Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Ikke kritik af Ekstra Bladet for omtale af overfald under demonstration
14/05/2021En partileder klagede til Pressenævnet over Ekstra Bladets omtale af partiets demonstration. Personen klagede over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet afviste at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering, samt at de upræcise oplysninger ikke var væsentlige i sammenhængen. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik af mediet for at afvise at bringe et genmæle.
Fond får ret til genmæle i Kristeligt Dagblad
10/08/2018Kristeligt Dagblad omtalte i artikler i oktober og november 2017, at en fond var etableret af en religiøs bevægelse, og at fonden fortsat havde forbindelser hertil. Fonden ønskede genmæle over for disse oplysninger. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at give fonden genmæle i forhold til oplysningen om, at den fortsat havde forbindelser til bevægelsen. Da nævnet ikke fandt det dokumenteret som utvivlsomt korrekt, at fonden som juridisk person var etableret af den religiøse bevægelse, gav nævnet fonden ret til genmæle i forhold til denne oplysning.
Medlembladet Vandposten omtalte udfaldet af en dom korrekt
31/10/2017Ejeren af en udlejningsejendom klagede over Vandpostens omtale. Ejeren havde forud for omtalen fået medhold i en sag anlagt mod et vandværk. Vandposten mente, at dommen var forkert og omtalte dommen. Vandposten mente, at dommen var forkert, og at der ikke var tale om ”en ny retstilstand”. Nævnet fandt som udgangspunkt ejeren berettiget til et genmæle over for Vandpostens udsagn om retstilstanden. Da udfaldet af dommen imidlertid fremgik af artiklen, ville et genmæle være en gentagelse af artiklens gengivelse af dommen. Pressenævnet pålagde derfor ikke offentliggørelse.
Polennu.dk skal bringe et genmæle vedrørende en eksperts cv
29/11/2016Polennu.dk omtalte klagers cv, som det så ud på det polske Forsvarsministeriums hjemmeside, og stillede spørgsmål ved rigtigheden af indholdet. Nævnet havde ikke mulighed for at vurdere en polsk betegnelse for underviser og gav klager ret til at få bragt et genmæle, men fandt ikke grundlag for at fastslå, at god presseskik var tilsidesat.
Misvisende sammenklipning
28/06/2016I Kontant-programmet ”Alternativ behandler tilbyder livsfarlig sultekur” var gengivet dele af et interview. I DR’s udsendelse var to udtalelser byttet rundt og sat dem i forlængelse af hinanden. Det gav et forkert indtryk af klagers udtalelse, og nævnet udtalte kritik. Der var andre dele af DR’s omtale, der ikke blev kritiseret.
En del af DR’s kritiske omtale kunne ikke dokumenteres
01/12/2015I den kritiske dokumentar ”Finanskrisen forfra – business as usual” omtalte DR bankernes udlån til investorer. DR oplyste blandt andet, at der allerede i 2005 var økonomiske problemer i ét af en investorers selskaber. DR baserede oplysningen på et anonymiseret dokument og kunne hverken før eller efter udsendelsen dokumentere, hvilket af investorens selskaber der angiveligt var tale om. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den udokumenterede og skadelige beskyldning.
Avisen.dk får delvis kritik for beskrivelse af privat selskabs behandling af sygedagpengesagen i kommuner. Delvis grundlag for genmæle vedr. overforbrug.
09/11/2012Klagerne – et selskab og to personer – klagede over artiklerne ”Skandale-duo hærger jyske jobcentre”, ”Sådan fusker [Klager 1] og [Klager 2] i Hedensted” og Kommune smider skandaleduoen på porten” på Avisen.dk.
Kritik af berlingske.dk for ikke at give klager mulighed for at imødegå kritik. Grundlag for genmæle vedrørende udsagn om “livsfarlige” kostråd. MAL § 38.
31/10/20082 klagere – et selskab og en person – klagede over en artikel på berlingske.dk.