24syv bragte i januar en udsendelse, der drejede sig om en navngiven journalist, som selv var gæst i udsendelsen. I udsendelsen bragte 24syv et indslag, hvor værterne angiveligt ringede op til gæstens ekskones nye kæreste med det formål at få gæsten til at undskylde over for den nye kæreste. Personen, som angiveligt var den nye kæreste til gæstens ekskone, var en fiktiv karakter, som fortalte, at gæsten ikke var der nok for gæsten og dennes ekskones fælles barn, og at den nye kæreste derfor var blevet far for barnet.
Gæstens ekskone, hendes kæreste og hendes søn klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt ukorrekt information, som krænkede privatlivets fred for dem, og at der i udsendelsen ikke blev taget fornødent hensyn til sønnen.
Pressenævnet var enig med klagerne og kritiserede 24syv for at have bragt indslaget, som indeholdt ukorrekt information, der kunne krænke privatlivets fred, og som ikke havde offentlig interesse.

Frihedens Stemme bragte i juli måned en artikel om en mindreårig, der var fremkommet med nogle ytringer af racistisk karakter. Frihedens Stemme omtalte episoden og bragte billeder af den mindreårige uden forældrenes samtykke. Forældrene til den mindreårige klagede herefter til Pressenævnet over, at omtalen var krænkende for deres barns privatliv, og at Frihedens Stemme havde afvist at slette de krænkende oplysninger og billedet. Pressenævnet kritiserede Frihedens Stemme for at bringe private oplysninger uden det fornødne samtykke og for at have afvist at slette artiklens oplysninger og billeder af den mindreårige klager.

I efteråret 2021 bragte Frihedens Stemme en reportage fra en politisk begivenhed. Reportagen indeholdt flere letgenkendelige billeder af unge drenge, som var mødt op til begivenheden. De følgende dage bragte Frihedens Stemme en række artikler om én af de unge drenge. Disse artikler indeholdt flere krænkende udsagn og private oplysninger om drengen og hans mor. Samtidig indeholdt artiklerne mange billeder, hvor drengen var let genkendelig og fremstillet i krænkende situationer.

Pressenævnet fandt, at artiklerne udgjorde en grov tilsidesættelse af god presseskik, fordi artiklerne samlet set fremstod som et forsøg fra Frihedens Stemme på at kritisere drengens mor ved at bringe krænkende omtale af drengen. Konkret kritiserede nævnet Frihedens Stemme for ikke at have forelagt artiklernes krænkende oplysninger om drengen for drengens forældre inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også Frihedens Stemme for at have bragt let genkendelige og krænkende fotos af drengen uden forinden at have indhentet forældrenes samtykke hertil, samt for at have krænket drengens privatlivs fred ved at have bragt private oplysninger om ham. Endelig kritiserede nævnet Frihedens Stemme for at have afvist at slette artiklernes oplysninger om og fotos af drengen.

En 14-årig og hendes forældre klagede til Pressenævnet over en artikel fra september 2020 i NORDJYSKE, som omtalte en sag om mobning. I artiklen blev pigen omtalt som en del af en gruppe, der mobbede sine klassekammerater. Pigen klagede over, at NORDJYSKE ikke havde rettet henvendelse til hende eller hendes forældre inden offentliggørelsen, og at der i artiklen var indsat et krænkende billede af klageren, hvor hun var let genkendelig. Pressenævnet udtalte kritik af NORDJYSKE for ikke at have givet pigen eller hendes forældre mulighed for at forholde sig til beskyldningerne i artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet kritiserede også, at NORDJYSKE havde bragt det krænkende billede af pigen uden at have indhentet hendes forældres samtykke hertil.

DR bragte i februar 2020 en artikel og et indslag i TV-Avisen om et stigende antal genoptagelsessager i forlængelse af tvangsanbringelser. Moren til en dreng, der var interviewet i forbindelse med omtalen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og indslaget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, og at DR havde bragt interviewet med hendes søn uden hendes samtykke. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR og lagde blandt andet vægt på, at moren ikke var nævnt ved navn og forud for offentliggørelsen havde fået mulighed for at kommentere på kritikken. Nævnet fandt videre, at der i den foreliggende sag var en så almen interesse knyttet til omtalen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn ikke kan medvirke i en publikation uden deres forældres samtykke.

Point of View International bragte i november 2019 en artikel på deres netavis, der omhandlede tvangsfjernelse af et barn og Haagerkonventionens anvendelse i den forbindelse. En person klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt oplysninger, der krænker hendes privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse, samt over, at POV International ikke imødekom hendes ønske om sletning af artiklen. Uanset personen ikke var nævnt ved navn i artiklen, fandt nævnet på grund af de anvendte benævnelser i sammenhæng med de konkrete oplysningers karakter, at POV International ikke var berettiget til at bringe oplysningerne uden personens samtykke. Nævnet udtalte endvidere kritik af POV International for at bringe oplysningerne uden at give personen mulighed for at komme til orde i forbindelse med offentliggørelsen. Derimod fandt nævnet ikke grundlag for at kritisere POV Internationals afvisning af at slette artiklen, da personens navn ikke fremgår af artiklen, og da POV International efterfølgende har ændret benævnelserne i omtalen.

TV 2 bragte i maj 2019 en kritisk dokumentarudsendelse om forholdene for børnene i to daginstitutioner, som navnlig var indhentet med skjult kamera under TV 2s muldvarps virke som pædagog. Et af børnenes forældre klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde bragt optagelserne uden at have indhentet deres samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse pædagogisk kvalitet og normeringer i daginstitutioner, at hensynet til barnet ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for kritisable forhold i den omtalte daginstitution uden brug af skjult kamera, samt at TV 2 har sikret en effektiv sløring af barnet.

Berlingske bragte i oktober 2019 omtale af antallet af sigtede unge i udsatte boligområder. Artiklen blev bragt på Berlingskes netavis og Facebook-side under overskriften ”Det er trist og overraskende: Her er flest unge i København blevet sigtet af politiet”. I tilknytning til artiklen blev der bragt et billede af en 16-årig dreng, som også udtalte sig i artiklen. På Berlingskes Facebook-side var billedet af drengen sammen med overskriften de bærende elementer. Drengen klagede til Pressenævnet over, at billedet af ham i sammenhæng med overskriften gav det indtryk, at han er kriminel. Nævnet udtalte kritik af Berlingske for at have bragt billedet i sammenhæng med overskriften, da opsætningen kunne efterlade det indtryk, at drengen er en del af det kriminelle miljø, som omtales i artiklen.

Børn&Unge bragte i september 2019 omtale af et projekt med sansehaver i en børneinstitution. I den forbindelse bragte Børn&Unge blandt andet to billeder af et barn fra institutionen. Barnets forældre klagede til Pressenævnet over, at Børn&Unge havde bragt billederne uden at have indhentet deres samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Børn&Unge for at have bragt billederne uden samtykke. Nævnet lagde vægt på, at barnet havde en alder, hvor hun som udgangspunkt ikke kunne medvirke i en publikation uden sine forældres samtykke, og at der ikke var en så almen interesse knyttet til de anvendte billeder af barnet, at der var grundlag for at fravige dette udgangspunkt, så billederne kunne bringes uden hendes forældres samtykke hertil. Nævnet lagde endvidere vægt på, at barnet var let genkendelig på billederne, som var taget, mens hun opholdt sig i sin børnehave.

I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.

Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.

Tre unge klagede over Politikens fremstilling af dem i forbindelse med interviews om alkoholvaner. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af den måde, Politiken fremstillede de unges udtalelser på eller af manglende forelæggelse, og lagde blandt andet vægt på, at de unge frivilligt havde stillet op til interview og fotografering. Den ene af de unge var under 18 år på tidspunktet for interviewet. Nævnet fandt ikke, at den mindreårige klagers udtalelser var af en sådan belastende karakter, at forældremyndighedsindehaverens tilladelse burde have været indhentet.

DR bragte i maj 2018 kritisk omtale, hvor et stort pladeselskab blev beskyldt for at bruge mindreårige influencers på musik-appen Musical.ly til at lave skjult reklame rettet mod børn i strid med markedsføringsloven. Forældrene til to 14-årige klagede til Pressenævnet over, at DR på trods af, at der var tale om mindreårige, og forældrene ikke havde givet samtykke, i forbindelse med omtalen viste en video fra de to 14-åriges profil på Musical.ly som et konkret eksempel på skjult reklame. Den anvendte video var offentlig tilgængelig på en åben platform, og de to 14-årige havde på offentliggørelsestidspunktet et kommercielt samarbejde med et professionelt managementbureau.

Pressenævnet (flertallet) fandt, at den bragte omtale var krænkende grundet de fremsatte beskyldninger om lovovertrædelser sammen med oplysninger om pigernes identitet. Pressenævnet udtalte derfor kritik af DR for at anvende videoen uden nærmere anonymisering af de to 14-årige på trods af deres og forældrenes indsigelse mod offentliggørelse af videoen. Et mindretal var uenig i vurderingen og mente, at DR ikke kunne kritiseres for at have bragt et kort videoklip fra en af pigernes i forvejen mange offentlig tilgængelige videoer.

En erhvervsdrivende klagede over Sjællandskes omtale af hans erhvervsmæssige aktiviteter, herunder konkursen af hans seneste virksomhed. Klager klagede blandt andet over, at artiklen var en krænkelse af privatlivets fred samt over Sjællandskes forelæggelse. Nævnet fandt, at omtalen var i offentlighedens interesse. I forhold til Sjællandskes forelæggelse, der ifølge klager alene vedrørte konkursen af hans seneste virksomhed, fandt nævnet, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis samtlige af de skadelige og krænkende oplysninger var blevet forelagt for klager. Efter en samlet vurdering, herunder oplysningernes karakter, fandt nævnet imidlertid, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af forelæggelsen.

En offentlig kendt indsat klagede over SE og HØRs omtale af blandt andet hans samværssag og navneændring samt brug af en række private billeder af ham. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at offentlige personer må tåle en mere nærgående omtale end andre, samt at klager tidligere selv har offentliggjort oplysninger om sit liv som indsat og private forhold.

Nævnet fandt herefter, at oplysningerne om samværssagen og klager, der afsoner en livstidsdom, har offentlig interesse og fandt ikke grundlag for at udtale kritik af hverken omtalen eller offentliggørelsen af de private billeder af klager. Klager klagede desuden over forelæggelsen, der var sket for hans advokater. Nævnet udtalte ikke kritik heraf, da klager er indsat i et lukket fængsel.

Klagerne havde rettet henvendelse til Ekstra Bladet og anmodet avisen omtale en tvist om en elregning. I den forbindelse havde klagerne stillet op til fotografering i hjemmet og udtalt sig om deres børn og deres fysiske og psykiske helbredsforhold. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale familiens forhold på avisens forskellige platforme.

Faderen til en 14-årig skoleelev klagede over, at datteren var omtalt og afbildet i Dagbladet Struer, selvom han tidligere over for skolen havde gjort opmærksom på, at han generelt ikke ønskede, at hans børn fremgik af offentlige billeder. Pressenævnet udtalte ikke kritik af avisen for at bringe datterens udtalelse. Nævnet tog ikke stilling til, hvorvidt skolen burde have grebet ind på baggrund af faderens tilkendegivelse.

Politiken omtalte en adoptionssag, hvor et dansk par var taget til Kenya for at adoptere et barn. Inden adoptionen var gennemført, gjorde den biologiske mor indsigelse. Det danske par havde derfor ikke forældremyndigheden, da Politiken omtalte sagen. Parret klagede blandt andet til Pressenævnet over, at Politiken havde identificeret barnet i omtalen. Nævnet tillagde dem klageberettigelse, men kritiserede ikke omtalen. Moren havde ikke gjort indsigelse.

TV 2 bragte en programserie om forældres konflikter om forældremyndighed og samvær efter en skilsmisse. I programmet ”Med børnene som våben – krigen fortsætter” fulgte man forløbet af en konfliktfyldt skilsmisse, som endte med, at moren mistede retten til samvær med sine to børn. Pressenævnet anerkender morens ret til at fortælle sin historie, men finder ikke, at TV 2 er fritaget for at varetage hensynet til børnene gennem anonymisering. Da børnene ikke var tilstrækkeligt anonymiseret, udtaler Pressenævnet kritik af TV 2. Pressenævnet kritiserer også, at TV 2 viste uddrag fra samtaler mellem børnene og børnesagkyndige, selv om faren, som har forældremyndigheden, ikke havde givet sit samtykke.