I januar måned bragte JP Randers i flere artikler kritisk omtale af arbejdsmiljøet i en kommunes børn- og skoleforvaltning. Artiklerne tog blandt andet udgangspunkt i lydoptagelser fra et møde, hvor kommunens børn- og skoledirektør, to dagtilbudsledere samt 10 medarbejdere fra en daginstitution havde deltaget. Én af lederne, som deltog i det omtalte møde, klagede til Pressenævnet over omtalen. Klageren var ikke omtalt ved navn eller afbildet i artiklerne, og Pressenævnet fandt, at klageren ikke havde en sådan direkte og individuel retlig interesse i sagen, at der var grundlag for at behandle klagen i forhold til vedkommende.

Netavisen Pio bragte i februar måned flere artikler om en faglig konflikt mellem en restaurantkæde og et fagforbund. En person, som havde optrådt som talsperson for en gruppe af restaurantkædens medarbejdere, klagede til Pressenævnet over en række forhold omkring artiklernes omtale af sagen og af hende. Pressenævnet udtalte kritik af Netavisen Pio for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen af den første artikel. Nævnet lagde vægt på, at Netavisen Pio to timer inden offentliggørelsen havde sendt en mail med spørgsmål til klageren. Mailen indeholdt ingen svarfrist, og artiklen blev offentliggjort, uden at Netavisen Pio havde hørt fra klageren. Den utilstrækkelige forelæggelse medførte, at Netavisen Pio bragte en forkert oplysning i den påklagede artikel. Nævnet fandt ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af Netavisen Pio.

Berlingske bragte i ”Rokoko-posten” satirisk omtale af de potentielle positive effekter af covid-19. En person klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var krænkende, og at han som folkepensionist havde retlig interesse ved at være indirekte omtalt. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da personen, der klagede, ikke var omtalt eller afbildet i udsendelsen, og derfor ikke har retlig interesse.

Politiken bragte en leder med omtale af forholdene i forbindelse med besættelsen af Danmark i 1940 og tiden efter.
En gruppe bestående af et bestyrelsesmedlem i 3F sømændene, et medlem af Sømændene og forhenværende søfartspolitisk ordfører samt en tidligere formand for Sømændenes Forbund klagede til Pressenævnet og henviste til, at omtalen var en hån mod de danske sømænd, der sejlede i tjeneste under 2. verdenskrig. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da klagerne ikke er omtalt i lederen og derfor ikke har retlig interesse.

DR bragte omtale i artikler og en radioudsendelse om en verserende retssag, hvor der var rejst tiltale efter terrorlovgivningen. En gruppe bestående af taxachauffører, taxavognmænd samt en flexchauffør klagede til Pressenævnet og henviste til, at DRs valg af betegnelsen ”taxachaufføren” til en af de tiltalte var krænkende for deres virke som taxachauffører, da der rettelig var tale om en ”uberchauffør”. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da klagerne ikke er omtalt i artiklerne eller i udsendelsen og derfor ikke har retlig interesse.

En række personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Grenaa Bladet, hvor en tidligere elev udtaler sig kritisk om et ophold på en meditationsskole. Personerne klagede blandt andet over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Klagen blev afvist i forhold til de personer, der ikke er omtalt ved navn i artiklen grundet manglende retlig interesse. For så vidt angår de to personer, der er omtalt ved navn i artiklen, udtalte nævnet kritik af Grenaa Bladet for ikke at have givet de pågældende personer mulighed for at besvare beskyldningerne mod dem i sammenhæng med, at de blev fremsat.

En patientforening og to patienter klagede over tre artikler i Politiken, som omhandlede faren ved mobilstråling. Klagerne var ikke identificeret i artiklerne, og Pressenævnet afviste derfor at behandle klagen på grund af manglende retlig interesse.

Klagerne anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen, da de fastholdt at have retlig interesse. Pressenævnet afviste anmodningen, da klagerne hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

FORMANDSSAG: Politiken bragte indlægget ”Jeg er blevet truet på livet, fordi jeg lagde en morsom video på Facebook”. Klager mener ikke, at Facebook-gruppen ”NEJ – til kriminelle indvandrere”, der er nævnt i indlægget, er beskrevet nuanceret nok. Da klager ikke selv er nævnt i indlægget, har Pressenævnet afvist at behandle sagen.

Klageren, der var et udvalg nedsat af otte boligafdelinger i Brøndby Strand, anførte, at bladets journalist havde misbrugt en række kilder, hvis udtalelser i en baggrundsartikel tilsyneladende underbyggede den usaglige og udokumenterede påstand om, at de såkaldt socialt belastede områder udelukkende bebos af mennesker, der ikke har råd til at flytte væk. Pressenævnet fandt, at […]