B.T. omtalte i en artikel- og podcastserie bragt i marts til maj 2023 en række tidligere patienters individuelle oplevelser med en plastikkirurg efter at have fået udført kosmetiske operationer af ham. I artikelserien indgik også optagelser af B.T.s konfrontation med plastikkirurgen, som skete på offentlig vej. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, at B.T. ikke have udvist tilstrækkelig kildekritik, og at B.T. havde bragt konfrontationsoptagelsen med ham uden hans samtykke. Pressenævnet kritiserede B.T.s måde at anvende konfrontation i sagen og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på karakteren af de stillede spørgsmål, varigheden af optagelserne og det forhold, at der ikke ved konfrontationen fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt af væsentlig offentlig interesse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Ekstra Bladet en retssag om offentliggørelsen af en tidligere dirigents mailkorrespondance, som Ekstra Bladet oprindelig havde bragt i april 2022. Pressenævnet havde tidligere kritiseret Ekstra Bladet for offentliggørelsen af den tidligere dirigents mail, idet det krænkede hans privatlivs fred. I artiklerne om retssagen indgik et link til Ekstra Bladets tidligere artikel fra april 2022. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, at Ekstra Bladet havde linket til den kritiserede artikel, og at Ekstra Bladet havde afvist at slette de i artiklerne indsatte links til den kritiserede artikel. Pressenævnet kritiserede Ekstra Bladet for at linke til den kritiserede artikel og for ikke at have hindret tilgængeligheden af disse links. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Frihedens stemme bragte i sommeren 2022 en række artikler, der tog udgangspunkt i en persons ytringer på Twitter. I artiklerne blev udtalelserne kædet sammen med hans ansættelse i sundhedsvæsenet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at omtalen var bragt uden hans samtykke, og uden at beskyldningerne var forelagt for ham. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som burde have været forelagt for klageren, og udtalte kritik.

Altinget bragte i juni måned en artikel om arbejdsmiljøet i en forening, efter en række tidligere ansatte og bestyrelsesmedlemmer i et åbent brev fra marts måned havde kritiseret arbejdsmiljøet. I omtalen indgik en udtalelse fra et medlem af Socialudvalget i en kommune, som ville stille en række spørgsmål til Socialforvaltningen om kommunens samarbejde med foreningen. Foreningen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at foreningen ikke havde fået forelagt oplysningerne om de politiske reaktioner. Pressenævnet fandt, at oplysningerne havde en sådan karakter, at de burde være forelagt for foreningen inden offentliggørelsen af artiklen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Ekstra Bladet omtalte i februar måned, at en kendt podcast havde valgt at blive en del af en podcastplatform, der kræver brugerbetaling. Det fremgik af artiklen, at den pågældende podcastplatform er delvist ejet af et aktieselskab, der har investeret i en række virksomheder blandt andet i tobaksindustrien. Den kendte podcasts værter klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet i artiklens overskrift havde omtalt, at de var ”i lommen på tobaksgigant”. Pressenævnet fandt, at artikeloverskriften hverken havde dækning i artiklen eller i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik.

TV2 Østjylland bragte i november 2021 flere nyhedsindslag og artikler, hvori der blev sat spørgsmålstegn ved korrektheden af Ørsteds løfte til deres kunder i Aarhus om, at den fjernvarme, de leverer, er produceret af 100 procent bæredygtig biomasse. I omtalen blev det fremstillet som om, at tvivlen skyldes, at en miljøorganisation, som certificerer biomasse for Ørsted, ikke kan love, at denne biomasse er 100 procent bæredygtig.

Miljøorganisationen klagede til Pressenævnet over, at TV2 Østjylland havde baseret deres omtale på et forvansket citat fra miljøorganisationens direktør. Pressenævnet fandt, at TV2 Østjylland havde handlet i strid med god presseskik ved i sin omtale at have anvendt direktørens citat i en kontekst, som mediet vidste, at miljøorganisationen opfattede som misvisende, uden at dette fremgik af omtalen. Nævnet udtalte derfor kritik.

I en artikel bragt i december 2021 omtalte Dagens.dk en mindre køkkenbrand i Vejle. Artiklen var en citathistorie fra Vejle Amts Folkeblad. Det fremgik af artiklen, at en kvinde, som kom ud af lejligheden, ikke måtte få hjælp af mandlige beredskabsfolk, og at modstanden mod hjælp angiveligt var religiøst eller kulturelt motiveret. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt og krænkende, som angivet i artiklen, at hun ikke måtte få hjælp af mænd, at Dagens.dk ikke havde forelagt påstanden for hende, samt at artiklens overskrift ikke havde dækning. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at kvinden ikke måtte få hjælp af mænd, og nævnet udtalte kritik af Dagens.dk for den manglende forelæggelse og for overskriftens formulering.

I artikler og indslag bragt i marts 2021 omtalte TV 2 Nord tvangsopløsningen af et museums fond, herunder en advokats rolle som likvidator. Af omtalen fremgik blandt andet, at barnebarnet efter museets nu afdøde stifter havde klaget til skifteretten over varetagelsen af likvidationen. Den omtalte likvidator og et advokatfirma klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen grundlæggende byggede på den forkerte præmis, at efterkommeren til en af fondsstifterne havde juridisk interesse i tvangsopløsningen, og at TV 2 Nord ikke havde udvist kildekritik ved valget af en navngiven advokat som ekspertkilde i omtalen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det i omtalen korrekt var gengivet, at der i museets fonds vedtægter ikke står noget om, hvem der skal arve i tilfælde af en opløsning af fonden, og at et eventuelt overskud efter opløsningen går til staten. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgik, hvem der udtalte sig, og at udtalelserne fra kilden fremstod som kildens vurdering. Nævnet udtalte dog kritik af, at TV 2 Nords svar til klagerne ikke havde været ledsaget af en klagevejledning.

I løbet af 2020 bragte Redox flere artikler vedrørende den samme person, som efterfølgende klagede over disse artikler til Pressenævnet. I en artikel i december 2020 gengav Redox bl.a. kritik af mediet, som personen havde rejst over for Pressenævnet i forbindelse med én af de tidligere klagesager. Personen klagede efterfølgende til Pressenævnet over artiklen fra december 2020. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Redox for at have gengivet personens bemærkninger fra den tidligere klagesag. Nævnet lagde ved sin afgørelse bl.a. vægt på, at Redox inden offentliggørelsen havde forelagt artiklens indhold for personen, og at personen i den forbindelse ikke havde oplyst Redox, at han ikke ønskede sine tidligere bemærkninger offentliggjort.

En person klagede over viaplay.dks dækning af EM-fodboldkampen mellem Danmark og Finland, som blev spillet den 12. juni 2021. Da hjemmesiden viaplay.dk ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, som derfor blev afvist uden behandling.

Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.

NORD Magasinet bragte i januar måned et portræt af en direktør for en kosmetisk klinikkæde, herunder omtale af direktørens samarbejde med en tidligere forretningspartner og en verserende retssag. Den tidligere forretningspartner klagede blandt andet til Pressenævnet over, at NORD Magasinet ikke havde givet hende mulighed for at forholde sig til de skadelige udsagn, inden artiklen blev bragt, og at NORD Magasinet har bragt en ensidig omtale af retssagen. Nævnet udtalte kritik af NORD Magasinet for manglende forelæggelse af de skadelige udsagn og ensidig retsreportage, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede over en udsendelse i en programserie, som blev bragt på Kanal 5, og som fortsat er tilgængelig på hjemmesiden dplay.dk. Da Kanal 5 ikke har dansk sendetilladelse, og dplay.dk ikke er anmeldt til Pressenævnet, er medierne ikke omfattet af medieansvarsloven og derved heller ikke af Pressenævnets område. Kanal 5 hører under den britiske tilsynsmyndighed Office for Communications (Ofcom), hvortil personen i stedet kan klage.

En forsker klagede til Pressenævnet over Berlingskes håndtering af hans debatindlæg og anmodning om genmæle. Forskeren klagede over, at Berlingske har redigeret i hans debatindlæg vedrørende en artikel, der blev bragt i Berlinske primo september 2019. Forskeren klagede desuden over, at Berlingske har afvist at bringe hans genmæle vedrørende en anden artikel, der blev bragt ultimo september 2019. Begge artikler er en del af en række af debatindlæg. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have bragt klagers debatindlæg i redigeret form og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager forud for hans debatindlæg blev bragt, var i dialog med Berlingske om redigeringen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at bringe klagers genmæle, idet klages genmæletekst ikke var begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger.

En person klagede til Pressenævnet over to artikler bragt i Bornholms Tidende, der blandt andet omtalte en sigtelse for bedrageri mod personen. Personen klagede over, at artiklerne identificerede hende som den sigtede person. Personen klagede desuden over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Bornholms Tidende for omtalen, idet nævnet navnlig lagde vægt på, at personen ikke var identificerbar i de påklagede artikler.

To personer klagede over en række artikler med kritik af deres virksomhed bragt i Fyens Stiftstidende, Vejle Amts Folkeblad, Horsens Folkeblad, Viborg Stifts Folkeblad, Fredericia Dagblad, Århus Stiftstidende, Randers Amtsavis, Dagbladet Ringkøbing Skjern og Folkebladet Lemvig samt på theworldnews.net.

Klagen var indbragt efter udløbet af 12-ugers klagefristen i forhold til disse medier og blev derfor afvist uden nærmere behandling.
Klagen over artiklerne bragt på theworldnews.net blev afvist uden behandling, da hjemmesiden ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet, hvorfor Pressenævnet ikke har kompetence til at behandle klagen.

En person klagede til Pressenævnet over, at Nykøbing Avis bragte en artikel med omtale af hans virksomhed. Personen mente, at omtalen krænker hans privatliv, og har desuden klaget over manglende forelæggelse, samt over Nykøbing Avis’ manglende sletning af artiklen.

Nævnet fandt ikke, at omtalen er krænkende for personen, ligesom nævnet ikke udtalte kritik af den manglende forelæggelse. Nævnet lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at der er tale om offentligt tilgængelige selskabsoplysninger. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Nykøbing Avis for ikke at imødekomme personens anmodning om sletning af artiklen.

I en artikel bragt i juli 2018 omtalte Fagbladet Boligen en retssag, hvor en beboer i en boligafdeling havde sagsøgt afdelingens boligforening. Beboeren, som vandt retssagen, klagede til Pressenævnet over, at Fagbladet Boligen ikke havde indhentet beboerens kommentarer inden offentliggørelsen, og at artiklen var ensidig til fordel for boligforeningen. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt faktuelt forkerte oplysninger vedrørende retssagen og bestridte oplysninger vedrørende sagens baggrund, og nævnet udtalte kritik.