En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

I en artikel bragt i november 2020 omtalte Randers Amtsavis en families huskat, som var blevet væk fra sit hjem og afleveret til et katteinternat af en nabo, som troede, at katten var herreløs. Det fremgik blandt andet af artiklen, at katteinternatet videreformidlede katten til en ny familie, og at kattens oprindelige ejer har forsøgt at få katten tilbage. Katteinternatet klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Randers Amtsavis havde udeladt væsentlige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene var udtryk for mediets vurdering, som havde dækning i de faktiske forhold, og at katteinternatets synspunkter var gengivet tilstrækkeligt i artiklen.

I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel bragt i september 2020 omtalte Ekstra Bladet en persons politianmeldelse af en række teleselskaber for deres planer om at opgradere det nuværende telenet til 5G. Personen havde inden offentliggørelsen af artiklen delt et offentligt Facebook-opslag om blandt andet politianmeldelsen og den skadelige virkning af teleselskabernes EMF-stråling. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at udsagnene var udtryk for mediets vurdering, som havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

En person klagede over en artikel bragt på hjemmesiden document.dk. Personen klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekt information. Da hjemmesiden document.dk ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet og ikke modtager offentlig mediestøtte, har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, der derfor blev afvist uden behandling.

En person klagede over, at document.dk havde afvist at slette en artikel bragt på hjemmesiden. Personen klagede blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekt og skadelig information. Da hjemmesiden document.dk ikke er anmeldt som medie til Pressenævnet og ikke modtager offentlig mediestøtte har Pressenævnet ikke kompetence til at behandle klagen, der derfor blev afvist uden behandling.

Finans bragte i marts måned en artikel, hvori der blev rejst kritik af en britisk finansmands troværdighed. Finansmanden klagede til Pressenævnet over artiklen. Klagen omhandlede navnlig, at artiklen indeholdt ukorrekt information, og at Finans’ forelæggelse forud for artiklens offentliggørelse ikke havde været rimelig eller tilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at klageren havde fået rimelig tid til at forholde sig til den fremsatte kritik, og nævnet udtalte ikke kritik af Finans’ forelæggelse inden offentliggørelsen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at udtale kritik af selve artiklen, idet nævnet lagde vægt på, at artiklen indeholdt en loyal gengivelse af den britiske hvidvaskjægers synspunkter og af den fremsatte kritik heraf.