En person klagede over, at Jyllands-Posten ikke bragte hans kronik ”Dokumentet, der sendte Danmark i krig”, der ifølge personen indeholder oplysninger af væsentlig betydning for offentligheden. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand at behandle klagen.

Søndagsavisen Sydsjælland bragte artiklerne ”Gisselfeld investerer i naturen” og ”Natur og landbrug i samspil”. Talsmanden for Holmegaard Mose Komiteen klagede over artiklernes indhold og over Søndagsavisen Sydsjællands afvisning af at bringe en opfølgende artikel. Pressenævnet afviser at behandle klagen, dels fordi talsmanden og komiteen ikke er omtalt i artiklerne og derfor ikke har retlig interesse, dels fordi redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe.

Det Grønne Område afviste at bringe et læserbrev, fordi skribenten ikke ønskede sin adresse anført på læserbrevet. Skribenten klagede til Pressenævnet og anførte, at han havde navne- og adressebeskyttelse. Pressenævnet fandt, at Det Grønne Område ikke havde overskredet rammerne for den redaktionelle frihed ved at nægte at bringe læserbrevet uden adresse. Nævnet udtaler derfor ikke kritik.

En læser kommenterede en artikel på sn.dk. Netavisen kommenterede læserens kommentar, og Pressenævnet anså herefter kommentaren for redigeret og omfattet af medieansvarsloven og derved også underlagt nævnets kompetence. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at fastslå, at avisen havde overskredet rammerne for redigering. Klagen blev derfor afvist som åbenbar grundløs.

En person klagede over artiklen ”En imponerende landmandskarriere” bragt i Århus Stiftstidende samt over, at avisen ikke ville bringe hans kommentar til artiklen. Klagen over artiklen blev afvist på grund af manglende retlig interesse. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand også klagen over avisens manglende optagelse af kommentaren.

I en udsendelse om nabostridigheder fortalte to beboere i en boligforening om deres uoverensstemmelser. En af beboerne klagede til Pressenævnet over, at DR havde fremstillet konflikten ensidigt. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere DRs redigering, selvom DR ikke havde omtalt, at boligforeningen flere gange havde henstillet til, at den anden beboer skulle dæmpe sig.

Virksomheden bag en mobil salgsvogn klagede over udsagnet ”For lige som nexøboerne gik og troede, at de måtte gå en sommer i møde, uden donutvognens søde sager på havnen, så dukkede der en ny rullende cafévogn op med søde sager.” Virksomheden mente, at udsagnet gav indtryk af, at vognen var lukket og ikke blot fraflyttet havnen. Nævnet udtalte ikke kritik.

Redigeringsret. En person klagede blandt andet over, at Fyns Amts Avis ikke ville optage yderligere tre af hans mindeord for forskellige personer. Det er Pressenævnets opfattelse, at redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Klagen blev derfor afvist som ”åbenbar grundløs” uden nærmere behandling.

En mand klagede over et debatindlæg bragt på Point of View Internationals hjemmeside. Pressenævnet udtalte kritik af Point of View International for at fremstille mandens fortælling om vold som en falsk nyhed. Nævnet kritiserede også Point of View International for ikke at kontrollere krænkende oplysninger om manden inden offentliggørelsen af indlægget.

En person klagede over et indlæg bragt under pseudonymet ”Brix” på hjemmesiden piopio.dk. Pressenævnet fandt, at debatindlægget måtte betragtes som et redigeret indlæg og derved underlagt medieansvarslovens område og Pressenævnets kompetence. Identiteten på skribenten var ukendt for offentligheden, men kendt af redaktøren, og mediet havde godkendt og tilknyttet skribenten til mediet. Pressenævnet anså derfor indlægget som redigeret og behandlede sagen, men udtalte ikke kritik.