I en artikel bragt i november 2019 omtalte lokalavisen Havnefronten et debatmøde arrangeret af en arbejdsgruppe i en politisk organisation om nedsættelse af arbejdstiden til en 30-timers arbejdsuge, hvor klager i den forbindelse var nævnt som en af initiativtagerne til debatmødet. Klager klagede til Pressenævnet over, at Havnefronten havde afvist at afindeksere hendes navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

I en artikel bragt i februar måned omtalte Politiken en undersøgelse foretaget af The Guardian af Facebook og Googles algoritmer, hvorved kampagner mod vaccinationer prioriteres ved søgninger efter ordet ”vaccine”. En patientforening blev i den sammenhæng nævnt som et dansk eksempel. Den omtalte patientforening klagede over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende udsagn, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at de påklagede udsagn klart fremstod som Politikens vurderinger på baggrund af de oplysninger, der offentliggøres på patientforeningens hjemmeside.

En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

En person klagede over, at B.T. havde bragt et billede af ham på B.T.s hjemmeside samt på forsiden af den trykte udgave af avisen, da det krænkede hans privatliv. Personen klagede desuden over billedteksten, der indeholdt et citat, der ikke var af ham. På billedet var personen den eneste genkendelige person, og billedet blev bragt til en historie om sexkrænkelser, som han ikke var indvolveret i. Pressenævnet fandt billedteksten misvisende i forbindelse med B.T.s brug af billedet og udtalte kritik heraf.

En person klagede over, at hun blev omtalt i DRs program ”Sprogquizzen”. Hun klagede over, at omtalen indeholdt skadelige og krænkende oplysninger om hende samt over manglende forelæggelse. I programmet var personen ikke omtalt ved navn. Nævnet fandt, at udtalelserne i programmet fremstår som humoristiske kommentarer, og ikke som faktuelle oplysninger, og fandt på den baggrund ikke anledning til at udtale kritik af DR. Nævnet lagde i den forbindelse også vægt på, at personens navn ikke på noget tidspunkt fremgik af programmet.

I en artikel fra november 2018 omtalte ekstrabladet.dk, at en københavnsk café havde tabt en retssag mod et fransk forlag om retten til at opkalde caféen efter en fransk tegneseriefigur. Det fremgik også af artiklen, at caféen tidligere havde haft problemer med sin hygiejne. Ekstra Bladet havde også omtalt caféen i en artikel i januar 2017, som ligeledes omhandlede caféens hygiejneproblemer og navnestriden med det franske forlag. I en kendelse vedrørende artiklen fra januar 2017 udtalte Pressenævnet blandt andet kritik af overskriften, som var delvist ukorrekt.

Caféen klagede også til Pressenævnet over artiklen fra november 2018. Det var caféens opfattelse, at Ekstra Bladet med sin fornyede omtale af sagen havde tilsidesat Pressenævnets tidligere fremsatte kritik. Nævnet fandt, at omtalen i artiklen fra november 2018 var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

To tidligere bestyrelsesmedlemmer klagede over, at Saab Klub Danmark medlemsbladet ”9’eren” i januar 2019 havde bragt omtale af dem, uden de forinden var forelagt oplysningerne. Pressenævnet fandt, at omtalen indeholdt udsagn, der kunne være skadelige, krænkende eller virke agtelsesforringende for klagerne. Det havde derfor været hensigtsmæssigt, såfremt klagerne havde fået mulighed for at kommentere beskyldningerne i sammenhæng med, at de blev fremsat. Idet klagerne var fremkommet med deres bemærkninger til emnet på klubbens hjemmeside, og dermed var kommet til orde i foreningens regi, fandt nævnet imidlertid ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik af ”9’eren”.

TV 2 bragte i oktober 2018 et indslag i magasinet Presselogen om, hvorvidt medierne bør tage større ansvar for det indhold, der bliver publiceret på mediernes hjemmesider og sociale medier. En person klagede til Pressenævnet over, at indslaget indeholdt krænkende og skadelige oplysninger om hende, samt at hendes blogindlæg, som blev vist i indslaget, blev fejlciteret af en paneldeltager. Personen klagede også over, at TV 2 havde afvist hendes anmodning om genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at den påklagede udtalelse måtte anses for at sammenfatte paneldeltagerens subjektive vurdering af personens blogindlæg, og at værten ikke burde have grebet ind under den direkte udsendelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for genmæle.

Berlingske bragte i august 2018 en artikel om ejeren af flere caféer i København. Der blev i artiklen fremsat beskyldninger fra tidligere medarbejdere om, at der foregår sort aflønning på caféerne, og at medarbejderne bliver overvåget gennem caféernes overvågningskameraer. Caféejeren klagede til Pressenævnet over artiklens indhold og over Berlingskes handlemåde i forbindelse med udarbejdelsen af artiklen. Pressenævnet fandt, at Berlingske havde handlet i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at pålægge Berlingske at slette artiklen i medfør af lov om massemediers informationsdatabaser.

Ekstra Bladet bragte i august og september 2018 to artikler som indeholdt en kritisk omtale af en erhvervsdrivendes forretningsmetoder, herunder en opremsning af retssager, som den erhvervsdrivende havde været involveret i. Den erhvervsdrivende klagede til Pressenævnet over artiklerne. Pressenævnet fandt, at artiklernes gengivelse af de omtalte domme var korrekt, og nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere artiklerne. Nævnet fandt heller ikke grundlag for genmæle.

En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”. Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.
Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.

En politiker klagede til Pressenævnet over en artikel i Gråsten Avis. Politikeren klagede blandt andet over, at artiklens overskrift er misvisende, mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.
Sagen blev genoptaget efter anmodning fra politikeren, grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis.
Gråsten Avis anmodede herefter Pressenævnet om at genoptage sagen. Pressenævnet afviste anmodningen, da Gråsten Avis hverken havde påvist væsentlige sagsbehandlingsfejl eller var fremkommet med nye, faktiske oplysninger af betydning for sagens afgørelse.

I et indslag bragt i august 2018 i debatprogrammet Rushys Roulette fremsatte værten og to paneldeltagere kritiske udtalelser om en indvandrerkritisk ungdomsbevægelse. Ungdomsbevægelsen klagede til Pressenævnet over, at Radio24syv havde afvist bevægelsens anmodning om genmæle over for de kritiske udtalelser, som efter bevægelsens opfattelse var faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt, at de påklagede udtalelser fremstod som værtens og paneldeltagernes subjektive vurderinger, og der var derfor ikke grundlag for genmæle.

Gråsten Avis bragte i juni 2018 omtale af en politikers engagement i forbindelse med tilblivelsen af et regulativ. Politikeren klagede blandt andet over, at overskriften er misvisende og mangler dækning samt over manglende forelæggelse. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Gråsten Avis. Politikeren anmodede nævnet om genoptagelse grundet nævnets ukorrekte gengivelse af to artiklers rækkefølge. Eftersom det ikke kunne udelukkes, at den ukorrekte gengivelse af artiklernes rækkefølge kan have været af betydning for sagens afgørelse, genoptog nævnet behandlingen af klagen. Nævnet fandt under den fornyede behandling af klagen, at overskriftens formulering er misvisende og krænkende for politikeren, og udtalte på den baggrund kritik af Gråsten Avis blandt andet for manglende forelæggelse. Henset til, at politikeren i en efterfølgende artikel fik lejlighed til at udtale sig i Gråsten Avis, fandt nævnet dog ikke anledning til at pålægge Gråsten Avis offentliggørelse af nævnets kritik.

Artiklen ”Ny flok ulvehvalpe set ved Ulfborg” blev i august 2018 bragt på dagbladet-holstebro-struer.dk. En ulvesporingsenhed klagede over, at artiklen indeholdt forkerte oplysninger om dem. Pressenævnet fandt, at Dagbladet Holstebro-Struer på tilstrækkelig vis havde forsøgt at forelægge artiklens oplysninger for ulvesporingsenheden. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af dagbladet for at bringe oplysningerne uden ulvesporingsenhedens kommentarer hertil. Nævnet udtalte endvidere ikke kritik af dagbladet for at have afvist at bringe et genmæle til artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ulvesporingsenheden i sin genmæleanmodning til dagbladet havde afvist al efterfølgende kommunikation med dagbladet, hvilket gjorde dagbladet ude af stand til at tage stilling til anmodningen.

Politiken, Berlingske og Kristeligt Dagblad omtalte i artikler, og DR 2 i et nyhedsindslag, bragt i januar og februar måned, at en bog vedrørende det tyske parti NSDAPs virksomhed i Danmark før og under 2. verdenskrig havde anført, at der i denne periode var nazistisk aktivitet på en skole i København. Det blev i omtalen kritiseret, at skolen, blandt andet i et festskrift udgivet i 1975, havde undladt at omtale denne aktivitet. Festskriftets beskrivelse af skolens forhold i tiden omkring 2. verdenskrig var skrevet af en tidligere, nu afdød skoleinspektør på skolen.

Den tidligere skoleinspektørs datter klagede til Pressenævnet over omtalen, som ifølge hende var ukorrekt og krænkende. Pressenævnet fandt, at omtalen havde almen interesse. Nævnet havde ikke mulighed for at tage stilling til de konkrete omstændigheder vedrørende omfanget af nazistisk aktivitet på skolen og fandt i øvrigt, at de indklagede medier ikke havde overskredet rammerne for redaktørens redigeringsret. Samtidig fandt nævnet, at medierne på tilstrækkelig vis havde angivet kilden til de omtalte historiske oplysninger. Pressenævnet udtalte ikke kritik.

Filmmagasinet Ekko bragte i februar måned artiklen ”Overgreb i danske ungdomsfilm”, som omtalte, at flere børneskuespillere var blevet udsat for overgreb i 1970’erne under indspilning af flere ungdomsfilm. En af de daværende børneskuespillere klagede til Pressenævnet over flere forhold i artiklen. Pressenævnet udtalte kritik af Filmmagasinet Ekko for at have offentliggjort klagerens navn i artiklen uden på forhånd at have sikret sig vedkommendes godkendelse hertil. Nævnet kritiserede også, at der i artiklen var bragt krænkende oplysninger om klageren, som ikke var blevet forelagt for hende forud for artiklens offentliggørelse.

Lolland-Falster Folketidende bragte i april måned en artikel, der indeholdt omtale af debat fra en offentlig Facebook-gruppe. En person klagede over, at hendes debatindlæg på Facebook er omtalt i artiklen. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Lolland-Falster Folketidendes omtale eller for ikke at have forelagt klager oplysningerne. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at rigtigheden af oplysningerne ikke er bestridt, samt at det klart fremgår af artiklen, at oplysningerne stammer fra en offentlig debat på Facebook.

Medicinsk Tidsskrift bragte i marts måned en kommentar, som indeholdt kritik af en professors lederskab af et forskningscenter. I kommentaren rettede Medicinsk Tidsskrift specifik kritik mod professoren for afholdelsen af et seminar. Professoren klagede til Pressenævnet over artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen af seminaret indeholdt ukorrekte oplysninger, som var skadelige og krænkende for professoren. Da oplysningerne ikke var blevet forelagt professoren, så han fik mulighed for at kommentere de skadelige udsagn og i sammenhæng hermed besvare beskyldningerne, udtalte nævnet kritik af Medicinsk Tidsskrift.

Ritzaus Bureau udsendte i januar måned et telegram vedrørende en byretssag, hvor en advokat var blevet kendt skyldig i dokumentfalsk, bedrageri og mandatsvig. Advokaten klagede til Pressenævnet, som udtalte kritik af, at telegrammet indeholdt forkerte oplysninger om dommen, og at det ikke fremgik af telegrammet, at advokaten nægtede sig skyldig, og at sagen var anket til landsretten.

Forud for klagen til Pressenævnet havde advokaten rettet henvendelse til Ritzaus Bureau, som havde udsendt et korrigeret telegram og et ”infoflash” til sine kunder, hvor de faktuelle fejl var blevet rettet, og et nyt afsnit vedrørende advokatens stillingtagen til skyldsspørgsmål og anke var blevet tilføjet. Pressenævnet fandt herefter, at Ritzaus Bureau havde gjort tilstrækkeligt for at gøre sine kunder opmærksomme på rettelserne til telegrammet, som herefter fandtes at være i overensstemmelse med god presseskik. Nævnet pålagde derfor ikke Ritzaus Bureau at offentliggøre nævnets kritik.