I et indslag bragt i maj måned omtalte TV 2 Østjylland et vandforsyningsselskab, som gennem en årrække har overfaktureret kunderne og den statslige tilsynsmyndighed, herunder politianmeldelse mod blandt andet den tidligere kommunaldirektør for manglende indgriben i vandforsyningsselskabets uberettigede opkrævninger. Den omtalte tidligere kommunaldirektør klagede til Pressenævnet over, at der blev vist billeder af ham i indslaget, indslagets vinkling, samt at indslaget indeholdt et misvisende citat. Kommunaldirektøren klagede desuden over utilstrækkelig forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at billederne ikke viste kommunaldirektøren i en privat eller krænkende situation, men som led i hans arbejde som kommunaldirektør, at citatet ikke fremstod forvansket, og at anmeldelsernes synspunkter og kommunaldirektørens kommentar var gengivet i indslaget.
Politiken får ikke kritik for omtale af klimakompensation
20/11/2020Politiken bragte i januar måned i en artikel og nyhedspodcast kritisk omtale af en dansk forretningsmand og hans selskab, der solgte klimakreditter for et forretningskoncept, som formidlede klimakreditter fra projekter, der skal reducere udledningen af CO2. Den omtalte forretningsmand klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og nyhedspodcasten indeholder ukorrekte oplysninger, og at Politiken har krænket hans privatliv ved blandt andet at bringe et billede af ham og hans tidligere navn, uden at han har givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne havde dækning i de faktiske forhold, og at billedet ikke viste forretningsmanden i en krænkende situation, ligesom anvendelsen af hans tidligere navn ikke kan betragtes som krænkende.
Journalisten får ikke kritik for kritisk omtale af fototjeneste
27/10/2020I artikler bragt i februar 2020 omtalte Journalisten en række fotografers kritik af en fototjeneste, herunder fototjenestens fotografers adfærd på ulykkessteder, udstedelsen og anvendelsen af pressekort og kreditering af billeder. Inden offentliggørelsen fik fototjenesten deres citater til gennemsyn. Fototjenesten klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, herunder at artiklerne indeholdt urigtige og udokumenterede påstande, og at Journalisten ikke imødekom fototjenestens anmodning om at bringe deres citater uforkortet. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at fototjenesten forud for offentliggørelsen fik lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom deres afvisning af beskyldningerne tydeligt fremgår af artiklerne. Nævnet lagde endvidere vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at fototjenesten ville få deres citater til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for fototjenesten til at godkende artiklernes indhold, herunder betinge sig, at citaterne skulle bringes uforkortet.
Sjællandske får ikke kritik for artikel om kommunalvalg
26/10/2020Sjællandske bragte i februar 2020 omtale af nogle kommunalpolitiske forhold. En forhenværende formand for kredsbestyrelsen i den pågældende kommune, klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om ham, og at artiklens omtale var en krænkelse af hans privatliv. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Sjællandske for at bringe oplysningerne og lagde blandt andet vægt på, at Facebook-opslaget, som Sjællandske havde gengivet i artiklen, var taget fra personens åbne Facebook-profil, hvor personen selv havde ”tagget” journalisten i opslaget.
Randers Amtsavis får kritik for at bryde løfte om anonymitet
23/06/2020I en artikel bragt i januar 2020 omtalte Randers Amtsavis lejlighedsbyggeriet Kongens Ege. I den forbindelse blev en af køberne af en af de omtalte lejligheder citeret. Køberen klagede til Pressenævnet over, at Randers Amtsavis havde offentliggjort udtalelser fra ham uden – som aftalt – at sløre hans identitet. Pressenævnet fandt, at klager havde haft en berettiget forventning om, at der var indgået en aftale om anonymitet, og udtalte derfor kritik.
Netavisen Pio får kritik for manglende forelæggelse og underrubrik
21/02/2020Netavisen Pio bragte i november 2019 en kritisk artikel vedrørende Ugebrevet Mandag Morgens kortlægning og dækning af konsekvenserne af ghettopakken. Mandag Morgen klagede over artiklen til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var blevet forelagt Mandag Morgen inden offentliggørelsen, samt at underrubrikken var uden dækning. Pressenævnet udtalte kritik af manglende forelæggelse samt underrubrikkens misvisende formulering.
Randers Amtsavis får ikke kritik for artikel om ny dyrevelfærdsenhed
23/01/2020Randers Amtsavis bragte i juli måned en artikel med omtale af Rigspolitiets nyoprettede dyrevelfærdsenhed. Artiklen afdækkede en episode, hvor politiet efter et borgertip havde fundet hunde og hvalpekuld på en ejendom, hvilket kunne tyde på ulovlig hundeavl. Hundeopdrætteren klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, ligesom hun fandt sig krænket af at være identificeret som den omtalte hundeopdrætter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om hunderacen stammede fra en af politiet udsendt pressemeddelelse, og at avisens angivelse ved bynavn af, hvor opdrætteren havde adresse, ikke – i en bredere kreds – kan tjene til identificering af opdrætteren.
B.T. får kritik for brug af billede
14/10/2019En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.
B.T. får ikke kritik for sin handlemåde forud for interviewartikel
20/08/2019B.T. bragte i december 2018 en artikel, der indeholdt et interview med en person, som er chef i en offentlig myndighed. Personen klagede til Pressenævnet over artiklen. Interviewet, som blev bragt i artiklen, var sket telefonisk, og personen klagede blandt andet over, at han ikke var blevet oplyst om, at B.T. ville bringe ethvert ord fra telefonsamtalen som citat. Inden offentliggørelsen fik personen sine citater til gennemsyn, og personen klagede i den forbindelse over, at B.T. havde afvist hans anmodning om at udelade visse spørgsmål og svar i artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af B.T., idet nævnet blandt andet fandt, at det ligger inden for redaktørens redigeringsret at afgøre, hvilket format en artikel skal skrives i, og i hvilken udstrækning et interview skal gengives i artikel.
B.T. får ikke kritik for artikel med interview om MFR-vaccine
15/08/2019B.T. bragte i februar 2019 en artikel med et interview af en person, som har fravalgt MFR-vaccinen til sine børn. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt en række fordrejende udsagn, som virkede agtelsesforringende og ærekrænkende for hans person. Personen klagede desuden over, at han ikke fik artiklen til gennemsyn inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. Nævnet lagde vægt på, at de påklagede udsagn ikke indeholdt ukorrekte faktuelle oplysninger eller var misvisende, og at personens holdning til MFR-vaccinen ikke fremstod forvansket i artiklen. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at personen og B.T. på forhånd havde aftalt, at personens skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen.
TV 2 får ikke kritik for udtalelse i direkte debatprogram
24/06/2019TV 2 bragte i oktober 2018 et indslag i magasinet Presselogen om, hvorvidt medierne bør tage større ansvar for det indhold, der bliver publiceret på mediernes hjemmesider og sociale medier. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes blogindlæg, som blev vist i indslaget, blev fejlciteret af en paneldeltager. Personen klagede også over, at TV 2 havde afvist hendes anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at den påklagede udtalelse måtte anses for at sammenfatte paneldeltagerens subjektive vurdering af personens blogindlæg, og at værten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for genmæle.
Grenaa Bladet får kritik for manglende sløring af kilde
03/06/2019En person klagede til Pressenævnet over en artikel bragt i Grenaa Bladet, hvor hun udtaler sig om sine oplevelser på en meditationsskole. Personen klagede over, at avisen ikke havde overholdt en aftale om hun skulle godkende artiklen, inden den blev bragt, samt over Grenaa Bladets afvisning af at slette artiklen. Nævnet fandt, at det burde have stået Grenaa Bladet klart, at personen ikke ønskede historien bragt. Da avisen alligevel valgte at bringe denne, skulle de som minimum have gjort dette på en måde, så personen ikke kunne identificeres. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Grenaa Bladet. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Grenaa Bladet for at have afvist personens anmodning om sletning af artiklen, men fandt at artiklen skal anonymiseres for så vidt angår klager.
Redox får kritik for at bryde løfte om anonymitet
27/05/2019En person klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde overholdt en aftale om fuld anonymitet samt over manglende forelæggelse. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt en udtalelse fra personen uden at have sløret hans identitet. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at personen havde en berettiget forventning om, at der forelå en aftale om anonymitet, og at Redox ikke havde godtgjort, at der var knyttet særlige betingelser til denne aftale. Nævnet udtalte endvidere kritik for utilstrækkelig forelæggelse.
Berlingske får kritik for manglende forelæggelse
19/03/2019Berlingske bragte i juli 2018 en artikel, hvor en ung kvinde udtaler sig om hendes opvækst samt brud med nære familiemedlemmer. Én af de omtalte personer klagede til Pressenævnet, idet personen fandt, at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse.
Pressenævnet fandt, at oplysningerne er af en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen og udtalte på den baggrund kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.
Politiken får ikke kritik for interviews med unge om alkoholvaner
13/03/2019Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.
TV 2 får ikke kritik for citering af chefs skriftlige bemærkninger
24/10/2018TV 2 omtalte i artiklen ”Bandemedlem arbejdede som socialarbejder – nu er han sigtet for drabsforsøg” en sigtets relation til Lejerbo København. Forud for artiklen havde TV 2 forelagt oplysninger for en chef hos Lejerbo København. Chefen og Lejerbo København klagede til Pressenævnet over, at chefen blev citeret ved navns nævnelse i stedet for den øverste leder. Indholdet af citatet var også påklaget. Derudover var der klaget over udokumenterede beskyldninger mod Lejerbo København samt utilstrækkelig forelæggelse. Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at der var indgået en aftale mellem parterne om, at det var den øverste leder, der skulle citeres med navns nævnelse. Nævnet fandt i den forbindelse, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis TV 2 havde imødekommet ønsket vedrørende citering, men eftersom de bragte citater var i overensstemmelse med chefens skriftlige bemærkninger til TV 2, udtalte nævnet ikke kritik. Nævnet udtalte i øvrigt ikke kritik af TV 2.
SE og HØR får ikke kritik for omtale med private billeder af kendt indsat
16/03/2018En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.
Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.
BT kunne gengive Facebook-opslag
31/10/2017BT omtalte i artiklen ”Lærer på dansk friskole: Jøder opfører sig som dyr”, at en person havde skrevet nogle indlæg på Facebook. Personen klagede til Pressenævnet, der ikke kritiserede BT for at omtale hans ytringer. Nævnet fandt videre, at overskriften havde dækning i Facebook-teksten ”Fordi jøderne i Israel generelt opfører sig ligesom dyr”. Personen fik hverken denne artikel eller en artikel fra 2015 slettet efter punkt B.8.
Pressenævnet kritiserer Gråsten Avis’ byline
28/09/2017Nævnet har udtalt kritik af avisen for at bringe en indsendt tekst som en nyhedsartikel i redaktørens navn.
Patient får ikke medhold i klage over udsendelsen ”Snyd eller borrelia”
29/05/2017En patient tilknyttet en tysk klinik for diagnosticering af borrelia deltog i udsendelsen ”Snyd eller borrelia”. I udsendelsen fortalte patienten om sine helbredsmæssige forhold. Hun klagede til Pressenævnet over, at TV 2 ikke havde overholdt en aftale om indholdet af udsendelsen. Hun havde derfor ønsket at blive redigeret ud af udsendelsen. Nævnet fandt, at klageren måtte være bekendt med udsendelsens vinkel, da hun gav sit samtykke til offentliggørelsen af de private helbredsoplysninger. Nævnet udtalte ikke kritik.