skærmprint af de omtalte Facebook-opslag. En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde krediteret ham for billederne med henvisning til, at det var ham, der havde sikret dem og bragt dem i et andet medie. Pressenævnet bemærkede, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sag, at materialet ikke havde en sådan karakter, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billederne uden kreditering.

NORDJYSKE bragte i april måned en artikel om en tidligere elev på en efterskole, som var blevet bortvist fra skolen. I artiklen udtalte den omtalte elevs forældre sig om deres oplevelse med bortvisningen, hvor de fremkom med nogle beskyldninger mod skolens daværende forstander. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke var blevet forelagt forældrenes beskyldninger. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt alle beskyldningerne inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

I november 2021 omtalte 24syv (daværende Radio Loud) i en udsendelse af kulturprogrammet ”BABYLON”, at en kunstner havde modtaget et legat fra Statens Kunstfond samtidig med, at hun stillede op som kandidat til kommunalvalget, som blev afholdt dagen efter udsendelsens offentliggørelse. Kunstneren, som medvirkede live i udsendelsen, klagede til Pressenævnet. Nævnet udtalte kritik af 24syv for ikke at have oplyst kunstneren nok om udsendelsens reelle indhold og omfang, inden hun besluttede sig for at medvirke. Nævnet kritiserede også 24syv for, at det af udsendelsen fremstod som et faktum, at Statens Kunstfond aktivt havde støttet kunstnerens valgkampagne, selvom dette ikke var korrekt.

Samvirke bragte i august 2020 en artikel om drikkevandets tilstand samt en forsidehenvisning med formuleringen ”Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen”.
Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholder ukorrekte oplysninger samt over, at der ikke er dækning for forsidehenvisningens formulering. Landbrug & Fødevarer klagede desuden over Samvirkes manglende kildekritik.
Landbrug & Fødevarer er ikke selv omtalt eller afbilledet hverken på forsiden eller i den påklagede artikel, der indeholder generel omtale af drikkevandet tilstand. Landbrug & Fødevarer repræsenterer som erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien en stor del af fødevareklyngen. På den baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgår, hvem artiklens kilder er, samt at forsidehenvisningens formulering fremstår som udtryk for Samvirkes vurdering af en mulig konsekvens af det pres, der er på drikkevandsressourcerne, hvorfor der er tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

TV 2 omtalte i juni 2018, at Københavns Kommune havde udtrykt kritik af en chef i et boligselskab. Kritikken omhandlede chefens forhold til en lokal bande. Chefen klagede til Pressenævnet over, at kritikken mod ham blev fremsat på baggrund af et høringsbrev afsendt af en kommunal forvaltning. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold havde klar offentlig interesse. Nævnet fandt samtidig, at det klart fremgik af artiklen, at de gengivne oplysninger stammede fra det offentligt tilgængelige høringsbrev, og at indholdet af høringsbrevet var loyalt gengivet i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af TV 2 for at have bragt artiklen.

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Artiklen ”Ny flok ulvehvalpe set ved Ulfborg” blev i august 2018 bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk. En ulvesporingsenhed klagede over, at artiklen indeholdt forkerte oplysninger om dem. Pressenævnet fandt, at Dagbladet Holstebro-Struer på tilstrækkelig vis havde forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for ulvesporingsenheden. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af dagbladet for at bringe oplysningerne uden ulvesporingsenhedens kommentarer hertil. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af dagbladet for at have afvist at bringe et genmæle til artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ulvesporingsenheden i sin genmæleanmodning til dagbladet havde afvist al efterfølgende kommunikation med dagbladet, hvilket gjorde dagbladet ude af stand til at tage stilling til anmodningen.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

TV ØST bragte i juli og august 2017 omtale vedrørende et kommunalt plejecenter. I omtalen, der var kritisk over for plejecenteret, blev der afspillet lydoptagelser, som en dement beboers pårørende havde foretaget på plejecenteret uden plejecenterets viden. Ansatte på plejecenteret klagede til Pressenævnet, idet det var de ansattes opfattelse, at det var i strid med god presseskik at bringe lydoptagelserne i indslagene. De ansatte klagede blandt andet også over, at TV ØST ikke havde været tilstrækkeligt kritiske over for den demente beboers pårørendes oplysninger.
Pressenævnet fandt, at afspilningen af de skjulte lydoptagelser var berettiget. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af indslagene.

JydskeVestkysten skrev i april måned, at et ”Privat firma førte hånden for kommunen” og ”Direktør i firma førte kommunal notat-hånd”.
Det private firma, Commocean A/S, og direktøren klagede til Pressenævnet.

Notatet var kommunens svar vedrørende forbrug af kommunikationsfirmaer. Både direktøren i det private firma og kommunaldirektøren afviste, at Commocean eller direktøren skulle have skrevet notatet for kommunen. Pressenævnet fandt, at JydskeVestkystens beskyldninger om, at firmaet havde skrevet kommunens notat, var udokumenterede. Nævnet udtalte kritik af, at avisen ikke indhentede klagernes kommentarer forud for avisens omtale, så svarene på angrebene kunne have fremgået i sammenhæng med beskyldningerne.

JydskeVestkysten bragte dagen efter en forsideartikel med klagernes synspunkter og bragte to dage efter en rettelse på en tilsvarende placering i lokalsektionen som den påklagede artikel. Pressenævnet fandt herefter, at JydskeVestkystens læserne fik den fornøden mulighed for at blive opmærksom på rettelsen. Nævnet pålagde derfor ikke JydskeVestkysten at offentliggøre nævnets kritik.

En mand klagede over et debatindlæg bragt på Point of View Internationals hjemmeside. Pressenævnet udtalte kritik af Point of View International for at fremstille mandens fortælling om vold som en falsk nyhed. Nævnet kritiserede også Point of View International for ikke at kontrollere krænkende oplysninger om manden inden offentliggørelsen af indlægget.