Politiken bragte i juni 2024 en anmeldelse af en restaurant, som ifølge brugernes anmeldelser på rejseguiden Tripadvisor var Københavns bedste restaurant. Restauranten klagede herefter til Pressenævnet over omtalen, herunder at anmeldelsen indeholdt ukorrekt information om priserne, irrelevant omtale af personalet, samt avisens brug af billeder. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt med en præcis prisangivelse, men fandt, at det i den konkrete sammenhæng fremstod som en mindre væsentlig fejl. Nævnet fandt herudover, at anmeldelsen klart fremstod som skribentens subjektive vurdering og udtalte ikke kritik.

Frihedsbrevet bragte i maj måned en kritisk artikel om, hvorvidt en virksomhed, der havde modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen til et projekt, der skulle hjælpe kvindelige iværksættere i gang, levede op til kravene for modtagelse af støtte. Virksomheden klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information om deltagerne i projektet og deres virksomheder, at mediet havde redigeret i et citat, og at væsentlige oplysninger var udeladt. Pressenævnet fandt, at mediet havde overskredet rammerne for redigering ved at omtale en vurdering fra en tidligere afgørelse fra Erhvervsstyrelsen uden i sammenhængen at omtale resultatet af afgørelsen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik på de øvrige klagepunkter.

I april omtalte Redox et essay og bragte i den forbindelse en række citater fra dette. Forfatteren til essayet klagede over blandt andet, at citatet ikke var bragt i sin helhed og ude af sin kontekst, hvilket var skadende for hans ry og omdømme. Pressenævnet fandt, at Redox ikke havde overskredet rammerne for redigering, og at redigeringen af citatet ikke indebar en krænkelse af forfatterens privatliv. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at citatet ikke i den sammenhæng, det var bragt, gav læseren et misvisende indtryk. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

I en artikel bragt i marts 2024 omtalte Sjællandske Nyheder to brødres udlejning af deres barndomshjem. Det fremgik af artiklen, at lejerne havde misligholdt ejendommen, og at det tydede på, at lejerne havde dyrket hash i ejendommen. Lejerne havde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse navne- og adressebeskyttelse, og Sjællandske Nyheder kunne derfor ikke få kontaktoplysninger på dem via folkeregisteret. De omtalte lejere klagede til Pressenævnet over, at de ikke var blevet forelagt oplysningerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet kritiserede Sjællandske Nyheder for den manglende forelæggelse, da Sjællandske Nyheder ikke havde dokumenteret, at mediet foretog sig tilstrækkeligt for at opnå kontakt til lejerne inden offentliggørelsen af artiklen, og at Sjællandske Nyheder på anden vis burde have forelagt oplysningerne for lejerne.

I maj bragte Fredericia Dagblad en artikel med omtale af en trafikulykke, hvor en buschauffør havde påkørt en kvinde, som efterfølgende døde af sine kvæstelser. Buschaufføren klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklens overskrift var ukorrekt og misvisende. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fredericia Dagblad henset til, at overskriften havde dækning i artiklens brødtekst og ikke gav et ukorrekt indtryk af buschaufførens situation.

Børsen omtalte i en artikelserie i november 2023, at en navngiven dansker, som tidligere havde varetaget offentlige hverv i Danmark, havde været involveret i en sundhedsklinik på Cypern. Artikelserien omtalte blandt andet, at sundhedsklinikken havde behandlet patienter med stamceller uden at have de fornødne tilladelser til dette. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklerne indeholdt ukorrekt information, at overskrifterne var misvisende, at angreb og svar ikke var bragt i sammenhæng, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik samt over den stregtegning, avisen havde bragt som illustration. Pressenævnet fandt, at formuleringen af overskriften lå inden for mediets redigeringsret og fandt i øvrigt ikke anledning til at kritisere omtalen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person havde haft en ikke ubetydelig rolle i den omtalte klinik, og at han var kommet tilstrækkeligt til orde i sammenhængen. Nævnet fandt endvidere, at brugen af stregtegningen lå inden for mediets redigeringsret.

I en artikel bragt i september 2022 omtalte NORDJYSKE en straffesag, hvor blandt andet en person ved en ankedom blev dømt for grov uagtsomhed i forbindelse med indberetningen af moms. Den omtalte person anmodede i marts 2024 NORDJYSKE om at berigtige artiklen, som hun mente indeholdt ukorrekte oplysninger. NORDJYSKE afviste anmodningen og havde i svaret til den omtalte person ikke taget forbehold for fristoverskridelsen, hvor mediet også vejledte om klageadgang til Pressenævnet. Personen klagede herefter til Pressenævnet over, at NORDJYSKE havde afvist hendes anmodning om berigtigelse. Pressenævnet anså NORDJYSKEs behandling af anmodningen om berigtigelse som udtryk for, at mediet havde valgt at give afkald på klagefristen, og nævnet realitetsbehandlede derfor klagen. Nævnet fandt imidlertid ikke grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at NORDJYSKE korrekt havde gengivet straffesagens forløb med angivelse af sagens parter og rettens resultat, at det fremgik af omtalen, at personen under straffesagen havde nægtet sig skyldig, og at momsangivelsen efter hendes opfattelse havde været korrekt.

I marts bragte Ærø Dagblad en artikel med omtale af anmeldelser af borgere på Ærø, herunder med angivelse af de tre mest aktive anmeldere og en oplistning af indholdet af en række anmeldelser. En af de angivne personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det fejlagtigt fremstod som om, at han stod bag alle de oplistede anmeldelser. Pressenævnet fandt ikke, at omtalen kunne efterlade læserne med et indtryk af, at han stod bag alle anmeldelserne og lagde blandt andet vægt på, at det fremgik af artiklen, at de tre angivne personer ikke alene stod bag anmeldelserne til Ærø Kommune. Nævnet udtalte ikke kritik.

I april omtalte Redox i en artikel Generation Identitær, herunder at bevægelsen var ”højreekstrem”, ”nyfascistisk” og ”højreradikal”. Generation Identitær klagede til Pressenævnet over, at Redox ikke havde bragt deres svar til omtalen, og at Redox ikke havde berigtiget artiklen. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox, da Generation Identitær ikke havde dokumenteret, at bevægelsen havde fremsendt deres svar eller krav om berigtigelse til Redox, som efter at være blevet bekendt med svaret, bragte dette i sammenhæng med omtalens beskyldninger mod bevægelsen.

Randers Amtsavis omtalte i efteråret 2023 i en række artikler, at et forslag om vedtagelse af en ny lokalplan i et boligområde havde mødt modstand fra de omkringboende borgere. En ejendomsinvester og byrådspolitiker, der stod bag forslaget, klagede til Pressenævnet over, at omtalen indeholdt ukorrekte oplysninger om antallet og karakteren af indsigelser i forbindelse med høringen over den nye lokalplan og over, at avisen havde afvist at berigtige de ukorrekte oplysninger. Pressenævnet bemærkede, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis mediet havde anvendt en ensartet terminologi ved omtalen af antallet af indsigelser modtaget i høringsprocessen om den nye lokalplan. Nævnet fandt, at det fremgik, at der var tale om massiv kritik fra mange borgere, ligesom flere lokalpolitikere havde udtalt sig om antallet og bemærkede, at klager var kommet til orde i artiklerne. Nævnet udtalte ikke kritik.

I en artikel bragt i december 2023 omtalte Jyllands-Posten ophøret af et samarbejde om håndtering af tekstilaffald mellem to virksomheder samt forløbet forud herfor. En af virksomhederne klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Jyllands-Posten havde bragt en ukorrekt oplysning om, at virksomheden modtog betaling for at modtage tekstilaffald fra den anden virksomhed, som Jyllands-Posten ikke havde berigtiget tilstrækkeligt, og at omtalen gav et negativt og fejlagtigt billede af virksomheden. Pressenævnet udtalte kritik af Jyllands-Posten for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig berigtigelse heraf samt for at give læserne et ukorrekt indtryk af virksomheden. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

I en artikel samt radioindslag i programmet ”P1 Morgen” bragt i marts 2023 omtalte DR et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, hvor flere sognepræster havde rejst kritik af valget af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Det fremgik også af omtalen, at den tidligere dirigent inden for de seneste par år fra tidligere korpiger var blevet beskyldt for seksuelle krænkelser, og at hans tidligere arbejdsgiver havde undskyldt til de krænkede i sagen. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR ikke havde forelagt beskyldningerne for ham, at oplysningen om undskyldningen var ukorrekt, og at DR havde afvist hans anmodning om genmæle. Pressenævnet kritiserede DR for at bringe den ukorrekte oplysning om undskyldningen og manglende forelæggelse. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

NORDJYSKE omtalte i november 2023, at en revisor var skyld i en virksomheds konkurs og revisorens øvrige sager. Revisionsvirksomheden klagede til Pressenævnet blandt andet over, at overskrift og underrubrik var ukorrekt, og at NORDJYSKE burde berigtige dette. Pressenævnet fandt, at overskriften og underrubrikken fremstod som NORDJYSKEs opsummerende vurderinger af revisionsvirksomhedens rolle i konkursen og dennes øvrige sager, der havde faktisk karakter, men som ikke havde dækning i artiklen. Nævnet fandt endvidere, at NORDJYSKE burde have bragt en berigtigelse af overskrift og underrubrik, da mediet blev bekendt med de ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte derfor kritik.

I en fødselsdagsomtale bragt i juli 2023 omtalte Ritzau blandt andet en fond, der var stiftet af fødselaren, og at denne fond var blevet kendt for at betale advokatsalær til en navngiven advokat i en konkret sag. Advokaten klagede til Pressenævnet over navnlig, at oplysningen om, at fonden havde betalt hans salær ikke var korrekt eller relevant i sammenhængen, og at mediet havde afvist at berigtige fejlen. Pressenævnet fandt, at Ritzau ikke havde tilsidesat god presseskik ved at gengive oplysningen om advokatsalæret, som flere år tidligere havde været omtalt i en række andre medier. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningen i sammenhængen ikke fremstod skadelig, krænkende eller agtelsesforringende, ligesom oplysningen i den kontekst, den var gengivet, fremstod mindre væsentlig. Pressenævnet bemærkede endvidere, at Ritzau korrigerede oplysningen om advokatsalæret, efter et af de andre medier, der var kilde til oplysningen, også havde korrigeret denne.

Avisen Danmark bragte i september 2023 en artikel om en kronisk syg person, der havde købt bistand af en privat socialrådgiver. Den omtalte socialrådgiver klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekt information og beskyldninger mod hende, som hun ikke var blevet forelagt, at avisen ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, og at avisen ikke havde beskrevet de omstændigheder, hun havde oplyst til mediet om sagen. Pressenævnet fandt, at den omtalte socialrådgiver forud for offentliggørelsen af artiklen, herunder ved en skriftlig forelæggelse og ved to telefonsamtaler med henholdsvis journalisten og chefredaktøren, havde fået forelagt de centrale elementer i den kritik, som omtalen i artiklen rettede mod hende. Nævnet fandt endvidere, at valget af kilder og vinklingen af artiklen lå inden for redaktørens redigeringsret, og udtalte ikke kritik.

Berlingske bragte i april 2023 en udsendelse i podcastserien ”Pilestræde”, der blandt andet indeholdt kritisk omtale af en tidligere dirigent i forbindelse med hans ansættelse som vært på en tv-kanal. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt over, at udsendelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, og at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen måtte anses for at have tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold, og at enkelte udsagn var udtryk for Berlingskes subjektive vurderinger. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

I artikler bragt i februar og marts 2023 omtalte Kristeligt Dagblad et forestående fællessangarrangement i et kulturhus, herunder kritik af en tidligere dirigents deltagelse i arrangementet. Den omtalte tidligere dirigent klagede til Pressenævnet blandt andet over Kristeligt Dagblads forelæggelse, og at Kristeligt Dagblad havde afvist hans anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tidligere dirigent i tilstrækkeligt omfang var blevet gjort bekendt med kritikpunkterne i omtalen, og at hans svar på kritikken tydeligt fremfik af omtalen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at give den tidligere dirigent genmæle.

Berlingske bragte i september 2023 en artikel om en kommentar bragt af Altinget i samme måned om en ny koranlov. I artiklen var en navngiven person omtalt. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklens underrubrik indeholdt et ukorrekt og agtelsesforringende udsagn om, at personens ”sammensvorne” afholder ”sporadiske demonstrationer”, som ikke var forelagt ham. Pressenævnet fandt, at udsagnet var ukorrekt og agtelsesforringende for personen, hvorfor det skulle have være forelagt ham. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse af udsagnet, og udtalte herefter kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

JydskeVestkysten bragte i juli 2023 et læserbrev med et billede efterfulgt af en billedtekst, der vedrørte en navngiven person. I billedteksten omtaltes personen som “højreaktivist”, og det fremgik, at han havde brændt bibler af. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at han var omtalt som “højreaktivist”, og at det var ukorrekt og agtelsesforringende, at det var omtalt, at han havde brændt en bibel af. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af JydskeVestkysten. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at betegnelsen “højreaktivist” fremstod som JydskeVestkystens vurdering på baggrund af personens ytringer og holdninger i det offentlige rum. Med hensyn til oplysningen om, at han havde brændt bibler af, fandt nævnet, at JydskeVestkysten havde foretaget en behørig berigtigelse, så snart mediet fik kendskab til den fejlagtige oplysning.

Horsens Folkeblad omtalte i en artikel i august 2023, at en kommune havde politianmeldt to personer for chikane. De to personer klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke ville fremlægge dokumentation for den omtalte politianmeldelse. Selv om anmeldelsen på tidspunktet for artiklens publicering ikke havde ført til indgriben fra politiet eller anklagemyndighedens side fandt Pressenævnet, at oplysningen om politianmeldelsen var tilstrækkeligt solidt underbygget, da oplysningen kom fra en troværdig kilde, og kritiserede derfor ikke omtalen.