En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i september 2020 i DAGBLADET Køge og på sn.dk. Artiklen omtalte en uoverensstemmelse mellem klager og en kvinde. Af artiklen fremgik det, at uoverensstemmelsen skyldtes, at personen skyldte kvinden penge. DAGBLADET Køge erkendte, at dette ikke stemte overens med oplysningerne i politiets døgnrapport. DAGBLADET Køge berigtigede herefter oplysningen både online og i den trykte udgave af avisen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af DAGBLADET Køge og lagde i den forbindelse vægt på, at personen ikke var omtalt på en sådan måde i artiklen, at han var umiddelbart identificerbar for en videre kreds, samt at DAGBLADET Køge foretog behørig berigtigelse af oplysningen.

Politiken skrev på forsiden ”En million danskeres teleselskab bruger skattely” samt flere andre. Artiklen indeholdt fejl, som blev rettet på ”Fejl og Fakta” på side 2. Desuden skrev Læsernes Redaktør om fejlen. Klager mener, rettelsen burde stå på forsiden. Pressenævnet finder, at læserne blev tilstrækkeligt orienteret om fejlen.

Pressenævnet giver Ekstra Bladet alvorlig kritik for kampagne om gidselsag. Ekstra Bladet bragte blandt andet meget private og personlige oplysninger om den kaptajn, der blev holdt som gidsel i Somalia i over to år sammen med sin besætning. Derudover bragte Ekstra Bladet mange fotos af kaptajnen optaget under fangenskabet.
Pressenævnet finder, at Ekstra Bladet burde have gjort klart opmærksom på, at kaptajnen ikke kunne udtale sig frit under et telefoninterview. Nævnet finder også, at Ekstra Bladet kunne have skrevet om sagen uden at fortælle de meget personlige og private ting om kaptajnen. Nævnet finder derudover, at de mange følsomme personlige oplysninger og billeder af kaptajnen kun burde være bragt, hvis han havde givet sit samtykke, efter at fangenskabet var ophørt og hans situation ”normaliseret”.