Skive Folkeblad omtalte i november 2023 en kritisk madanmeldelse om restaurationslivet i en by. Avisen bragte i den forbindelse en artikel, der omtalte kritiske reaktioner på anmeldelsen fra andre restauratører og en klumme, hvor chefredaktøren kommenterede anmeldelsen. Journalisten bag den omtalte madanmeldelse klagede til pressenævnet over, at omtalen indeholdt beskyldninger mod ham, som han ikke var blevet forelagt. Pressenævnet fandt, at udtalelserne fra de andre restauratører fremstod som deres subjektive vurderinger, og at udtalelserne i sammenhængen ikke fremstod som beskyldninger af en sådan karakter, at der var tale om beskyldninger, der skulle forelægges. Pressenævnet fandt herudover, at klummen ikke overskred de vide rammer for frisprog og udtalte ikke kritik for manglende forelæggelse.

Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte i marts 2023 en skribents anmeldelse af en podcastserie om en dansk plastikkirurg. Den omtalte plastikkirurg klagede til Pressenævnet over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som ikke var efterprøvet inden offentliggørelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i en anmeldelse.

Weekendavisen omtalte i april måned en bog og den kritik, som bogen var blevet mødt med fra anden side. Forfatteren klagede til Pressenævnet over, at avisen havde bragt ukorrekt information, som avisen ikke havde berigtiget, ved blandt andet at omtale bogens målgruppe forkert og ikke at gengive forfatterens citater korrekt. Pressenævnet fandt, at Weekendavisen ved omtalen af bogen ikke havde tilsidesat god presseskik og lagde i blandt andet vægt på, at forfatteren var kommet til orde i artiklen.

I artikler bragt i august 2022 omtalte Politiken, at en kunsthal ikke fulgte forvaltningslovens principper om inhabilitet i en kommende udstilling, idet kurator på udstillingen var søster til en af de udstillende kunstnere. En af artiklerne, der blev bragt både trykt og online, havde ved publiceringen overskriften ”Eksperter slår fast: Berømt kunsthal følger ikke loven, som direktøren ellers påstår”. Kunsthallens direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Politiken ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik, samt over artiklernes overskrift, som hun mente var misvisende og groft krænkende. Pressenævnet fandt, at overskriften kunne efterlade læserne med det indtryk, at kunsthallen havde begået lovbrud, som ikke havde ikke dækning i de faktiske forhold, og nævnet udtalte kritik af Politiken for overskriftens misvisende formulering. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.

En person klagede til Pressenævnet over en boganmeldelse, der blev bragt i Information. Personen klagede over, at anmeldelsen indeholdt ukorrekte oplysninger, idet det blandt andet fremgik, at personen gentagne gange blev tvangsindlagt på grund af udeblivelse fra møder i forbindelse med hans behandlingsdom, hvilket ikke er i overensstemmelse med bogens handling. Pressenævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, såfremt forløbet havde været gengivet mere præcist, men fandt efter en samlet vurdering ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af Information. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at der var tale om en kort præsentation af et større værk, og udtalte, at en boganmeldelse er et udtryk for anmelderens subjektive vurdering.

Klager – indehaveren af en restaurant – klagede over en anmeldelse i bladet. Pressenævnet udtalte, at anmeldelser af restauranter og dér indtagne måltider er udtryk for anmelderens subjektive oplevelse og vurdering af det anmeldte, og Pressenævnet kunne ikke tage stilling til sådanne forhold. Nævnet fandt ikke, at bladet inden offentliggørelsen burde have forelagt bladets vurderinger […]

Klager klagede bl.a. over, at bladet var fremkommet med udokumenterede påstande, dels ved direkte usandheder, dels ved postulater, som byggede på manglende research samt at han som minimum burde være orienteret om artiklens fremkomst eller, at bladet forlods havde drøftet indholdet med ham. Endvidere blev der klaget over, at de sider, der var bragt i […]