I en artikel bragt i august 2021 omtalte Licitationen tiltalen mod blandt andet direktøren for et entreprenørfirma og hans rolle i bestikkelsessagen om PFA’s milliardbyggeri Nordø. Den omtalte direktør klagede til Pressenævnet blandt andet over, at forelæggelsen var utilstrækkelig og ikke fandt sted i rimelig tid, og at Licitationen havde offentliggjort hans navn. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Licitationens henvendelse til direktøren havde en karakter, som det for direktøren burde være muligt at besvare uden længere forberedelsestid, og at Licitationen afventede hans kommentar inden offentliggørelsen af artiklen, der skete med hans advokats bemærkninger. Nævnet lagde endvidere vægt på sagens alvorlige karakter og karakteren af det forhold, som direktøren blev tiltalt for.
Redox får kritik for ukorrekt oplysning og grov beskyldning
24/11/2021I en artikel bragt i juni 2021 omtalte Redox en straffesag, hvor en person i byretten blev dømt for hærværk mod en jødisk gravplads. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om, at han i en tidligere straffesag blev dømt for æreskrænkelser, og at han har stået bag chikane og trolling. Nævnet udtalte kritik af Redox for at have bragt den ukorrekte oplysning og den grove beskyldning, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Fyns Amts Avis får ikke kritik for omtale af fratrædelse
19/11/2021I en artikel bragt i maj og juni 2021 omtalte Fyns Amts Avis en skoleleders fratrædelse af sin stilling i forbindelse med iværksættelsen af en uvildig undersøgelse af arbejdsmiljøet på skolen. Den omtalte skoleleder klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis havde offentliggjort hans navn, samt at Fyns Amts Avis havde afvist at slette hans navn fra de påklagede artikler. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at skolelederen havde virket i et hverv af offentlig interesse, hvor han blandt andet havde været ansvarlig for skolens drift, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger, som måtte anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de var særligt belastende for skolelederen.
Tidligere CS:GO-spillere får ikke slettet profilbilleder på HLTV.org
18/11/2021Tre personer, som alle oplyste ikke længere at være aktive CS:GO-spillere, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist deres anmodninger om at få billeder af dem slettet fra deres spillerprofiler på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personernes anmodninger blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at de påklagede billeder hverken kunne betegnes som følsomme eller private, ligesom billederne ikke kunne siges at vedrøre personernes rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette billederne.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag
14/10/2021I en artikel bragt i juli 2021 omtalte Ekstra Bladet tiltalen mod en person i en omfattende straffesag om blandt andet groft skattesvig. Den tiltalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet havde bragt et billede af hende og oplysninger om hendes alder, etnicitet, køn, hjemegn samt frivillige og erhvervsmæssige virke og aktiviteter, der gør det muligt at identificere hende. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at den tiltaltes ansigt var sløret, og at de angivne oplysninger om tiltalte ikke kunne tjene til identificering af hende, medmindre man i forvejen havde kendskab til, at hun var den tiltalte person.
Imam får ret til genmæle i Berlingske
23/09/2021I artikler bragt i september 2020 omtalte Berlingske en imams rolle i faciliteringen af en skilsmisse mellem to parter og udarbejdelsen af parternes skilsmissekontrakt. Den omtalte imam klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholdt ukorrekte oplysninger, som ikke blev efterprøvet tilstrækkeligt inden offentliggørelsen, samt at Berlingske havde afvist at bringe et genmæle over for en række oplysninger, som han mener er faktuelt forkerte. Pressenævnet fandt grundlag for at give imamen delvist genmæle over for oplysninger, der ikke var dokumenterede som utvivlsomt rigtige, da Berlingske havde ønsket at opretholde kildebeskyttelsen ved ikke at fremlægge skilsmissekontrakten. Nævnet udtalte også kritik af Berlingskes forelæggelse af den ene artikel, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af de øvrige klagepunkter.
Frihedens Stemme får ikke kritik for omtale af en persons Facebook-opslag
21/09/2021Frihedens Stemme bragte i maj måned en artikel med omtale af en person, der på Facebook havde opfordret til at anmelde en politikers opslag til Facebook med henblik på sletning. Personen klagede til Pressenævnet og henviste blandt andet til, at artiklen og dens overskrift indeholdt ukorrekte oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af omtalen og lagde blandt andet vægt på, at omtalen fremstod som mediets subjektive vurdering.
Læserbrev med groft sprogbrug var ikke i strid med god presseskik
17/09/2021Dagbladet Holstebro bragte i maj måned et læserbrev, hvor skribenten sammenlignende en forenings initiativ med metoder anvendt af Gestapo, KGB og Stasi. Foreningen og dennes formand klagede til Pressenævnet over, at Dagbladet Holstebro havde valgt at bringe læserbrevet med de voldsomme beskyldninger. Pressenævnet fandt, at beskyldningerne i læserbrevet klart fremstod som skribentens subjektive holdning til foreningens initiativ. Uanset det grove sprogbrug udtalte nævnet derfor ikke kritik af Dagbladet Holstebro for at have bragt læserbrevet, hvor der er videre rammer for frisprog.
Klage afvises på grund af manglende retlig interesse
09/09/2021Brandebladet.dk bragte i august 2021 et læserbrev med omtale af skribentens synspunkt om, at det er et problem, at kvindelige ansatte er overrepræsenteret i den offentlige administration. En kvinde klagede til Pressenævnet og henviste til, at det ikke er god presseskik at bringe åbenlyst sexistiske indlæg, og at hun klagede på vegne af kvindekønnet. Kvinden var ikke selv omtalt eller afbildet i læserbrevet. Pressenævnet afviste at behandle klagen, da kvinden ikke har en sådan direkte og individuel retlig interesse, at der er grundlag for at behandle klagen.
DR får ikke kritik for udsendelse om momssvindel med leasingbiler
23/08/2021DR bragte i februar 2021 en udsendelse om en række nu konkursramte selskabers import af luksusbiler i forbindelse med deres senere straffesag, herunder selskabernes ejerkredse. En tidligere direktør for og ejer af et af de omtalte selskaber klagede til Pressenævnet blandt andet over, at han ikke havde haft mulighed for at forsvare sig over for den kritik, der blev fremsat i udsendelsen, og at DR havde anvendt billeder og optagelser af ham fra hans sociale medier, uden at han havde givet samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at DR i tilstrækkeligt omfang og i rimelig tid gjorde klager bekendt med kritikpunkterne i udsendelsen, at han fik fornøden mulighed for at kommentere udsendelsens indhold, og at anvendelsen af billederne og optagelserne af ham – som efter det oplyste var offentliggjort på hans åbne Facebook- og Instagram-profil – ikke fremstod forvansket eller var bragt ude af den kontekst, hvori de oprindeligt var delt.
Midtjyllands Avis får ikke kritik for debatindlæg
20/08/2021Midtjyllands Avis bragte i februar 2021 et debatindlæg om skribentens holdning til en persons fremsatte kritik af Midtjyllands Avis, herunder at avisen modtog mediestøtte. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at debatindlægget indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, og at oplysningerne udgjorde et angreb på hans personlige anseelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnene klart fremstod som skribentens vurdering, der ikke overskred de vide rammer for frisprog i debatindlæg, og at omtalens karakter, sammenholdt med personens ageren i debatten, ikke kunne indebære en krænkelse af hans privatliv.
Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af læge
20/08/2021Ekstra Bladet bragte i april 2021 en artikel med omtale af en læge, der på de sociale medier havde reklameret for attester, der kan undtage personer for test af Covid-19, og en mulig politianmeldelse i den forbindelse. Lægen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger, som Ekstra Bladet ikke havde berigtiget. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på oplysningerne om lægens reklamation for fritagelsesattesterne havde tilstrækkelig dækning i de faktiske forhold. Nævnet fandt endvidere, at den mulige politianmeldelse som udgangspunkt ikke burde omtales, men da beskyldningen relaterede sig til erhvervsmæssigt virke i forbindelse med forhold af offentlig interesse, var der ikke tilstrækkeligt grundlag for at udtale kritik. Nævnet bemærkede, at lægen havde kommenteret oplysningerne i omtalen, herunder afvist beskyldningerne om en mulig politianmeldelse.
Person får ikke slettet eller anonymiseret artikel fra 2015
25/06/2021I en artikel bragt i oktober 2015 omtalte Ekstra Bladet en række personers erhvervsmæssige virke inden for ejendomsbranchen. Omtalen indeholdt oplysninger om en persons erhvervsmæssige salg af en ejendom til to private købere og adfærd i forbindelse hermed, som medførte, at der blev indbragt en klage over personen og hans virksomhed. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette eller anonymisere artiklen. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen fortsat havde klar almen interesse, og at personen havde indtaget en fremtrædende rolle som direktør for og ejer af det omtalte selskab.
Person får ikke slettet artikel om straffedom fra 2013
25/06/2021En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette en artikel fra februar 2014. Af artiklen fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, og at dommen blev anket og behandlet i landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, der som udgangspunkt måtte betragtes som værende særlig belastende for personen. Da artiklen ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, da artiklen var afindekseret, og da omtalen fortsat kunne anses at have almen interesse, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklen.
Ekstra Bladet får ikke kritik for kritisk omtale af ædelstensfirma
24/06/2021I en artikel bragt i september 2020 omtalte Ekstra Bladet en efterforskning om mulig svindel mod et ædelstensfirmas direktør og bestyrelsesformand. Ædelstensfirmaet og direktøren klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet har anvendt billeder af ædelstensfirmaets direktør, bestyrelsesformand og finansdirektør, uden at de havde givet samtykke hertil, og at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at anvendelsen af billederne, som efter det oplyste var offentliggjort i erhvervsmæssig sammenhæng på ædelstensfirmaets hjemmeside, i sammenhæng med den beskrevne omtale ikke kunne anses for at indebære en krænkelse af deres privatliv, ligesom billederne ikke fremstod forvansket. Det var ikke muligt for nævnet at tage stilling til klagepunktet om korrekt information, men nævnet bemærkede, at det fremgik af artiklen, at der efter direktørens oplysninger ikke var rejst nogen sigtelse, ligesom det fremgik, at Anklagemyndigheden i Tyskland understregede, at der endnu ikke var rejst sigtelser.
Redox får ikke kritik for omtale af beskyldninger mod politiker
17/05/2021Redox omtalte i en artikel i oktober 2020 en politisk aktiv persons konflikter med forskellige andre personer. Artiklen indeholdt blandt andet omtale af beskyldninger, som den politisk aktive person, navnlig i videoer på YouTube, havde rettet mod en anden politiker. Den anden politiker klagede til Pressenævnet over artiklen, som efter hans opfattelse var i strid med god presseskik på en række punkter. Pressenævnet fandt, at Redox’ forelæggelse forud for artiklen havde været tilstrækkelig, og at der var dækning for artiklens formuleringer om klageren, og nævnet udtalte ikke kritik.
TV 2 Nord får ikke kritik for manglende forelæggelse
14/05/2021I en artikel bragt i november 2020 omtalte TV 2 Nord, at en række coronavirus-forskere i Danmark har modtaget hadefulde beskeder eller ubehagelige mails. I forbindelse med omtalen gengav TV 2 Nord et uddrag af en unavngiven persons mail til en af forskerne. Ophavspersonen til mailen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 Nord havde betegnet hans mail som en ”trusselsmail”, at mailen ikke blev gengivet i sin fulde længde, samt over manglende forelæggelse. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”trusselsmail” klart fremstod som TV 2 Nords vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at det ikke var muligt at identificere klager ud fra indholdet i artiklen.
TV 2 får ikke kritik for omtale af vanvidskørsel
14/05/2021TV 2 bragte i april 2020 et nyhedsindslag og en artikel om vanvidskørsel og vanvidsbilisme, herunder regeringens udspil om bekæmpelse af vanvidskørsel. I den forbindelse omtalte TV 2, at en 60-årig mand, som var dømt for blandt andet spirituskørsel og fik frakendt sit kørekort, fortsat kørte rundt i det lokale villakvarter uden kørekort. Den omtalte person klagede til Pressenævnet blandt andet over, at det var ukorrekt, at han blev koblet til vanvidskørsel og dermed blev omtalt som en vanvidsbilist. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens synspunkter var gengivet tilstrækkeligt i nyhedsindslaget og artiklen, herunder personens oplysninger om, at han uretmæssigt fik frakendt sit kørekort, at han aldrig har kørt spirituskørsel, og at han altid drikker, når han bliver stoppet af politiet, ligesom det i artiklen korrekt var gengivet, at personen var dømt for en række færdselsforseelser.
Ikke kritik af Fagbladet Journalisten for deres omtale af nichemedie
14/05/2021Fagbladet Journalisten bragte i november 2020 en artikel, som omhandlede en stigende mistro til myndighederne og til de traditionelle medier. I artiklen blev der omtalt et nichemedie, som skriver kritisk om det nye 5G-mobilnetværk. Artiklen indeholdt et interview med personen bag nichemediet samt en kommentar om nichemediet fra en journalist fra et andet medie.
Journalisten bag nichemediet klagede til Pressenævnet over artiklen. Journalisten klagede navnlig over, at han inden offentliggørelsen ikke havde fået mulighed for at forholde sig til den anden journalists kommentarer om hans medie. Pressenævnet fandt, at der i artiklens interview med klageren fremgik svar på den kritik, som blev rejst af den anden journalist. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Fagbladet Journalisten for ikke at have forelagt den anden journalists kommentarer for klageren inden offentliggørelsen.
Kritisk omtale af folkemødearrangør var ikke i strid med god presseskik
15/03/2021Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark.
Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.