Vejle Amts Folkeblad omtalte i juli 2023, at en højskoleforstander var blevet stævnet af en tidligere elev. Den tidligere elev klagede til Pressenævnet over blandt andet, at avisen ikke havde ladet ham komme til orde i artiklen, og at avisen havde afsløret ham som kilde til omtalen. Nævnet fandt, at omtalen af sagen ikke overskred mediets redigeringsret, og at den omtaltes synspunkter var gengivet loyalt. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den omtalte person selv havde sendt en kopi af den omtalte stævning til mediet, og at der ikke var indgået en aftale om, at han skulle være anonym i artiklen.
Ikke kritik af Frihedsbrevets brug af kilder
23/11/2023I en artikel bragt af Frihedsbrevet i marts 2023 blev arbejdsforholdene på et museum omtalt. To navngivne kilder samt en række anonyme kilder rettede kritik af en konkret person i ledelsen. Denne klagede til Pressenævnet blandt andet over brugen af anonyme kilder og mediets kontrol af de beskyldninger, kilderne rettede mod ham. Pressenævnet fandt, at læserne havde mulighed for at vurdere troværdigheden af kilderne, og at mediet havde gjort tilstrækkeligt for at efterprøve kildernes udsagn. Nævnet udtalte ikke kritik.
24syv får kritik for brug af lydoptagelse
01/06/202324syv bragte i september en udsendelse, som omhandlede en kommunes sagsbehandling i en konkret tvangsfjernelsessag. I udsendelsen indgik blandt andet en usløret lydoptagelse mellem en medarbejder og en mor, der havde fået sine to børn tvangsfjernet, og 24syv omtalte i udsendelsen også, at en tidligere ledende medarbejder var blevet fyret. 24syv omtalte i udsendelsen desuden, at sagsbehandlere i kommunen havde skrevet fiktive diagnoser og lavet ulovlige rettelser i den konkrete sag. Kommunen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at 24syv havde bragt den ovennævnte lydoptagelse uden samtykke fra medarbejderen eller kommunen, og kommunen klagede også over, at det var ukorrekt, at den tidligere ledende medarbejder var fyret, idet der rettelig var indgået en gensidig fratrædelsesaftale, samt over den kritiske omtale vedrørende fiktive diagnoser og ulovlige rettelser. Pressenævnet kritiserede 24syvs anvendelse af lydoptagelsen og fandt også, at 24syv ikke havde haft tilstrækkeligt grundlag for at omtale den tidligere medarbejders fratrædelse som fyring. Nævnet kritiserede ikke 24syv omtale af fiktive diagnoser og ulovlige rettelser.
NORDJYSKE får kritik for utilstrækkelig rettelse og forelæggelse
26/05/2023NORDJYSKE bragte i september 2022 en artikel om en børnechefs fratrædelse, herunder hendes rolle i en række belastende børne- og familiesager. Det fremgik af artiklen, at der i kølvandet på en omtalt familiesag blev lavet en kritisk redegørelse fra en konsulentvirksomhed, som indeholdt en kraftig kritik af børnechefen. Denne sammenkobling var ikke korrekt. NORDJYSKE rettede artiklen og bragte en rettelse ved en opdatering af artiklen. Børnechefen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at NORDJYSKE havde foretaget en ukorrekt sammenkobling mellem familiesagen og redegørelsen, at NORDJYSKE ikke havde forelagt artiklens indhold for hende, og at NORDJYSKE havde udvist manglende kildekritik. Pressenævnet fandt, at NORDJYSKE havde foretaget en utilstrækkelig rettelse og forelæggelse, idet NORDJYSKE ikke bragte en særskilt nyhed i den løbende nyhedsstrøm om, at artiklen var blevet rettet, og idet NORDJYSKE ikke havde forelagt børnechefen de konkrete oplysninger om de belastende børne- og familiesager, og nævnet udtalte kritik af NORDJYSKE. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Medier får ikke kritik for kritisk omtale af natklubejer
27/04/2023I artikler bragt i januar 2023 omtalte Politiken, B.T. og Berlingske en boykot af en københavnsk natklub, hvor en række ansatte havde opsagt deres stillinger i natklubben. I artiklerne omtales de tidligere medarbejderes oplevelser med arbejdsmiljøet på natklubben, herunder ejerens ledelsesstil. Den omtalte ejer klagede til Pressenævnet over, at artiklerne indeholdt udokumenterede påstande til skade for ham og hans virksomhed. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af medierne. Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af artiklerne, at kilderne til oplysningerne var tidligere medarbejdere, at de var kritiske over for ejeren, og at deres udtalelser derved kunne være farvet af personlige interesser og skadevoldende hensigt. Nævnet lagde også vægt på, at ejeren havde fået lejlighed til at forholde sig til beskyldningerne, ligesom hans afvisning af beskyldningerne var gengivet i artiklerne.
Kritik af Berlingske og ret til genmæle
27/02/2023Berlingske bragte i juli måned en række artikler med kritisk omtale af en erhvervsleder og dennes forretningsførelse. Erhvervslederen klagede til Pressenævnet over blandt andet, at Berlingske ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet en skadelig oplysning, og at Berlingske havde afslået at bringe et genmæle. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde tilsidesat god presseskik ved ikke at have foretaget tilstrækkelig efterprøvelse af en konkret beskyldning. Nævnet fandt herudover, at klager havde ret til genmæle for så vidt angik en oplysning af faktisk karakter, som ikke var dokumenteret som utvivlsom rigtig af Berlingske.
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
23/12/2022Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
Ekstra Bladet får kritik for kritisk omtale af direktør
27/06/2022Ekstra Bladet bragte i december 2021 en artikel om arbejdsmiljøet i et idrætsforbunds kommercielle afdeling og om den forhenværende kommercielle direktørs ledelsesstil. Artiklen indeholdt en række faktuelle fejl, som allerede er erkendt af Ekstra Bladet. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for manglende dokumentation og for utilstrækkelig forelæggelse, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Kritik af Ekstra Bladet for misvisende forsideoverskrift
24/06/2022Ekstra Bladet bragte i februar måned en artikel om interne uoverensstemmelser i et politisk parti. Artiklen blev omtalt på forsiden, hvor blandt andet ordet ”swinger-sex” sammen med et billede af en af stifterne bag partiet fremgik. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets forsideoverskrift med billedet af partistifteren var misvisende, da de omtalte beskyldninger ikke vedrørte ham. Nævnet fandt, at forsideoverskriften efterlod læseren med et forkert indtryk og udtalte kritik.
B.T. får ikke kritik for kritisk artikelserie om konkursramt krisecenter
23/06/2022I november og december 2021 bragte B.T. en række artikler, hvori der blev rejst kritik af et konkursramt krisecenter. Artiklerne indeholdt flere beskyldninger mod krisecentrets ledelse om svindel. Krisecentrets ledelse klagede til Pressenævnet over artikelserien, som efter klagernes opfattelse var i strid med god presseskik på en lang række punkter. Pressenævnet fandt, at artiklerne var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af Frihedsbrevet for omtale af forretningsmand
07/04/2022Frihedsbrevet bragte i december 2021 to artikler om en forretningsmand og dennes selskaber. Artiklerne indeholdt en række beskyldninger mod selskabernes metode at drive forretning på. Forretningsmanden og to selskaber klagede til Pressenævnet over blandt andet vinklingen af artiklerne og over, at artiklerne indeholdt en række ukorrekte påstande. Pressenævnet fandt, at vinklingen lå inden for redaktørens redigeringsret og bemærkede, at klager havde fået lejlighed til at kommentere beskyldningerne i artiklerne. Pressenævnet udtalte ikke kritik.
Ikke kritik af OLFI for formulering om garantiperiode
07/04/2022OLFI bragte i oktober 2021 en artikel om Forsvarets indkøb af motorbåde. Ejeren af det firma, som Forsvaret havde købt bådene igennem, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om betydningen af udløbet af garantien efter købsaftalen. Pressenævnet fandt, at artiklens formulering om garantiens udløb fremstod som OLFIs subjektive vurdering og bemærkede, at oplysningerne om garantiens udløb var præciseret i det efterfølgende afsnit i artiklen. Nævnet udtalte ikke kritik.
Hverdagsnyt får ikke kritik for omtale af boligsalg
04/03/2022Lokalmediet Hverdagsnyt bragte i november 2021 en artikel om køb og salg af en ejerlejlighed i en mindre by på Sjælland. Artiklen indeholdt beskyldninger mod en køber af boligen. Køberen klagede herefter til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde fået mulighed for at komme til orde i artiklen, og at vinklingen var politisk motiveret. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik, da der var foretaget tilstrækkelig forelæggelse. Nævnet bemærkede endvidere, at det forhold, at omtalen måtte være politisk motiveret, ikke i sig selv var kritisabelt.
Ikke kritik af Jyllands-Posten for omtale af anklager om krænkelser
19/04/2021Jyllands-Posten omtalte i artikler i oktober 2020, at flere kvinder anklagede en højtstående politiker for seksuelle krænkelser.
Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Jyllands-Posten på flere punkter havde handlet i strid med god presseskik i forbindelse med offentliggørelsen af artiklerne. Klagen angik Jyllands-Postens handlemåde forud for artiklernes offentliggørelse, avisens brug af anonyme kilder, samt at forelæggelsen efter klagerens opfattelse havde været utilstrækkelig. Pressenævnet fandt, at Jyllands-Postens artikler var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.
Ej kritik til A4 Arbejdsliv for omtale af løbehjulsindsamleres arbejdsforhold
23/09/2020A4 Arbejdsliv bragte i november 2019 en artikelserie vedrørende kritisable arbejdsforhold for dem, der indsamler el-løbehjul. I artiklen udtalte blandt andet politikere og fagforeningsrepræsentanter sig kritisk om sagen. Direktøren for en transportvirksomhed klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekt og skadelig information om virksomheden. Pressenævnet fandt, at A4 Arbejdsliv ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret ved at medtage de påklagede udsagn, idet det tydeligt fremgik af artiklerne, at der var tale om subjektive vurderinger på baggrund af de faktiske omstændigheder. Nævnet bemærkede, at direktøren for virksomheden forud for offentliggørelsen af artiklerne fik lejlighed til at besvare den fremsatte kritik. Nævnet udtalte ikke kritik.
Dokumentation for kritisk omtale skulle have været forelagt
17/10/2019B.T. omtalte i artikler i april måned, at en forvaltning i en kommune har indkøbt advokatydelser i strid med udbudsreglerne. I en af artiklerne blev der rejst kritik af en kommunal chefs rolle i sagen. Som dokumentation for kritikken mod den kommunale chef blev der i artiklen blandt andet henvist til udsagn fra en anonym kilde og til et internt dokument. Forvaltningen og den kommunale chef klagede til Pressenævnet. Der blev blandt andet klaget over, at B.T. ikke havde forelagt den anonyme kildes udsagn og indholdet af det interne dokument for klagerne inden offentliggørelsen. Pressenævnet fandt, at klagerne burde have fået mulighed for at forholde sig hertil inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik.
JydskeVestkysten får ikke kritik for brug af anonymt læserbrev
24/06/2019En kommune klagede til Pressenævnet over JydskeVestkystens omtale i december 2018 af en omstridt vejsag, herunder en udvalgsformands rolle i sagen. Kommunen klagede over, at artiklen gengav et læserbrev fra en anonym borger, og at JydskeVestkysten ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik over for den anonyme borger. Kommunen klagede også over, at artiklen ikke indeholdt en oplysning om, at udvalgsformanden havde afvist at kommentere artiklens indhold. Da udsagnene i læserbrevet var udtryk for den anonyme borgers subjektive holdning til udvalgsformandens rolle i kommunen, der var sket forelæggelse, og JydskeVestkysten efterfølgende har bragt en beklagelse med udvalgsformandens kommentar, fandt nævnet efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik.
BT får ikke kritik for omtale af narkotikasalg
24/05/2019En motorcykelklub klagede til Pressenævnet over BTs omtale i november 2018 af salg af narkotika i Telia Parken organiseret af personer med tilknytning til klubben. Motorcykelklubben klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger på baggrund af anonyme kilder, og at BT ikke havde indhentet motorcykelklubbens kommentarer inden offentliggørelsen. Nævnet fandt efter en samlet vurdering ikke grundlag for at udtale kritik af BTs brug af anonyme kilder og af den manglende forelæggelse. Nævnet lagde vægt på, at de anonyme kilders oplysninger var efterprøvet, at oplysningerne angår en bandegruppering, hvis medlemmer og tilknyttede i en lang række tilfælde er dømt for narkotikakriminalitet, at oplysningerne ikke angår enkeltpersoner, og at BT efter henvendelse fra motorcykelklubbens advokat skrev en artikel med en anonym talsmands kommentarer til oplysningerne.
Ikke kritik af Ritzaus Bureau for omtale person ved øgenavn
09/08/2018I et telegram udsendt i november 2017 omtalte Ritzaus Bureau en retssag, hvor en person blev idømt seks års ubetinget fængsel for menneskehandel. Det fremgik af telegrammet, at personen omtales som ”Den Fede” i kriminelle kredse. Personen klagede til Pressenævnet over omtalen af øgenavnet, som vedkommende fandt krænkende og uden faktisk belæg. Set i sammenhæng med, at telegrammet omhandlede personens dom for menneskehandel, fandt Pressenævnet ikke, at omtalen ved øgenavnet kunne anses for krænkende, og da Ritzaus Bureau samtidig efterfølgende havde udsendt en ny version af telegrammet, hvor øgenavnet udgik, fandt nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.