I en artikel bragt i maj 2024 omtalte EnergiWatch, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Artiklen blev publiceret kort efter Jyllands-Postens samme artikel om konkursen, hvor EnergiWatch forinden direkte fra Jyllands-Posten var gjort bekendt med Jyllands-Postens omtale og forelæggelse. Klagen over Jyllands-Posten blev behandlet i Pressenævnets sag nr. 2024-06876. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at EnergiWatch af Jyllands-Posten var gjort bekendt med de forudgående forgæves forelæggelsesbestræbelser, som nævnet ikke har fundet grundlag for at udtale kritik af i klagesag nr. 2024-06876.
Jyllands-Posten får ikke kritik for omtale af konkurs
24/02/2025I en artikel bragt i maj 2024 omtalte Jyllands-Posten, at et elselskab var blevet erklæret konkurs, og at en række tidligere kunder havde lidt økonomiske tab i forbindelse med konkursen. Jyllands-Posten havde inden offentliggørelsen af artiklen forgæves forsøgt at forelægge kritikpunkterne for ejeren af selskabet via selskabets mail. Ejeren af elselskabet klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som han ikke blev forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Jyllands-Posten i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid forsøgte at gøre ejeren bekendt med kritikpunkterne i artiklen, og at Jyllands-Posten måtte have haft en berettiget forventning om, at mediets henvendelse var nået frem til selskabet, herunder ejeren.
B.T. får ikke kritik for omtale af afgørelse
20/08/2024I en artikel bragt i november 2023 omtalte B.T., at den svenske sundhedsmyndighed Inspektionen för vård och omsorg (IVO) havde fundet, at en plastikkirurgisk klinik i Sverige ikke opfyldte gældende krav til dokumentation, da journaler manglede væsentlige oplysninger. B.T. havde i denne sammenhæng omtalt en dansk plastikkirurg, som havde været ansat på klinikken. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet blandt andet over, at B.T. havde bragt hans billede og nævnt hans navn i sammenhæng med omtalen af afgørelsen, selv om der i afgørelsen ikke rettes kritik mod ham og hans arbejde. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at B.T. korrekt havde gengivet, at plastikkirurgen ikke nævnes med navn i IVOs afgørelse, og at flere af de journalføringsprocedurer og metoder, der var mangelfulde, havde været gældende for alle klinikkens ansatte i den periode, som IVO havde undersøgt. Nævnet lagde også vægt på, at plastikkirurgen blev forelagt kritikken, og at hans synspunkt om, at klinikkens informationsmateriale opfylder de svenske guidelines, er gengivet i artiklen.
Berlingske får ikke kritik for manglende forelæggelse af kronik
01/05/2024Berlingske bragt i juli 2023 en kronik, der indeholdt kritisk omtale af en musikfestival. Kronikken omtalte blandt andet økonomien omkring festivalen. Arrangørerne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekte beskyldninger, som ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere Berlingske for at bringe kronikken og lagde vægt på, at mediet fem dage før publiceringen havde at kontaktet festivalen telefonisk og via mail til den mailadresse, der fremgik af festivalens hjemmeside. Nævnet fandt således, at Berlingske måtte have haft en berettiget forventning om, at mailen var nået frem til klagerne. Nævnet bemærkede herudover, at Berlingske efter publiceringen gav klagerne mulighed for at komme med et modsvar til kronikken.
Berlingske får ikke kritik for utilstrækkelig forlæggelse
26/02/2024Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.
Ikke kritik af Sjællandske Medier for omtale af Facebook-opslag
29/01/2024Sjællandske Medier omtalte i juni 2023, at en byrådspolitiker havde delt informationer fra et lukket møde i en gruppe på Facebook. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det ikke var korrekt, at de delte oplysninger var fortrolige, og at hun ikke var blevet forelagt beskyldningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt beskyldninger af en sådan karakter, at de skulle forelægges for klager, men nævnet fandt efter en samlet vurdering, at mediet havde dokumenteret, at der var udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til klager, selv om dette ikke var lykkedes. Nævnet fandt herefter ikke anledning til at kritisere omtalen.
TV 2 får ikke kritik for omtale af våbenmekaniker
01/05/2023TV 2 bragte i april 2022 en udsendelse i Station 2, som handlede om, hvor de våben, der bliver brugt i skudepisoder i Danmark, kommer fra. I udsendelsen omtalte TV 2 en våbenmekaniker, som blev idømt 7½ års fængsel for at have ombygget og solgt våben. Våbenmekanikeren havde på tidspunktet for udsendelsens offentliggørelse anket dommen til frifindelse. Den omtalte våbenmekaniker klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde omtalt straffesagen mod ham og nævnt hans fulde navn, og at der i udsendelsen blev vist et billede af ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold, at billedet af våbenmekanikeren ikke viste ham i en privat eller en krænkende situation, og at det fremgik af udsendelsen, at han på stedet ankede dommen til frifindelse.
Licitationen får kritik for utilstrækkelig forelæggelse (Dissens)
28/04/2023Licitationen bragte i november 2022 en artikel om ændringerne i ledelsen og ejerstrukturen i et entreprenørfirma. Det fremgik af artiklen, at entreprenøren udtrådte som henholdsvis administrerende direktør og medlem af bestyrelsen i firmaet, og at han nu var den ultimative ejer af selskabet, efter at han havde købt sine fire partnere ud. Det fremgik også af artiklen, at entreprenøren i juni 2022 blev dømt for bestikkelse i forbindelse med et milliardbyggeri i Københavns Nordhavn. Forud for offentliggørelsen af artiklen havde Licitationen forsøgt at indhente en kommentar fra entreprenøren uden dog at nævne straffedommen og uden angivelse af svarfrist. Den omtalte entreprenør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at hans straffedom var omtalt i artiklen, selv om dette ikke havde noget med de selskabsretlige ændringer at gøre, og at Licitationen ikke havde forelagt artiklens indhold for ham.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af Licitationen for utilstrækkelig forelæggelse. Et mindretal fandt på baggrund af Licitationens henvendelser til entreprenøren og artiklens indhold ikke grundlag for at kritisere Licitationen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)
23/02/2023I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.
Lokalavisen Favrskov får ikke kritik for omtale af nabokonflikt
12/10/2022Lokalavisen Favrskov bragte i juni måned en artikel om en nabokonflikt. En person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at omtalen og et hertil bragt billede krænker hans privatliv, og at han ikke havde fået forelagt artiklens indhold forud for offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt avisen havde forsøgt at kontakte klageren. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at klageren ikke var omtalt ved navn, og at det anvendte billede ikke viste forhold, der i sig selv kan anses for krænkende for ham. Nævnet lagde endvidere til grund, at avisen på flere forskellige måder havde forsøgt at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen.
Artikler om politikers optræden på et socialt medie får ikke kritik
07/04/2022I sensommeren 2021 bragte Ekstra Bladet en række artikler, hvori en kendt politiker blev beskyldt for at have ført samtaler af grov og krænkende karakter med mindreårige på et socialt medie, som var oprettet i politikerens partis regi. Politikeren klagede til Pressenævnet over artiklerne, som efter hans opfattelse var i strid med de presseetiske regler på en række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Frihedens Stemme får alvorlig kritik for grov krænkelse af 12-årig
18/03/2022I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.
Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og grov beskyldning
24/11/2021I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler
23/08/2021DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.
Kritik af Sjællandske for kun at have forelagt én ud af to beskyldninger
15/04/2021Sjællandske omtalte i tre artikler i oktober 2020, at to mødre beskyldte en kendt person for at tillade mindreårige at tage narkotika til fester på hendes ejendom og for at forsøge at hverve mindreårige til at lave pornofilm. Det fremgik af artiklerne, at Sjællandske over telefonen havde forelagt den kendte person beskyldningen om indtagelse af narkotika. Det havde hun tilbagevist, hvorefter hun havde afbrudt forbindelsen. Sjællandske havde herefter ikke kontaktet den kendte person yderligere.
Personen klagede til Pressenævnet over, at Sjællandske ikke tilstrækkeligt havde efterprøvet de ukorrekte og krænkende beskyldninger om lovovertrædelser inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at den kendte person også burde have fået mulighed for at forholde sig til beskyldningen om, at hun forsøger at hverve mindreårige til pornofilm. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at forelægge denne beskyldning for klageren.
Ekstra Bladet får kritik for ukorrekt oplysning og utilstrækkelig forelæggelse
04/11/2020I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Pressenævnet kritiserer Frihedens Stemme for manglende forelæggelse
26/10/2020Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse.
Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.
Børsen får ikke kritik for artikler om danskejet, amerikansk IT-firma
21/06/2019Børsen bragte i en periode fra september 2017 til juni 2018 en række kritiske artikler om et amerikansk IT-firma, som har en dansk ejer. IT-firmaet klagede til Pressenævnet over Børsens samlede omtale af firmaet, som IT-firmaet på flere områder mente var i strid med god presseskik. Størstedelen af artiklerne var ikke påklaget rettidigt i forhold til klagefristen, og Pressenævnet fandt ikke, at den samlede omtale havde en sådan tids- og indholdsmæssig sammenhæng, at der var grundlag for at inddrage de for sent påklagede artikler i nævnets vurdering. Nævnet fandt endvidere, at de rettidigt påklagede artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik af Børsen.
NORDJYSKE Stiftstidende får ikke kritik for omtale af konkurser og skattesag
21/06/2019En person klagede til Pressenævnet over, at NORDJYSKE Stiftstidende havde bragt en artikel med omtale af en række virksomheder, konkurser og en skattesag, som personen havde været involveret i. Personen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte, skadelige og krænkende oplysninger, at overskriften var uden dækning samt over manglede forelæggelse. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at både artikel og overskrift har dækning i såvel de faktiske forhold som omtalen i artiklen, og at oplysningerne blandt andet er bragt på baggrund af oplysninger fra en offentlig stævning og en retsbog.