Berlingske omtalte i august 2023 en sag om en tidligere formand for en forening, som var blevet beskyldt for at havde udvist upassende adfærd over for en række yngre underordnede. Berlingske omtalte i artiklen, at den tidligere formand i et interview i et andet medie havde udtalt, at beskyldningerne ikke var sande. De personer, der havde fremsat beskyldningerne mod formanden, var i artiklen i Berlingske citeret for at have udtalt, at den tidligere formand var løgnagtig. Den tidligere formand klagede over, at Berlingske ikke på tilstrækkelig vis havde forelagt denne beskyldning, og at forelæggelsen ikke var sket i rimelig tid. Pressenævnet fandt, at Berlingske ved at forelægge gennem den forening, som klager tidligere havde været formand for samt ved at forsøge at kontakte den tidligere formand via Facebook i den konkrete sag havde udvist tilstrækkelig ihærdighed for at opnå kontakt til den tidligere formand. Nævnet lagde vægt på, at forelæggelse tidligere var sket gennem foreningen, og at omtalen var reaktion på et interview, som klager havde givet til et andet medie to dage før publiceringen af den digitale udgave af artiklen, hvorfor den tidligere formand måtte have kunnet forvente, at udtalelserne hurtigt kunne blive genstand for behandling i den løbende nyhedsstrøm.

Redox bragte i oktober en artikel, der omhandlede en person, som var blevet idømt ét års fængsel for overtrædelse af en række polititilhold. I artiklen blev den dømte person blandt andet omtalt som Pegida-stifter. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at det ikke var korrekt, at han havde stiftet Pegida, og at Redox ikke havde afventet hans kommentarer til omtalen af ham i artiklen, selv om han havde givet udtryk for at ville deltage i artiklen. Pressenævnet fandt, at Redox for nævnet ikke havde dokumenteret at have haft tilstrækkeligt grundlag for at bringe oplysningen om, at klager havde stiftet Pegida, og nævnet fandt endvidere, at Redox burde have afventet klagers kommentarer til artiklens omtale af ham, og udtalte på denne baggrund kritik af Redox.

Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.

I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

Frihedens Stemme bragte i maj en artikel, hvori der spekuleredes i, hvorvidt en politisk aktiv person skulle stå bag en voldelig hændelse.
Personen klagede til Pressenævnet over, at han ikke var blevet forelagt de beskyldninger, der var rettet mod ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at oplysninger i artiklen var af krænkende og skadelig karakter, og udtalte kritik for ikke at have foretaget tilstrækkelige udfoldelser for at forelægge oplysningerne i artiklerne inden offentliggørelsen, således at personen kunne kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne.

A4 Nu bragte i november 2019 omtale af stridigheder i en forening. Formanden for foreningen udtalte, at flere personer var ekskluderet som følge af trusler og chikane. En person, som i artiklen var omtalt som et af foreningens ’tidligere medlemmer’, klagede til Pressenævnet. Personen var ikke omtalt ved navn i artiklen, men var nævnt i et opslag af formanden i foreningens Facebook-gruppe. Personen klagede over, at artiklen ikke indeholdt korrekt information, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt, at A4 Nu på tilstrækkelig vis havde gjort det klart, at de påklagede udsagn var formandens subjektive vurderinger afgivet under et interview med avisen. Da klager derudover ikke var direkte identificeret i artiklen, fandt Pressenævnet efter en samlet vurdering ikke anledning til at udtale kritik af A4 Nu.

I artikler bragt i november 2019 omtalte Sjællandske repressalier mod et medlem af et ældreråd som følge af en ytring i et opslag på Facebook. Formanden for det pågældende ældreråd klagede til Pressenævnet over Sjællandskes omtale og henviste til, at Sjællandske havde udeladt at oplyse, at artiklerne tog udgangspunkt i et Facebook-opslag, der senere var blevet redigeret. Nævnet fandt, at det tydeligt fremgik af de påklagede artikler, hvilket Facebook-opslag de gengivne oplysninger kom fra, og at oplysningerne fra Facebook-opslaget var loyalt gengivet. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Radio24syv bragte i programmet ”24syv Morgen” i august måned et indslag om en voldshændelse på et handelsgymnasium. I indslaget refererede Radio24syv, hvad en debattør og tidligere folketingskandidat havde skrevet om voldshændelsen på sin Facebook-profil. Debattøren klagede til Pressenævnet over indslaget. Pressenævnet fandt, at gengivelsen af udsagnet fra debattørens Facebook-profil ikke kunne betragtes som krænkende over for den pågældende, og nævnet udtalte ikke kritik af Radio24syv for at have bragt udsagnet uden forudgående forelæggelse for klageren.

En person klagede over TV 2s omtale af hans rolle i forbindelse med anbringelser af unge i udsendelserne ”Anbragt – efter helvedet” og ”Anbragt – med vold og magt i vildmarken”. I udsendelserne blev anbringelserne af en række unge omtalt, blandt andet hvordan de blev anbragt i udlandet i forbindelse med ”Vildmarksprojektet”, som klager var leder af. De fire unge forklarede, hvordan klager havde været voldelig mod dem under anbringelsestransporten, og de konfronterede klager i den sidste af udsendelserne. Klager har blandt andet klaget over trailerne for udsendelserne, og at han blev fremstillet som ”voldspsykopat” i udsendelserne. Klager har desuden klaget over, at TV 2 ikke på tilstrækkelig vis har berigtiget oplysninger om, at politiet stoppede efterforskningen mod ham i en sag, hvor den ene af de fire unge havde anmeldt ham for vold.

Nævnet udtalte ikke kritik af TV 2 og lagde blandt andet vægt på, at klager havde haft tilstrækkelig mulighed for at udtale sig i udsendelserne og havde indvilliget i at medvirke i udsendelserne. Nævnet fandt desuden, at trailerne ikke gav anledning til forveksling mellem klager og den plejefar, der tidligere har misbrugt tre af de anbragte unge, samt at TV 2 på tilstrækkelig vis havde givet et referat af, at efterforskningen mod klager blev standset, fordi forholdet var forældet.

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

En person klagede over et opslag på Reredox Medkrafts Facebook-side, hvor han blev beskyldt for at stå bag en række ulovlige handlinger. Pressenævnet udtalte kritik af Reredox Medkrafts Facebook-side for at bringe krænkende udsagn mod klager, uden at klager fik mulighed for at udtale sig.

Fredericia Avisen omtalte i nogle artikler en borgers selvmord. Artiklerne måtte forstås som beskyldninger om, at der var en sammenhæng mellem Fredericia Kommunes behandling af afdøde og afdødes selvmord. Kommunen klagede til Pressenævnet. Pressenævnet har udtalt alvorlig kritik af avisen for at bringe de udokumenterede beskyldninger mod kommunen. Fredericia Avisen kritiseres også for ikke at have sikret sig, at kommunen fik mulighed for at kommentere de alvorlige beskyldninger.

En fotograf klagede over, at han ikke var blevet forelagt Frie Danskeres beskrivelse af, at han havde talt med en politibetjent om sin ”intimiderende adfærd og chikane af deltagerne i For Friheds demonstration”. Pressenævnet kritiserer Frie Danskere for ikke at kontrollere udsagnet og for blot at forsøge at kontakte ham via Facebook Messenger.

Pressenævnet kritiserer Frie Danskere for at omtale en plakat, hvor en redaktør var afbildet til teksten ”Skal dine børn udsættes for venstreradikal indoktrinering?” og en fotograf var afbildet “Kend din lokale FASCIST”. Frie Danskere gengav plakaten uden at kontrollere indholdet og uden at give klagerne rimelig tid til at svare.

En pressemedarbejder klagede over, at han ikke var blevet forelagt Frie Danskeres beskrivelse af ham om, at han var ”til stede for at intimidere For Frihed demonstrationens deltagere med sit store kamera”. Pressenævnet anså udsagnet for en vurdering og udtalte ikke kritik.

Forud for offentliggørelsen af en krænkende artikel henvendte Metroxpress sig via Facebook til den omtalte person. Beskeden står som ”set” på Facebook. Pressenævnet kritiserer Metroxpress for alene at sende en besked via Facebook og ikke gøre yderligere for at sikre sig, at personen har modtaget og læst beskeden, inden artiklen blev offentliggjort. De faktiske forhold var ikke beskrevet korrekt i artiklen.