En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i en række artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere hende blandt andet i to artikler på fyens.dk, som omtaler en retssag, hvor personen i byretten i 2018 blev idømt ét års fængsel for bl.a. chikane af offentligt ansatte. Den idømte straf var i landsretten efterfølgende blevet nedsat til seks måneders fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholder oplysninger af personfølsom karakter. På baggrund af sagens alvor og karakter fandt nævnet imidlertid, at Fyens Stiftstidende ikke havde handlet i strid med god presseskik ved at have afvist personens anmodning om anonymisering, og nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i oktober 2015 omtalte Ekstra Bladet en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen. Omtalen indeholdt oplysninger om en persons erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over personen og hans virksomhed. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af det omtalte selskab.

En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette artikler fra februar 2014. Af artiklerne fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, som efterfølgende blev stadfæstet af landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen fået foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, og da artiklerne var afindekseret, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklerne.

I en artikel bragt i november 2019 omtalte lokalavisen Havnefronten et debatmøde arrangeret af en arbejdsgruppe i en politisk organisation om nedsættelse af arbejdstiden til en 30-timers arbejdsuge, hvor klager i den forbindelse var nævnt som en af initiativtagerne til debatmødet. Klager klagede til Pressenævnet over, at Havnefronten havde afvist at afindeksere hendes navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”. Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.
Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.