Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sundhedspolitisk Tidsskrift i en sag, hvor tre klagere havde klaget over blandt andet, at mediets handlemåde var i strid med god presseskik. Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, at nævnet ikke havde taget stilling til klagepunktet. Pressenævnet fandt, at klagerne ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i en sag, hvor en psykolog havde klaget over, at en række artikler indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen.
Psykologen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet fandt, at psykologen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over DRs afvisning af en klage over en udsendelse, da klagen var indgivet til DR efter udløbet af 12-ugers klagefristen. Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen med henvisning til, hun ikke var klagevejledt i forbindelse med optagelserne til udsendelsen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte alvorlig kritik af dkdox.tv i en sag, hvor en person og en forening blandt andet havde klaget over, at dkdox.tv havde bragt interview med personer, som kritiserede foreningens økonomi. Dkdox.tv anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage sagen, fordi mediet bl.a. mente, at Pressenævnet havde udeladt væsentlige oplysninger og begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Da Pressenævnet fandt, at mediet hverken var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl, afviste nævnet at genoptage sagen.

Berlingske bragte i august 2022 en artikel under bjælken ”OPINION”, der med udgangspunkt i lukningen af en højreorienteret blog gengav blandt andre udgiverens oplevelse af forløbet optil lukningen, herunder Redox’ ageren i den forbindelse. Redox klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende udsagn, som mediet ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Berlingske rettede efterfølgende henvendelse til Pressenævnet med en oplysning om, at den påklagede omtale i klagesagen, som nævnet i kendelsen havde angivet som et debatindlæg, rettelig var en redaktionel artikel.
Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagen, da det ikke kunne udelukkes, at den nye oplysning om kategorisering af den påklagede omtale kunne have været af betydning for sagens afgørelse. Under den fornyede behandling fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som en subjektiv vurdering af Redox’ adfærd, og at der således ikke var tale om faktiske oplysninger, som ville kunne gøres til genstand for efterprøvelse.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyns Amts Avis i en sag, hvor en person havde klaget over blandt andet, at avisen havde bragt privat information som læserbreve, som alene var tiltænkt som information til redaktionen.
Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at personen ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af TV 2 i en sag, hvor en person havde klaget over omtale i en Operation X-udsendelse om konkursfinter. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi ét af Pressenævnets medlemmer efter hans opfattelse var inhabil i sagens behandling. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da nævnsmedlemmet ikke repræsenterede et massemedie, som var part i den pågældende sag, og da der ikke var en sådan relation eller et dokumenteret personligt modsætningsforhold mellem nævnsmedlemmet og personen, at det kunne medføre inhabilitet.

En kvinde klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod hende. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist klagerens anmodning.

Klageren anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnets formand fandt, at klageren ikke var fremkommet med nye faktiske oplysninger i sagen. Da der heller ikke var påvist sagsbehandlingsfejl, afviste nævnets formand at genoptage sagen.

Brancheorganisationen Danske Medier anmodede på vegne af række medier Pressenævnet om at få genoptaget behandlingen af seks sager, hvor nævnet udtalte kritik af medierne for ikke at afindeksere artikler fra 2005. Danske Medier henviste, at det er mediernes opfattelse, at nævnet havde lagt en virkning af afindeksering til grund, som ikke er teknisk mulig. Med Danske Mediers oplysninger på vegne af medierne er der tilgået sagen nye oplysninger om grundlaget for afgørelserne om afindeksering og virkningen heraf. Nævnet besluttede at genoptage behandlingen af klagesagerne, da det ikke kunne udelukkes, at de nye oplysninger om den tekniske virkning af en afindeksering kunne have været af betydning for sagernes afgørelse. Klagesagerne skal derfor realitetsbehandles på ny af nævnet.

Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T i en sag, hvor en person blandt andet klagede over, at denne ikke var kommet til orde i artiklen. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse, fordi Pressenævnet ikke havde behandlet sagen som en anmodning om genmæle. Pressenævnet fandt, at det citat, personen ønskede at få behandlet som et genmæle, og som mediet havde afvist at redigere ind i artiklen, i presseetisk forstand ikke var at betragte som genmæle. Pressenævnet afviste derfor anmodningen om genoptagelse.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning.

Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.

Pressenævnet udtalte kritik af POV International for at tilsidesætte god presseskik i en artikel og pålagde mediet at offentliggøre kritikken. Klageren anmodede efterfølgende om genoptagelse, da hun ikke ønskede at få sit navn slettet fra offentliggørelsen af afgørelsen. Pressenævnet afviste anmodningen om genoptagelse, da der ikke forelå nye faktiske oplysninger.

Pressenævnet afviste at behandle en persons klage over, at Sjællandske havde afvist at bringe hans læserbrev ”Næstved kommunes 17 synder”. Personen anmodede efterfølgende om genoptagelse. Personen mente, at nævnet ikke fuldt ud havde taget stilling til hans klage ved ikke at forholde sig til læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester”, idet ”Næstved kommunes 17 synder” blot var vedlagt til orientering. Da læserbrevet ”Myndighedernes vennetjenester” ikke var indgået i nævnets behandling af personens klage, imødekom Pressenævnet anmodningen om genoptagelse. Under den fornyede behandling afviste Pressenævnet at behandle klagen med henvisning til, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad der bringes i avisen.

To mindreårige klagede til Pressenævnet over, at DR i en kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers til at lave skjult reklame rettet mod børn, havde vist en video fra de to klageres profil på en musikapp som et konkret eksempel på skjult reklame. Et flertal i Pressenævnet fandt, at omtalen var krænkende, og nævnet udtalte kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af klagerne.

DR anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Det var DRs opfattelse, at nævnets kendelse var blevet truffet på et faktuelt forkert grundlag, da nævnet i kendelsen havde lagt til grund, at DR havde anvendt en musikvideo fra 2016, hvor pigerne var henholdsvis 12 og 13 år, mens DR rettelig havde anvendt en video fra starten af 2018, hvor pigerne var 13 og 14 år. På baggrund af DRs anmodning berigtigede nævnet enkelte formuleringer i kendelsen. Ved afgørelsen havde nævnet imidlertid lagt vægt på pigernes alder på tidspunktet for DRs offentliggørelse af videoen, og nævnet fandt derfor, at fejlen ikke var af væsentlig betydning. Anmodningen om genoptagelse blev herefter afvist.