En person klagede over, at Fredericia Avisen bragte oplysninger om en straffesag, hvor han blev frifundet, og i den forbindelse nævnte hans fulde navn. En fældende dom mod klager fra 2009 blev desuden nævnt, ligesom der blev bragt ukorrekte oplysninger om hans tidligere ansættelse.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fredericia Avisen for at omtale hverken straffesagen eller klagers tidligere dom og lagde blandt andet vægt på, at straffesagen havde almen interesse, idet den omhandlede overtrædelse af et forbud mod at beskæftige sig med børn og unge, ligesom der var klar sammenhæng med klagers tidligere dom. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af Fredericia Avisen for at have bragt oplysninger om klagers navn og arbejdsplads, da det klart fremgik af artiklen, at klager blev frikendt, ligesom artiklen citerede et offentligt byrådsmøde, hvor klagers fulde navn og straffesagen blev nævnt.

En person klagede over, at redox.dk havde omtalt en 14 år gammel retssag mellem ham og en anden person om brugen af klagerens efternavn. Klageren mente, at indholdet af artiklen krænkede hans privatliv, og at den i øvrigt indeholdt ukorrekte oplysninger. Klageren ønskede derfor også artiklen slettet fra redox.dk. Da Pressenævnet ikke fandt, at oplysningerne i artiklen kunne anses for at være krænkende for klageren, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Redox.

En forsker klagede over, at FORSKERforum havde omtalt hans forskning kritisk. Det fremgik blandt andet af artiklen, at Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i en afgørelse havde fundet, at forskeren havde begået videnskabelig uredelighed. UVVUs afgørelse var imidlertid senere blevet indbragt for – og omgjort af – Vestre Landsret. Nævnet udtalte kritik af FORSKERforum for ikke at omtale den endelige dom fra 2016, men kritiserede ikke den øvrige omtale.

En mor og en halvsøster til en dømt person klagede over et interview, som den voldsdømte havde givet om sit eget liv. I omtalen af sin barndom kunne personens udtalelser opfattes som beskyldninger om vold i hjemmet. Ekstra Bladet oplyste, at de omtalte voldelige episoder alle var med den dømte selv som udøvende. Pressenævnet udtalte kritik af avisen for at give et forkert indtryk og ikke kontrollere beskyldningen, men fandt Ekstra Bladet berettiget til at gengive den dømtes historie.

En person anmodede Ekstra Bladet om at slette nogle artikler fra 2010 og 2011. Artiklerne omtalte en straffesag tilbage i 2010, hvor kvinden var blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. Avisen omtalte anmodningen og beskrev samtidig dommen igen. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af avisens omtale i 2017. Dissens.

Pressenævnet fandt derimod ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette eller anonymisere artiklerne fra 2010 og 2011. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv havde udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. En række andre medier var også anmodet om at slette lignende artikler fra perioden 2010 – 2013. Kendelserne kan læses nedenfor.

En person klagede over, at SE OG HØR på ny omtalte klagers syv år gamle bøde i en artikel om ”De ti kendte krimikvinder”. Klager var i 2010 blevet idømt en bøde på 20.000 kroner. De øvrige ni kvinder i artiklen havde begået betydeligt alvorligere kriminalitet. Pressenævnet udtaler kritik af SE OG HØR for på ny at omtale dommen i den krænkende sammenhæng.

Personen havde også klaget over, at en række medier havde afvist at slette artikler fra 2010 – 2013. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere medierne for ikke at slette disse artikler. Nævnet lagde ved vurderingen navnlig vægt på, at kvinden selv har udtalt sig offentligt om dommen i 2010, at hun også herefter har optrådt i medierne, og at hun må anses for at være en offentlig kendt person. Det bemærkes, at BT og dagbladet Børsen selv valgte at henholdsvis afindeksere og anonymisere nogle artikler. Kendelserne kan læses nedenfor.

Ekstra Bladet skrev ”To kyniske mordere i lynbryllup”. Artiklen handlede om to indsatte, som tilbage i 2010 havde giftet sig i fængslet. Begge afsoner drabsdomme, afsagt i 2009 og 2010, og dommene er fortsat under afsoning. Straffesagerne mod de to blev omtalt, og artiklen var illustreret med billeder af parret, ligesom deres ændrede navne blev omtalt. Artiklen var en del af en temaserie om forholdene for indsatte, der indgår ægteskab under afsoningen. Pressenævnet finder, at der er en samfundsmæssig interesse i en omtale af, hvorledes fængselsmyndighederne ser på, at indsatte danner par under afsoning, og hvilke retningslinjer myndighederne følger i den forbindelse. Endvidere har omtalen af parrets bryllup i fængslet en vis offentlig interesse, selv om ægteskabet blev indgået for længere tid siden. Pressenævnet finder også, at omtalen af parrets langvarige straffedomme sker i en relevant sammenhæng. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet, heller ikke for at bringe billeder af parret og nævne deres ændrede navne.