DR bragte i februar måned et radioindslag med omtale af blandt andet en sag mellem på den ene side et australsk mineselskab og på den anden side Danmark og Grønland om et erstatningskrav på knap 80 millioner. Miljøorganisationen NOAH klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at indslaget indeholdt ukorrekte oplysninger, der ikke var efterprøvet. NOAH eller organisationens medlemmer var ikke omtalt i indslaget og havde derfor ikke retlig interesse.

Kristeligt Dagblad bragte i maj 2023 et debatindlæg om modstanden mod rewilding og naturnationalparker, herunder oplevelsen af hetz og chikane mod personer, som arbejder med naturbeskyttelse. I debatindlægget var indsat et billede fra en demonstration, hvor en forenings medlemmer deltog, og hvor foreningens navn fremgik af et banner. Formanden for foreningen klagede til Pressenævnet over, at Kristeligt Dagblad havde bragt billedet i en misvisende og krænkende sammenhæng. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget til en demonstration, der omhandlede det tema, som også var omdrejningspunktet for indholdet af debatindlægget, og at teksten på banneret i den konkrete sammenhæng fremstod som en meningstilkendegivelse i forbindelse med demonstrationen og ikke som identifikation af den konkrete forening.

DR bragte i januar 2023 en artikel om et politisk initiativ om statslig tildeling af midler til voldsramte kvinder og mænd. Interesseorganisationen Foreningen Far klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Foreningen Far var ikke omtalt i artiklen og havde derfor ikke retlig interesse. Pressenævnet fandt, henset til omtalens indhold og karakter, at Foreningen Fars klage ikke havde en sådan væsentlig samfundsmæssig interesse, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til Foreningen Far, uanset den manglende retlige interesse.

I en artikel bragt i januar 2022 omtalte Fyens Stiftstidende politiets anholdelse af otte personer efter forlydender om skyderi i bydelen Vollsmose. Det fremgik af artiklen, at skyderiet ifølge avisens oplysninger var et tilfældigt møde mellem to rivaliserende grupperinger med somaliere fra Vollsmose på den ene side og personer med tilknytning til den såkaldte Korsløkkegruppe på den anden. En organisation klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde fremhævet en grupperings etnicitet som somaliere. Organisationen var ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en interesseorganisation bestående af dansk-somaliere, som repræsenterer personer med somalisk herkomst i Danmark. Organisationens primære formål er at nuancere den ensidige offentlige debat vedrørende somaliere. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for at omtale etniciteten. Nævnet lagde vægt på, at der var tale om en faktisk oplysning, der kunne have offentlighedens interesse, at der var tale om samme personkreds, som flere gange havde været i voldelig konflikt, og at oplysningen dermed kunne anses for at være af betydning for lokalområdet i Vollsmose. Et mindretal fandt, at oplysningen om etniciteten ikke havde relevans for den konkrete omtale og fandt grundlag for at udtale kritik.

Samvirke bragte i august 2020 en artikel om drikkevandets tilstand samt en forsidehenvisning med formuleringen ”Snart kan det være slut med at drikke vand fra hanen”.
Landbrug & Fødevarer klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholder ukorrekte oplysninger samt over, at der ikke er dækning for forsidehenvisningens formulering. Landbrug & Fødevarer klagede desuden over Samvirkes manglende kildekritik.
Landbrug & Fødevarer er ikke selv omtalt eller afbilledet hverken på forsiden eller i den påklagede artikel, der indeholder generel omtale af drikkevandet tilstand. Landbrug & Fødevarer repræsenterer som erhvervsorganisation for landbruget, fødevare- og agroindustrien en stor del af fødevareklyngen. På den baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til organisationen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgår, hvem artiklens kilder er, samt at forsidehenvisningens formulering fremstår som udtryk for Samvirkes vurdering af en mulig konsekvens af det pres, der er på drikkevandsressourcerne, hvorfor der er tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

I en artikel bragt i november 2020 omtalte Ude og Hjemme en 13-årig drengs svære skolegang præget af mobning, som ledte til, at han begik selvmord, herunder hans forældres forsøg på at hjælpe ham. Det fremgik af artiklen, at drengen ”hængte sig på sit værelse”. En organisation klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt beskrivelse af den valgte selvmordsmetode. Organisationen er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel. Organisationen er efter det oplyste en landsdækkende humanitær organisation, der forebygger selvmord og selvmordsforsøg. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til den. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt detaljerede eller tekniske beskrivelser af den anvendte selvmordsmetode, og at forældrene til den afdøde efter det oplyste selv har ytret et ønske om at stå frem med historien og dermed har indvilliget i omtalen. Nævnet fandt dog, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Ude og Hjemme i forbindelse med omtalen havde angivet oplysninger om, hvor man som selvmordstruet kan søge hjælp, men fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke har været så skånsom som mulig.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Avisen Danmark den sundhedsfarlige partikelforurening fra brændeovne. En brændeovnsforening klagede til Pressenævnet over, at artiklens beskrivelse af en brændeovn er utilstrækkelig, at Avisen Danmark har fremstillet mediets vurderinger som faktiske oplysninger, og at sammenkædningen af brændeovne og ordet ”dræber” i artiklens overskrift ikke har dækning. Brændeovnsforeningen eller foreningens medlemmer er ikke selv omtalt eller afbildet i den påklagede artikel, som indeholder generel omtale af brændeovne. Brændeovnsforeningen repræsenterer efter det oplyste med sine 17 medlemmer den samlede branche af danske producenter af pejse og brændeovne i Danmark. På denne baggrund og henset til den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen i forhold til dem. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret, at Avisen Danmark ikke nærmere har omtalt forskellene på en ældre og en nyere brændeovn, og at artiklens overskrift, herunder anvendelsen af ordet ”dræber”, som henviser til de sundhedsskadelige partikler fra brændeovne, er udtryk for mediets vurdering på baggrund af en professors udtalelse om, at danske brændeovne vurderes at være skyld i mindst 400 dødsfald om året, som har tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

Organisationen META-Health International CIC klagede til Pressenævnet over en udsendelse og en artikel med kritisk omtale af en alternativ behandler, som tilbyder behandlinger baseret på ”metasundhed”, herunder omtale af dennes behandlings- og markedsføringsmetoder. Organisationen henviste til, at behandlingsmetoden ”metasundhed” kritiseres generelt i udsendelsen og artiklen, og at organisationen er indehaver af det registrerede danske varemærke ”METAsundhed” og det europæiske varemærke ”META-Health”. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da organisationen ikke er omtalt i udsendelsen eller i artiklen og derfor ikke har retlig interesse.

DR bragte omtale i artikler og en radioudsendelse om en verserende retssag, hvor der var rejst tiltale efter terrorlovgivningen. Brancheforeningen Taxiførere i Danmark (TID) og 3F/Københavns Chauffører klagede til Pressenævnet og henviste til, at DRs valg af betegnelsen ”taxachaufføren” til en af de tiltalte var krænkende for taxierhvervet, da der rettelig var tale om en ”uberchauffør”. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da organisationen ikke er omtalt i artiklerne eller i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.

Lederen af en religiøs bevægelse klagede til Pressenævnet over en dokumentar, som han havde medvirket i på TV 2. Lederen klagede over, at dokumentaren ikke havde det indhold, han havde aftalt med TV 2, og at han først blev opmærksom på dokumentarens reelle indhold, da den blev offentliggjort. Lederen klagede også over, at TV 2 i dokumentaren havde fremstillet ham og hans bevægelse på en misvisende måde. Pressenævnet fandt, at TV 2 ikke havde oplyst lederen af den religiøse bevægelse nok om dokumentarens reelle indhold, og nævnet udtalte kritik. Nævnet fandt herudover ikke anledning til at udtale kritik af dokumentaren.

En patientforening og to patienter klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Klagerne var ikke identificeret i artiklerne, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen, da de fastholdt at have retlig interesse. Pressenævnet afviste anmodningen, da klagerne hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.