TV 2 Fyn og Fyens Stiftstidende omtalte i juni 2024 i en artikel, bragt af begge medier, samt i et TV indslag, bragt af TV 2 Fyn, at en advokat havde drevet firma med en navngiven person, der var dømt for svindel. Advokaten klagede til Pressenævnet over blandt andet, at omtalen indeholdt ukorrekt information og udgjorde en krænkelse af hans privatliv. Pressenævnet fandt, at der var tilstrækkelig dækning for omtalen, der vedrører klagers professionelle virke og ikke hans private forhold, og udtalte ikke kritik.

B.T. bragte i august 2024 en artikelserie om forholdene på et plejehjem. Den omtalte forstander klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at der ikke var sket tilstrækkelig forelæggelse, og at mediet ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde vægt på, at forstanderen havde fået forelagt de konkrete beskyldninger, at hun havde fået mulighed for at kommentere på en lang række citater, og at kilderne var præsenteret på en sådan måde, at læserne kunne vurdere deres troværdighed. Nævnet udtalte ikke kritik.

Radio4 omtalte i en radioudsendelse i juli 2024, at en lokalpolitiker havde haft rod i nogle bilag, da han for år tilbage havde haft en chefstilling som embedsmand i kommunen. Den omtalte lokalpolitiker klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet havde omtalt ham ved navn, da sagen om bilagene ikke havde noget med hans politiske virke at gøre, men derimod omhandlede hans stilling som embedsmand. Pressenævnet fandt, at den omtalte politiker i kraft af sit virke som folkevalgt politiker måtte tåle en mere kritisk omtale af sin person og sine handlinger og fandt, at hensynet til hans privatliv ikke oversteg den samfundsmæssige interesse i den konkrete omtale.

TV 2 bragte i programmet GO’ aften Danmark et indslag, der handlede om overgreb begået på et børnehjem i perioden 1949-1976. En tidligere beboer på børnehjemmet blev i den forbindelse interviewet, og under interviewet blev der vist et billede af nogle børn, der sad i et klasseværelse, herunder den tidligere beboer, som blev interviewet. En af de øvrige børn på billedet klagede til Pressenævnet over, at TV 2 havde vist billedet uden forinden at sløre dem, som omtalen ikke angik. Pressenævnet fandt – henset til omtalens karakter – at TV 2 burde have sløret de personer, der ikke var genstand for omtalen og udtalte kritik. Da TV 2 havde fjernet indslaget, pålagde nævnet ikke offentliggørelse af nævnets kritik.

Frederiksborg Amts Avis bragte i maj 2024 et debatindlæg, som indeholdt et billede fremstillet via kunstig intelligens af en gruppe afrikanske mænd iført redningsveste, som sad i en gummibåd på havet. Frederiksborg Amts Avis bragte den efterfølgende dag en rettelse om det anvendte billede. En person klagede til Pressenævnet over, at Frederiksborg Amts Avis ikke havde deklareret, at billedet var fremstillet via kunstig intelligens. Personen var ikke selv omtalt eller afbildet i debatindlægget. Henset til den samfundsmæssige interesse i at afdække spørgsmålet om, hvorvidt et medie er presseetisk forpligtet til at deklarere brugen af fiktive billeder fremstillet via kunstig intelligens, fandt Pressenævnet grundlag for at behandle klagen over billedet. Efter en samlet vurdering fandt nævnet, henset til den korte tid der forløb, før rettelsen blev bragt, at der ikke var grundlag for at kritisere Frederiksborg Amts Avis.

Politiken bragte i juni 2024 en anmeldelse af en restaurant, som ifølge brugernes anmeldelser på rejseguiden Tripadvisor var Københavns bedste restaurant. Restauranten klagede herefter til Pressenævnet over omtalen, herunder at anmeldelsen indeholdt ukorrekt information om priserne, irrelevant omtale af personalet, samt avisens brug af billeder. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med en præcis prisangivelse, men fandt, at det i den konkrete sammenhæng fremstod som en mindre væsentlig fejl. Nævnet fandt herudover, at anmeldelsen klart fremstod som skribentens subjektive vurdering og udtalte ikke kritik.

Sjællandske Nyheder omtalte i august 2024 en nabokonflikt, hvor en nabo ytrede utilfredshed med etableringen af en minigolfbane ved siden af hans grund. Den omtalte nabo klagede til Pressenævnet over blandt andet, at mediet sammen med omtalen havde bragt et billede, hvor man kunne se det meste af hans ansigt på trods af, at mediet tidligere havde oplyst, at det påklagede billede ikke længere ville blive brugt. Nævnet fandt, at brugen af billedet var i strid med god presseskik og lagde i den forbindelse vægt på, at mediet i forbindelse med en tidligere klagesag i Pressenævnet havde oplyst klager og nævnet om, at billedet ikke længere ville blive anvendt. Nævnet udtalte derfor kritik af Sjællandske Nyheder.

I april bragte Local Eyes en video med optagelser fra et trafikuheld, herunder af den implicerede og hans nummerplade. Den implicerede klagede til Pressenævnet over, at Local Eyes havde bragt en usløret optagelse af ham og hans nummerplade. Nævnet fandt, at optagelsen ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hans privatliv, og lagde blandt andet vægt på, at optagelsen ikke viste forhold, der i sig selv kunne anses for krænkende for ham, herunder uheldets karakter, og at der ikke fremgik andet, der kunne tjene til identifikation af ham. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

BPNL.dk bragte i februar en artikel med billeder fra en brandulykke. En af de afbildede personer klagede til Pressenævnet over, at hun ikke var sløret på billedet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af BPLN.dk og lagde blandt andet vægt på, at billedet var taget på offentlig vej og ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af hendes privatliv, idet hun ikke var impliceret i brandulykken, og billedet ikke viste forhold, der i sig selv kunne anses for krænkende for hende.

I en artikel fra februar omtalte Fyens Stiftstidende Nordfyn Kommunes brug af en ekstern konsulent til vurdering af, hvorvidt kommunen havde begået sagsbehandlingsfejl. Det fremgik af omtalen, at konsulenten havde en privat relation med en teamleder ansat i kommunen, hvis sagsbehandling konsulenten havde vurderet. I den forbindelse bragte mediet et billede af teamlederen og konsulenten fra teamlederens private Facebook-profil. Nordfyns Kommune og teamlederen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde bragt billedet.
Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidendes brug af billedet, da det i den konkrete sammenhæng havde offentlig interesse at dokumentere karakteren af teamlederen og konsulentens relation ved brug af billedet, og da billedet ikke indeholdt private, følsomme eller krænkende oplysninger.

JydskeVestkysten bragte i november 2023 en artikel, som indeholdt en video med optagelser af tvangsanbringelsen af en 17-årig pige fra sit hjem. På optagelserne optrådte en socialrådgiver fra kommunen, hvis ansigt ikke var sløret på optagelserne. Socialrådgiverens ansigt blev efterfølgende sløret på optagelserne. Kommunen og socialrådgiveren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at JydskeVestkysten havde bragt optagelser af socialrådgiveren. Pressenævnet kritiserede JydskeVestkysten for den manglende sløring, da socialrådgiveren var en ikke-ledende medarbejder. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Fyens Stiftstidende omtalte i november 2023 en nabostrid om etableringen af en tagterrasse. Avisen omtalte i den forbindelse, at terrassen var ulovlig, og at naboerne var generede af den aktivitet, der foregik på terrassen. Ejeren af den omtalte terrasse klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, og at omtalen krænkede privatlivets fred. Pressenævnet fandt ikke anledning til at kritisere omtalen og lagde blandt andet vægt på, at klager var blevet forelagt kernen i kritikken, ligesom han også var kommet til orde i omtalen.

Presse-Fotos.dk bragte i december 2023 en artikel med omtale og billeder af et trafikuheld på en motorvej. En person klagede til Pressenævnet over, at Presse-Fotos.dk ikke havde sløret nummerpladen på hans bil, der fremgik af artiklens billeder. Nævnet fandt, at billederne, der var taget på en offentlig tilgængelig vej, ikke kunne anses for krænkende for personen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen ikke var impliceret i trafikuheldet, og at omtalen i øvrigt ikke indeholdt oplysninger, der kunne identificere personen. Nævnet udtalte herefter ikke kritik af Presse-Fotos.dk.

Sjællandske Medier omtalte i to artikler i oktober 2023 en nabokonflikt. Mediet havde tidligere omtalt konflikten og i den forbindelse bragt et billede af klager fra en demonstration, som han havde afholdt. Pågældende klagede til Pressenævnet over, at mediet havde bragt billedet igen i forbindelse med omtalen. Pressenævnet fandt, at anvendelsen af billedet i sammenhængen med omtalen ikke udgjorde en tilsidesættelse af god presseskik.

Ekstra Bladet omtalte i december 2023, at en byrådspolitiker var blevet politianmeldt af kommunen. Byrådspolitikeren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde omtalt ham ved navn og bragt et billede af ham, samt at avisen havde afvist at anonymisere ham i artiklen. Pressenævnet fandt, at sagen havde væsentlig almen interesse, da sagen var blevet behandlet politisk, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for at omtale politianmeldelsen, selv om denne endnu ikke havde ført til indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Nævnet fandt heller ikke anledning til at kritisere mediets afvisning af at anonymisere klager.

I november 2023 omtalte Vejle Amts Folkeblad, at en navngiven person var tiltalt efter straffelovens § 119, stk. 1. Vejle Amts Folkeblad bragte i den forbindelse et billede af en anden person, som klagede til Pressenævnet over det bragte billede. Vejle Amts Folkeblad havde samme dag, som artiklen blev publiceret, fjernet billedet og efter nogle dage bragt en selvstændig rettelse. Nævnet fandt, at brugen af billedet i sammenhæng med omtalen var misvisende og krænkende for klageren og udtalte herefter kritik af Vejle Amts Folkeblad.

Berlingske omtalte i september 2023, at en skuespiller og eks-bandemedlem i 2016 og 2018 havde hyldet en terrorist i to opslag på Facebook. Berlingske bragte i artiklen skærmprint af de omtalte Facebook-opslag. En person klagede til Pressenævnet over, at Berlingske ikke havde krediteret ham for billederne med henvisning til, at det var ham, der havde sikret dem og bragt dem i et andet medie. Pressenævnet bemærkede, at massemediers manglende kildekreditering i helt særlige tilfælde vil kunne udgøre en tilsidesættelse af god presseskik over for kilden. Nævnet fandt imidlertid i den konkrete sag, at materialet ikke havde en sådan karakter, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved at bringe billederne uden kreditering.

Ekstra Bladet bragte i den trykte udgave af avisen flere artikler, hvor en tidligere deltager fra et datingprogram blev interviewet i anledning af sin nye bogudgivelse. Den tidligere datingprogram-deltager klagede til Pressenævnet navnlig over forsidehenvisningerne til artiklerne samt artiklernes overskrifter og vinkling, som hun mente var krænkende for hende. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet og lagde i den forbindelse blandt andet vægt på, at klager havde haft artiklerne – hvor de i overskriften anvendte citater indgik – til gennemsyn, og at klager efter det oplyste ikke havde haft kommentarer til disse citater. Nævnet lagde også vægt på, at klagers budskab fra interviewet efter en samlet vurdering ikke fremstod forvansket, ligesom nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for artiklernes udgivelse var indgået aftale om, at klager skulle godkende den endelige version af de påklagede artikler, herunder disse artiklers overskrifter eller eventuelle forsidehenvisninger. Nævnet udtalte ikke kritik.

JydskeVestkysten bragte i juli en artikel om en retssag mod en mand, som var tiltalt for handel med narko. Den tiltalte havde tilknytning til et værested i en navngiven by, og artiklen var ledsaget af et billede fra indvielsen af det omtalte værested, hvor blandt andet et lokalt band spillede. To af bandets medlemmer klagede til Pressenævnet over brugen af billedet, som de mente var krænkende og misvisende, da indholdet af artiklen og billedet ikke havde noget med hinanden at gøre. Pressenævnet fandt, at valget af billedet lå inden for redaktørens redigeringsret, og at brugen derfor ikke udgjorde en krænkelse efter de presseetiske regler. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af billedteksten, at personerne på billedet ikke havde noget at gøre med den retssag, som artiklen omhandlede, og at der var tale om et arkivfoto.