I maj bragte B.T. en artikel med omtale af et selskab, herunder selskabets økonomiske situation. Selskabet klagede til Pressenævnet over blandt andet, at B.T. fremstillede selskabet på en ukorrekt og negativ måde, og at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering, at overskriftens formulering i sammenhæng med B.T.s valg og fravalg af informationer i dækningen ikke overskred rammerne for redigering. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at overskriften var udtryk for B.T.s subjektive vurdering, der havde dækning i de faktiske forhold og artiklens brødtekst, samt at selskabets direktør var kommet orde i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I april bragte TjekDet en artikel med omtale af forskeres økonomiske forbindelse til en medicinalvirksomhed. Et center og to forskere klagede til Pressenævnet over blandt andet artiklens vinkling, og at TjekDet ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger. Nævnet fandt, at omtalen ikke kunne efterlade læserne med et ukorrekt indtryk, og at TjekDet i væsentlig grad havde efterprøvet artiklens oplysninger ved i rimelig tid at forelægge oplysningerne for klagerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Ekstra Bladet bragte i maj en artikel med omtale af en flytteforretnings salg af en kundes ejendele på en ansats Facebook-profil. Ejeren af flytteforretningen og den ansatte klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Ekstra Bladet ikke havde kontaktet den ansatte forud for artiklens offentliggørelse. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt oplysninger, der kunne anses for skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for den ansatte. Nævnet fandt imidlertid, at ejeren, der tillige var den ansattes ægtefælle, var kommet til orde i artiklen og havde forholdt sig til den ansattes salg af kundens ejendele. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

DR bragte i september 2022 forbrugerprogrammet Kontant. I programmet medvirkede en række kunder, der var utilfredse med en virksomhed, som sælger kostplaner og online coaching. De medvirkende kunder udtalte sig blandt andet kritisk om virksomhedens direktør, som også var personlig træner/coach. Virksomheden, herunder blandt andre virksomhedens direktør, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik navnlig i forhold til valg af faglig ekspert, og at udsendelsen stillede ham i et dårligt lys. Pressenævnet fandt, at DR havde udvist tilstrækkelig kildekritik, idet kildens udtalelser blandt fremstod som kildens faglige vurdering, og at omtalen af virksomheden mv. lå inden for mediets redigeringsret.

TV 2 Østjylland bragte i september måned to indslag i nyhederne om seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, herunder et interview med en person, som havde været jobsøgende i syv år. Af det ene indslag fremgik det blandt andet, at denne person oplevede alderen som den største hindring for sin jobsøgning. Den interviewede person klagede til Pressenævnet over, at det fremgik, at han mente, at alder var den væsentligste årsag til hans ledighed, idet han under interviewet alene havde givet udtryk for, at hans alder nok spillede ind på, at han havde vanskeligt ved at få et job. Pressenævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik og lagde vægt på, at indslaget omhandlede seniorers vanskeligheder med at finde arbejde, at den interviewede person selv havde henvendt sig til TV 2 Østjylland om problematikken, at de påklagede ukorrekte oplysninger ikke kunne anses for væsentlige i sammenhængen og endelig, at det samlede indtryk ikke kunne anses for at være skadeligt, krænkende eller virke agtelsesforringende for klager.

En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.

Netavisen Pio bragte i maj 2022 et debatindlæg om skribentens holdning til kunstnerisk aktivisme samt en persons kunstneriske virke og happenings i den forbindelse. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om ham. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at et udsagn klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at brugen af anførselstegn omkring et ord lå inden for rammerne af redaktørens redigeringsret.

En person sendte i februar 2022 til Fyns Amts Avis sit læserbrev og en skriftlig introduktion til læserbrevet, som alene var tiltænkt som information til redaktionen. Fyns Amts Avis bragte ved en fejl i to omgange introduktionen som et læserbrev af personen i stedet for selve læserbrevet. Personen anmodede herefter Fyns Amts Avis om at bringe det oprindelige læserbrev samt et nyt læserbrev, hvilket avisen afviste. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde bragt privat information som læserbreve, og at avisen havde afvist at bringe såvel hans oprindelige som det nye læserbrev. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at budskabet i de offentliggjorte læserbreve ikke fremstod forvansket på grund af Fyns Amts Avis’ redigering, at personens kommentarer fortsat kom til udtryk i læserbrevene, og at den offentliggjorte introduktion til læserbrevet i al væsentlighed indeholdt de samme synspunkter, som det oprindelige læserbrev, der ikke var blevet bragt.

Lokalmediet Hverdagsnyt bragte i november 2021 en artikel om køb og salg af en ejerlejlighed i en mindre by på Sjælland. Artiklen indeholdt beskyldninger mod en køber af boligen. Køberen klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde i artiklen, og at vinklingen var politisk motiveret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da der var foretaget tilstrækkelig forelæggelse. Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at omtalen måtte være politisk motiveret, ikke i sig selv var kritisabelt.

DR bragte i september 2021 en dokumentarudsendelse om en tidligere borgmester gennem blandt andet interviews med personer, som kendte ham. I udsendelsen viste DR klip fra en PR-film produceret til kommunen. I et klip udtalte speaken sig – som citat af borgmesteren – om kommunens likvide kassebeholdning og stigningen af denne. Personen, som havde lagt stemme til speaken i PR-filmen, klagede til Pressenævnet over, at DR havde bortredigeret i citatet, så det fejlagtigt fremstod som hans udsagn og ikke som borgmesterens citat. Pressenævnet fandt, at udsagnet fremstod forvansket, idet klager kunne fremstå som afsender af oplysningen om kommunens økonomi, og nævnet udtalte kritik af DR for klipningen og redigeringen.

Fyns Amts Avis bragte i juni et læserbrev, hvor Fyns Amts Avis havde redigeret overskriften i forhold til læserbrevets oprindelige version. Læserbrevsskribenten klagede til Pressenævnet over redigeringen, som han mente forvanskede hans læserbrev. Pressenævnet fandt redigeringen uhensigtsmæssig, da den første sætning i læserbrevet brødtekst henviser til overskriften. Efter en samlet vurdering fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkelig grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis, da læserbrevets øvrige indhold ikke var redigeret, og indholdet ikke fremstår forvansket.

Dagbladet Holstebro bragte i maj måned et læserbrev, hvor skribenten sammenlignende en forenings initiativ med metoder anvendt af Gestapo, KGB og Stasi. Foreningen og dennes formand klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro havde valgt at bringe læserbrevet med de voldsomme beskyldninger. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i læserbrevet klart fremstod som skribentens subjektive holdning til foreningens initiativ. Uanset det grove sprogbrug udtalte nævnet derfor ikke kritik af Dagbladet Holstebro for at have bragt læserbrevet, hvor der er videre rammer for frisprog.

En person klagede over, at Århus Stiftstidende og Jyllands-Posten ikke ville bringe omtale af en række forhold på boligområdet i Aarhus Kommune. Allerede fordi klagerne over tilsidesættelse af god presseskik ikke vedrører konkrete, offentliggjorte artikler, afviste Pressenævnets formand klagerne.

En læserbrevsskribent klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens redigering af hans læserbrev, og at læserbrevet blev bragt med Jyllands-Postens ændringer uden hans godkendelse. Nævnet fandt, at de vide rammer for redigering ikke var overskredet. Nævnet lagde vægt på, at budskabet i læserbrevet ikke fremstod forvansket på grund af Jyllands-Postens opsætning og redigering, og at der ikke var indgået en aftale mellem Jyllands-Posten og læserbrevsskribenten om, at læserbrevsskribenten skulle godkende den redigerede udgave af læserbrevet forud for offentliggørelsen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over en kommentar, der var indsat i forlængelse af hendes debatindlæg i Villabyerne. Personen klagede over, at kommentaren indeholdt ukorrekt information, som hun ikke havde fået forelagt forud for offentliggørelsen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den påklagede formulering og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at formuleringen klart fremstår som en subjektiv vurdering, der ikke ikke er egnet til at være skadelig eller krænkende for klager. På den baggrund fandt nævnet heller ikke anledning til udtale kritik af den manglende forelæggelse.

DR Kontant bragte i maj 2019 omtale af en række parkeringsselskaber. Det primært omtalte selskab klagede til Pressenævnet. Parkeringsselskabet klagede navnlig over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, at der var tale om manglende eller utilstrækkelig forelæggelse, samt at DR uberettiget gjorde brug af skjulte lydoptagelser. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, idet nævnet blandt andet lagde vægt på, at DR og parkeringsselskabet løbende havde været i dialog, og at parkeringsselskabet således havde haft lejlighed til at komme til orde, ligesom nævnet fandt at der var dækning for de i udsendelsen fremsatte påstande. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik, herunder heller ikke for brugen af de skjulte lydoptagelser.

I december 2019 bragte Berlingske et debatindlæg, hvor en unavngiven elev blev kritiseret af debattøren, der også selv var elev. Den omtalte og kritiserede elev blev genkendt i sit nærmiljø på baggrund af oplysninger i debatindlægget. Elevens mor klagede på vegne af eleven til Pressenævnet blandt andet over, at Berlingske bragte et debatindlæg med skadelige og krænkende oplysninger om hendes datter uden tilstrækkelig sløring. Der blev også anmodet om genmæle. Berlingske rettede efterfølgende debatindlægget og har beklaget den manglende sløring af eleven i debatindlæggets oprindelige form. Pressenævnet (flertallet) udtalte kritik af Berlingske for at bringe debatindlægget med skadelige, krænkende og agtelsesforringende udsagn om eleven uden effektiv sløring af elevens identitet. Et mindretal fandt, at elevens identitet var tilstrækkelig sløret i debatindlægget Pressenævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter og afviste anmodningen om genmæle.