DR bragte i april 2023 en udsendelse i programmet Pengejægerne, som omhandlede det alternative pengeoverførelsessystem ”hawala”, herunder hvilken rolle systemet spiller i forbindelse med hvidvask i Danmark. I udsendelsen indgik skjulte og slørede optagelser af DRs journalists henvendelse til en medarbejder i en restaurant under dække af at ville foretage en hawala-overførsel. Ejeren af restauranten klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde anvendt skjult kamera, uden at han har givet samtykke hertil, og at DRs sløring var utilstrækkelig. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at optagelserne gav indtryk af, at der tidligere har kunnet foretages hawala-overførsler i restauranten, at optagelserne ikke viste private forhold, at restaurantens navn var sløret i udsendelsen, og at det måtte anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for muligheden for at foretage en hawala-overførsel uden brug af skjult kamera henset til hawala-systemets karakter.

TV 2 omtalte i juni 2018, at Københavns Kommune havde udtrykt kritik af en chef i et boligselskab. Kritikken omhandlede chefens forhold til en lokal bande. Chefen klagede til Pressenævnet over, at kritikken mod ham blev fremsat på baggrund af et høringsbrev afsendt af en kommunal forvaltning. Pressenævnet fandt, at artiklens indhold havde klar offentlig interesse. Nævnet fandt samtidig, at det klart fremgik af artiklen, at de gengivne oplysninger stammede fra det offentligt tilgængelige høringsbrev, og at indholdet af høringsbrevet var loyalt gengivet i artiklen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af TV 2 for at have bragt artiklen.

Hk.dk skrev ”Centre hos Udbetaling Danmark skal måske nedlægges”. En ansat i Udbetaling Danmark klagede over artiklen. Pressenævnet udtalte, at mens ledelsen har retlig interesse i at klage over artiklen, gælder dette ikke for klager som ansat i virksomheden.