En person klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten havde afvist at anonymisere en artikel fra 2013, som omhandlede skattemyndighedernes håndtering af personens familievirksomhed. I artiklen medvirkede personen og personens ægtefælle, der udtalte sig om, hvordan virksomheden følte sig uretfærdigt behandlet af SKAT. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at anonymisere artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at ægteparret selv havde medvirket i artiklen, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

Berlingske bragte i juli 2018 en artikel, hvor en ung kvinde udtaler sig om hendes opvækst samt brud med nære familiemedlemmer. Én af de omtalte personer klagede til Pressenævnet, idet personen fandt, at artiklen er en krænkelse af privatlivets fred. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse.

Pressenævnet fandt, at oplysningerne er af en sådan karakter, at de kan være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for personen og udtalte på den baggrund kritik af Berlingske for manglende forelæggelse.

En person klagede over Sjællandske Mediers omtale af en straffesag, hvor han blev dømt for trusler om vold mod to betjente i en parkeringskælder. Personen klagede blandt over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at han via artiklens oplysninger kunne identificeres. Sjællandske Medier havde af egen drift berigtiget en række oplysninger i artiklen. Pressenævnet fandt, at artiklens oplysninger ikke kunne tjene til identificering af klager. Nævnet fandt desuden, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt Sjællandske Medier i den oprindelige artikel havde beskrevet forløbet mere præcist, men fandt ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik heraf.

Newsbreak.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og an-førte, at han kunne identificeres ud fra newsbreak.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet og et billede af en husmur. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde al-men interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0009.

Sn.dk omtalte en politiaktion på en privat ejendom. Beboeren på ejendommen blev anholdt og senere løsladt efter afhøring. Beboeren klagede til Pressenævnet og anførte, at han kunne identificeres ud fra sn.dks oplysninger. Af artiklen fremgik bynavnet, beboerens alder og et (forkert) vejnavn. Pressenævnet fandt, at politiets arbejde havde almen interesse, og at klager ikke kunne identificeres ud fra oplysningerne i artiklen, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at klager var den afhørte person. Nævnet udtalte derfor ikke kritik. Avisen havde selv rettet ordet ”konfiskeret” til ”beslaglagt”.

Klagen er behandlet sammen med sag nr. 2017-80-0011.

TV 2 Lorry omtalte, at en dement kvinde skræmte og generede beboere på et plejecenter. Pressenævnet kritiserede, at mediet ikke gav kvinden eller kvindens repræsentant mulighed for at udtale sig om beskyldningerne, selvom kvinden ikke var navngivet. Tv2lorry.dk rettede efterfølgende sin omtale inde i artiklen, men offentliggjorde ikke en selvstændig artikel om rettelsen og blev pålagt at bringe nævnets kritik.

I nogle artikler beskrev Lokalavisen Egedal, hvordan demente skræmte andre beboere. En datter til en af de demente personer klagede over omtalen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at kritisere lokalavisens omtale, da omtalen ikke konkret henviste til klageren, men en ubestemt gruppe af beboere som ”uledsagede demente”. Nævnet fandt derfor ikke omtalen krænkende for klager.

En mor og en halvsøster til en dømt person klagede over et interview, som den voldsdømte havde givet om sit eget liv. I omtalen af sin barndom kunne personens udtalelser opfattes som beskyldninger om vold i hjemmet. Ekstra Bladet oplyste, at de omtalte voldelige episoder alle var med den dømte selv som udøvende. Pressenævnet udtalte kritik af avisen for at give et forkert indtryk og ikke kontrollere beskyldningen, men fandt Ekstra Bladet berettiget til at gengive den dømtes historie.