Dansk Palæstinensisk Venskabsforening indrykkede i november en annonce i Politiken med omtale af konflikten mellem Israel og Palæstina. En person klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at der var bragt urigtig og vildledende information, og at foreningen brugte propaganda, som Politiken medvirkede til, ved at bringe annoncen. Pressenævnets formand afviste personens klage over annoncen på grund af manglende retlig interesse, da personen ikke var omtalt eller afbildet i annoncen.

Personen anmodede efterfølgende om, at Pressenævnet behandler hans klage over annoncen med henvisning til nævnets praksis om udvidet retlig interesse grundet klagens samfundsmæssige interesse, eller Pressenævnets mulighed for at behandle klagen af egen drift, hvis sagen er af væsentlig eller principiel betydning. Klageren var ikke omtalt eller afbildet i annoncen, og selv om klageren, der er jøde og medlem af Mosaisk Trossamfund, har en generel interesse i omtalen, blev klagen afvist på grund af manglende retlig interesse. Tilsvarende rejste omtalen i den pågældende annonce ikke i en presseetisk henseende spørgsmål af en sådan principiel eller væsentlig karakter, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

DR bragte i oktober måned et indslag i nyhedsudsendelsen ”21 SØNDAG” om blandt andet regeringens beslutning om at øge Danmarks bidrag af våben til Ukraine. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe indslaget, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning, hvorfor der ikke var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

DR bragte i december 2020 en artikel med omtale af reglerne om at bære mundbind, herunder om udfordringerne for de personer, der er fritaget for kravet om at bære mundbind. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den pågældende omtale, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning.

B.T. bragte i august måned en artikel med omtale af smittespredning med coronavirus blandt personer af anden etnisk herkomst end dansk blandt andet baseret på oplysninger fra et notat og kommentar fra en navngiven kilde. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt B.T. havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den pågældende omtale, ikke kunne anses for at være et spørgsmål af væsentlig eller principiel betydning.

DR bragte i april måned i programmet ”21 Søndag” en kritisk reportage om præsident Donald Trumps håndtering af corona-krisen. Reportagen blev bragt til illustration af billedmateriale blandt andet fra den amerikanske valgkamp i 2016. Det var oplyst af DR, at der ved offentliggørelsen forekom tekniske problemer, der kan have givet anledning til fejl i tidsangivelser i indslag. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved i reportagen at bringe en tidligere optagelse fra en anden situation, ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

Berlingske bragte i RokokoPosten artiklen ”RokokoPosten: CEPOS: Lad overflødige mennesker dø”. Artiklen indeholdt omtale af en fiktiv pressemeddelelse fra tænketanken CEPOS, som vurderer de potentielle effekter af coronavirussygdommen Covid-19, herunder om en mulig samfundsøkonomisk fordel ved ”overflødige menneskers bortgang”. Det var ikke angivet i den trykte udgave af artiklen, at RokokoPosten indeholder satirisk omtale.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe den satiriske omtale, ikke har en sådan væsentlig og principiel betydning, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift. Et mindretal fandt, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift, da spørgsmålet om, hvorvidt satirisk indhold skal deklareres, er et spørgsmål af væsentlig og principiel betydning.

DR bragte i februar måned en programserie, hvor hovedpersonen, der har cerebral parese, gennem en skønhedskonkurrence for handicappede ønsker at belyse, at man godt kan være attraktiv og samtidig have et handicap. Hovedpersonen havde selv valgt titlen på programserien. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseetik ved at anvende den pågældende titel til programserien, ikke i sammenhængen kunne anses for at være et spørgsmål, hvor der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

TV 2 bragte en artikel med omtale af et møde mellem folketingets gruppeformænd om at hindre fake news. Omtalen indeholdt blandt andet oplysninger om, at russere havde hacket stemmesystemer og forsøgt at påvirke de amerikanske vælgere til at stemme på Donald Trump ved at sprede fake news i forbindelse med valget i USA i 2016. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt TV 2 havde tilsidesat god presseskik ved at referere oplysninger om, russere hackede stemmesystemer under den amerikanske valgkamp i 2016, ikke er oplyst på en sådan måde og ikke har en sådan karakter, at der er grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.

I en udsendelsen om hadlæring gengav og omtalte DR en israelsk professors udtalelser. Professoren konkluderede, at skildringen af palæstinenserne i israelske skolebøger er decideret racistisk, og hun sammenlignede blandt andet Israel med Nazi-Tyskland ved udtalelsen ”A problem to be solved. Like the Jews in Europe under Nazi Germany”. Pressenævnet fandt, at spørgsmålet om, hvorvidt DR havde tilsidesat god presseskik ved at gengive professorens udtalelse og i øvrigt omtale udtalelsen, ikke havde en så væsentlig og principiel betydning, at der var grundlag for at tage sagen op til behandling af egen drift.