En kvinde klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville slette, anonymisere eller afindeksere en række artikler fra 2005. Artiklerne omtalte alle en straffesag tilbage i 2005, hvor kvinden var blevet idømt otte års fængsel for i forbindelse med sit arbejde som sygeplejerske at have franarret en 88-årig patient 500.000 kr. og for at have forsøgt at dræbe patienten ved ildspåsættelse af patientens hjem. Kvinden fik endvidere forbud mod at udøve hverv som sygeplejerske.

Pressenævnet (flertallet) fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne for ikke at slette artiklerne, men fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage enten en anonymisering af kvindens navn i artiklerne eller ved at afindeksere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at der var gået 16 år, siden der faldt dom i sagen, at kvinden ikke indtog en fremtrædende stilling i samfundet, at hun ikke var en offentlig person, og at hun siden dommen ikke har måtte arbejde som sygeplejerske. Et mindretal fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at kritisere medierne.

En person klagede til Pressenævnet over, at en række medier ikke ville anonymisere eller afindeksere en lang række artikler bragt i perioden fra 2014 til 2021. Artiklerne omtalte ugebladssagen, hvor personen var blevet idømt halvandet års ubetinget fængsel for som systemoperatør i en IT-virksomhed at have skaffet oplysninger om kendte personer, som han havde solgt til ugebladet. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på sagens karakter, alvor og omfang sammenholdt med den tid, der er gået. Nævnet lagde endvidere vægt på, at omtalen har væsentlig offentlig interesse, samt at personen i forbindelse med de strafbare forhold, der blev udøvet over en længere periode, udnyttede sin position som systemoperatør.

I oktober 2021 bragte DR, Politiken og Berlingske artikler, som de tre medier havde samarbejdet om, der omtalte, at en stor dansk bank i mange år havde haft en sydamerikansk storkunde, som mistænkes for økonomisk kriminalitet. Det fremgik af artiklerne, at mistanken bl.a. skyldtes, at den sydamerikanske kunde havde samarbejdet med en schweizisk advokat, som er dømt for skattesvindel.
Den schweiziske advokat klagede til Pressenævnet over, at han var blevet nævnt ved navn i mediernes artikler. I sin klage fremhævede advokaten bl.a., at hans engagement med den sydamerikanske kunde lå otte år tilbage i tiden, og at han er en privat borger uden offentlig interesse i Danmark. Pressenævnet fandt, at forholdet mellem advokaten og den sydamerikanske kunde havde været af en sådan karakter, at medierne var berettiget til at nævne advokatens navn i artiklerne, og nævnet udtalte ikke kritik.

TV 2 bragte i juni 2021 en udsendelse om tre kvinders individuelle oplevelser af at have levet i et psykisk voldeligt parforhold med en mand. Den omtalte mand klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 havde krænket hans ret til privatlivets fred, idet han ikke var tilstrækkeligt anonymiseret i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet fandt, at omtale af psykisk vold i nære relationer har klar almen interesse og lagde blandt andet vægt på, at TV 2 havde sløret mandens ansigt og navn, så han ikke fremstod identificerbar for en bredere kreds, medmindre man på forhånd havde kendskab til ham.

I en artikel bragt i august 2021 omtalte Århus Stiftstidende en arvestrid. Artiklen var baseret på oplysninger fra en afdød kvindes datter. Datteren havde i flere år ikke haft kontakt til sin mor, og skifteretten udlagde boet til den afdøde kvindes niece. Af artiklen fremgik blandt andet, at datteren følte sig snydt af niecen, som blev beskyldt for at skjule værdier blandt andet en arv efter afdødes fætter. Den pågældende fætter havde imidlertid ingen arvinger. Den omtalte niece selv og på vegne af sine afdøde bedsteforældre klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, og at Århus Stiftstidende havde anvendt billeder af dem, uden at de havde givet samtykke hertil. Nævnet udtalte kritik af Århus Stiftstidende for at bringe den krænkende og udokumenterede påstand om niecen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.

TV 2 bragte i april en udsendelse om en kvindes bortførelse af sin søn, som fandt sted kort tid efter, at kvinden blev dømt for som rugemor at have bedraget tre par. Den omtalte kvinde klagede til Pressenævnet over, at udsendelsen indeholdt tilkendegivelser fra TV 2s journalister, som ikke var objektive, samt at TV 2 ikke havde foretaget en effektiv sløring af hendes hus. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som journalisternes vurderinger af kvindens ageren i forbindelse med den omtalte børnebortførelsessag, samt at kvindens husnummer, der umiddelbart ville kunne medføre identificering af hende, var sløret, ligesom oplysninger om husets nærmere placering ikke fremgik.

I en artikel bragt i maj og juni 2021 omtalte Fyns Amts Avis en skoleleders fratrædelse af sin stilling i forbindelse med iværksættelsen af en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen. Den omtalte skoleleder klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde offentliggjort hans navn, samt at Fyns Amts Avis havde afvist at slette hans navn fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skolelederen havde virket i et hverv af offentlig interesse, hvor han blandt andet havde været ansvarlig for skolens drift, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for skolelederen.

Viborg Stifts Folkeblad bragte i april måned et portrætinterview af en borger fra lokalområdet. Af artiklen fremgik det blandt andet, at borgeren havde hjulpet en anden person i lokalområdet. Denne person klagede herefter til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt krænkende og ukorrekte oplysninger om pågældende. Pressenævnet udviste forståelse for, at klageren kunne opfatte omtalen stødende, men fandt ikke anledning til at udtale kritik. Pressenævnet lagde blandt andet vægt på, at oplysningerne var bragt for at tegne et portræt af en anden, og at klager, der ikke var nævnt ved navn, ikke var identificerbar for personer, som ikke i forvejen havde kendskab til personen.

DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.

I en artikel bragt i oktober 2015 omtalte Ekstra Bladet en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen. Omtalen indeholdt oplysninger om en persons erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over personen og hans virksomhed. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af det omtalte selskab.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist hendes anmodning om at hindre tilgængeligheden af en artikel, som indeholder omtale af en straffesag mod personen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist personens anmodning.

Personen anmodede efterfølgende Pressenævnet om at genoptage behandlingen af sagen. Pressenævnet afviste anmodningen.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at anonymisere eller afindeksere en artikel på fyens.dk fra 2018, som omtalte, at personen i byretten var blevet idømt ét års fængsel i en straffesag vedrørende flere forhold af stalking og chikane. Personens straf blev i landsretten nedsat til det halve.

På baggrund af sagens karakter og alvor udtalte Pressenævnet ikke kritik af Fyens Stiftstidende for at have afvist at hindre artiklens tilgængelighed godt to år efter dommens afsigelse.

DR bragte i februar 2020 en artikel og et indslag i TV-Avisen om et stigende antal genoptagelsessager i forlængelse af tvangsanbringelser. Moren til en dreng, der var interviewet i forbindelse med omtalen, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen og indslaget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om hende, og at DR havde bragt interviewet med hendes søn uden hendes samtykke. Pressenævnet udtalte ikke kritik af DR og lagde blandt andet vægt på, at moren ikke var nævnt ved navn og forud for offentliggørelsen havde fået mulighed for at kommentere på kritikken. Nævnet fandt videre, at der i den foreliggende sag var en så almen interesse knyttet til omtalen, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om, at børn ikke kan medvirke i en publikation uden deres forældres samtykke.

Fyens Stiftstidende bragte i januar 2020 en artikel vedrørende et færdselsuheld. En person, der var impliceret i ulykken, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet der blandt andet stod, at føreren af bilen muligvis havde været påvirket af alkohol. Fyens Stiftstidende rettede artiklen, da de blev bekendt med de ukorrekte oplysninger. Nævnet udtalte ikke kritik og lagde blandt andet vægt på,
at klageren ikke kunne identificeres ud fra artiklen, og at det fremgik, at oplysningerne stammede fra politiet.

Et tidligere medlem af Saab Klub Danmark klagede til Pressenævnet over, at han er omtalt i klubbens medlemsblad ”9’eren”. Personen er omtalt i et referat fra klubbens generalforsamling, og af referatet fremgår det blandt andet, at personen har indklaget klubben for Datatilsynet. Personen klagede over, at omtalen udgør en krænkelse af hans privatliv samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke, at der er tale om en krænkelse af personens privatliv og lagde i den forbindelse blandt vægt på, at der er tale om en uredigeret gengivelse af referatet, at klubben selv er part i den omtalte klagesag, og at klagen ikke omhandler private forhold. Nævnet fandt heller ikke anledning til at udtale kritik for manglende forelæggelse.

Randers Amtsavis bragte i juli måned en artikel med omtale af Rigspolitiets nyoprettede dyrevelfærdsenhed. Artiklen afdækkede en episode, hvor politiet efter et borgertip havde fundet hunde og hvalpekuld på en ejendom, hvilket kunne tyde på ulovlig hundeavl. Hundeopdrætteren klagede til Pressenævnet og henviste til, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger, ligesom hun fandt sig krænket af at være identificeret som den omtalte hundeopdrætter. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Randers Amtsavis. Nævnet lagde vægt på, at oplysningerne om hunderacen stammede fra en af politiet udsendt pressemeddelelse, og at avisens angivelse ved bynavn af, hvor opdrætteren havde adresse, ikke – i en bredere kreds – kan tjene til identificering af opdrætteren.

To personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Nordjyske Stiftstidende, hvor en sag om tvangsfjernelse af deres børn var omtalt. Klagerne mente, at der var tale om en krænkelse af deres privatliv, og klagede desuden over, at artiklerne indeholdt ukorrekt information. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik og lagde blandt andet vægt på, at der ikke var bragt andre oplysninger, der kunne tjene til identifikation af de to klagere end antallet af tvangsfjernede børn. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt lejlighed til at udtale kritik af Nordjyske Stifttidende og lagde vægt på, at udtalelserne om de to klagere klart fremstod som en kildes subjektive vurdering.

En person klagede over en artikel i JydskeVestkysten, idet han mente, at artiklen indeholder oplysninger, der krænker hans privatliv. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt, at artiklen ikke udgør en krænkelse af privatlivets fred, idet oplysninger om ejerforhold af jord er offentligt tilgængelige, og udtalte på den baggrund ikke kritik.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.