TV 2 bragte i maj 2022 en udsendelse og artikel om et ægtepar, som bliver udsat for chikane og stalking. Udsendelsen indeholder blandt andet interviewoptagelser af ægteparret og beboere i området, samt parrets egne videooptagelser. Parret havde inden offentliggørelse af udsendelsen underskrevet en ”medvirkendekontrakt”, hvor der blev aftalt ret til gennemsyn. Det omtalte par klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 ikke havde overholdt aftalen om medvirken med dem, idet de ikke fik udsendelsen til gennemsyn inden offentliggørelsen, og at en kommende principiel retssag skulle indgå i udsendelsen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at parret havde fået rimelig tid og fornøden mulighed for at deltage i et gennemsyn af udsendelsen forud for offentliggørelsen, og at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at parret ville få udsendelsen til gennemsyn, ligeledes indebar en ret for parret til at betinge, at offentliggørelsen af udsendelsen skulle afvente en afgørelse i parrets retssag.
DR får kritik for redigering af citat
23/02/2023DR bragte i september 2022 et indslag i radioprogrammet P1 Morgen om to elevers utilfredshed med et undervisningsforløb i idræt på deres gymnasium, hvor eleverne blandt andet blev bedt om at veje sig. Undervisningsforløbet blev gennemført med afsæt i en lærebog om idræt. I indslaget udtalte radioværten, at en af bogens forfattere havde sendt et skriftligt svar til DR om, at det kræver viden og selvindsigt at kunne tage oplyste, reflekterede, aktive livsvalg, og at man blandt andet kan få den viden ved at måle og veje sig selv. Det omtalte forlag til lærebogen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DRs dækning var ensidig, og at DR havde manipuleret et citat fra forlaget i indslaget. Pressenævnet fandt, at DRs redigering af citatet fik citatet til at fremstå forvansket i indslaget i forhold til forlagets synspunkt, og at DR over for lytterne gav et misvisende indtryk af forlagets svar på kritikken, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.
Fyens Stiftstidende får kritik for at omtale en ældre straffedom (Dissens)
23/02/2023I artikler bragt i oktober 2022 omtalte Fyens Stiftstidende et selskabs konkurs. Det fremgik af artiklerne, at en person, som havde tæt forbindelse til selskabet, i 2002 blev idømt en fængselsstraf for narkokriminalitet. De omtalte personer i artiklerne klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Fyens Stiftstidende havde omtalt konkursen i sammenhæng med den 21 år gamle straffesag, at avisen ikke havde forelagt artiklernes oplysninger for dem, og at avisen havde afvist at anonymisere online-artiklen.
Pressenævnet (flertallet) fandt anledning til at udtale kritik af omtalen af den ældre dom, som ikke havde en tilstrækkelig relevant sammenhæng med omtalen af selskabets konkurs. Et mindretal fandt på baggrund af dommens alvorlige karakter og artiklernes omtale af andre erhvervsforhold ikke grundlag for at kritisere Fyens Stiftstidende for omtalen af den ældre dom. Nævnet fandt endvidere grundlag for at udtale kritik af Fyens Stiftstidende for den manglende forelæggelse og afvisning af anonymisering.
Viborg Stifts Folkeblad får ikke kritik for at offentliggøre navnet på en dømt person
23/02/2023I en artikel bragt i oktober 2022 omtalte Viborg Stifts Folkeblad en straffesag, hvor en person blev idømt en fængselsstraf for blandt andet at have skaffet sig adgang til sin ekskones Facebook-konto og netbank. I omtalen nævnte Viborg Stifts Folkeblad den dømte persons navn. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Viborg Stifts Folkeblad havde nævnt hans navn i artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at Viborg Stifts Folkeblad i den konkrete sag havde fulgt mediets faste praksis om at nævne navn på den dømte, når dommen er på mindst et års ubetinget fængsel og efter dom ved første instans, som var tilfældet i den omtalte straffesag, og at Viborg Stifts Folkeblad derved i den konkrete omtale havde fulgt en klar saglig linje for omtale af navne på dømte personer i overensstemmelse med de presseetiske regler punkt C.6. Nævnet lagde også vægt på sagens alvorlige karakter og straffens længde, herunder at der var tale om mange og grove forhold.
Tidligere CS:GO-spiller får ikke slettet profilbillede på HLTV.org
23/02/2023En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.
Kritik af Politiken for at lade beskyldning stå uimodsagt
24/01/2023Politiken bragte i efteråret 2022 en artikel om vand på kartoner. Artiklen omtalte blandt andet forskellen mellem vand på kartoner og vand på plastikflasker. Producenten, der var den i artiklen omtalte producent af vand på kartoner, klagede til Pressenævnet over blandt andet, at nogle oplysninger i artiklen ikke var forelagt for producenten, og at disse oplysninger stod uimodsagt i artiklen. Pressenævnet fandt, at omtalen var skadelig for producentens omdømme. Selv om producenten havde fået forelagt centrale elementer i kritikken, kritiserede Pressenævnet Politiken for ikke at have givet producenten tilstrækkelig mulighed for at kommentere på en rapport fra en troværdig kilde, der indgik i artiklen på en måde, så beskyldningerne mod producenten stod uimodsagt.
Frihedens Stemme får kritik for at bringe omtale uden fornøden dækning
23/01/2023Frihedens Stemme bragte i september måned to artikler, som begge omtalte Rigshospitalet og to navngivne medarbejdere på Rigshospitalet. Frihedens Stemme havde i den ene artikel bl.a. omtalt, at en medarbejder iført hovedtørklæde, der optrådte på et billede på Rigshospitalets hjemmeside og sociale medier, promoverede islam og sharia. I den anden artikel havde Frihedens Stemme med henvisning til et opslag på Rigshospitalets sociale medier, der omtalte en behandlingsmetode, skrevet, at islamiseringen af det danske sundhedsvæsen er omfattende, og at opslaget udgør en form for islampropaganda. Rigshospitalet og de to omtalte medarbejdere klagede til Pressenævnet bl.a. over, at Frihedens Stemme bragte ukorrekte og krænkende oplysninger. Nævnet fandt, at de påklagede forhold havde karakter af Frihedens Stemmes vurderinger, men at disse vurderinger ikke havde den fornødne dækning i de faktiske forhold og de oplysninger, som i øvrigt fremgår af artiklerne. Nævnet udtalte på denne baggrund kritik af Frihedens Stemme for at bringe disse vurderinger.
Vejle Amts Folkeblad får ikke kritik for at bringe interview
20/01/2023Vejle Amts Folkeblad bragte i oktober måned en artikel, der indeholdt et interview med en person, som gennem en årrække var blevet chikaneret af en tidligere kursist på den højskole, hvor den interviewede person var ansat. Den tidligere kursist var for mere end seks år siden blevet bortvist fra et kursus. Det fremgik af artiklen, at den tidligere kursist også havde chikaneret en lang række andre personer med tilknytning til højskolen. Den interviewede person berettede i artiklen bl.a. om, hvordan han var blevet chikaneret, og hvilke konsekvenser chikanen havde haft, herunder at den tidligere kursist havde fået et tilhold mod at kontakte ham og andre personer med tilknytning til højskolen. Den tidligere kursist, hvis navn ikke fremgik af artiklen, klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdte en række ukorrekte oplysninger, herunder at han havde chikaneret folk med tilknytning til højskolen, og at han havde skabt mange problemer. Den tidligere kursist klagede også over, at artiklen ikke var blevet forelagt. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at det var ubestridt, at den tidligere kursist bl.a. havde et tilhold mod den interviewede person samt et organisationstilhold over for højskolen. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere, at artiklen ikke var blevet forelagt for den tidligere kursist. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at oplysningerne om den tidligere kursist, som fremgik af artiklen, ikke – i en bredere kreds – kunne tjene til identificering af ham.
Tidligere CS:GO-spiller får ikke slettet profilbillede på HLTV.org
18/01/2023En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet et foto af ham fra en spillerprofil på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at fotoet hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom fotoet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette fotoet.
Ekstra Bladet får kritik for at krænke privatlivets fred
23/12/2022Ekstra Bladet bragte i april måned flere artikler vedrørende en tidligere dirigent. I artiklerne omtalte Ekstra Bladet bl.a. en mail fra den tidligere dirigent, hvor han omtalte en operasangerindes bryster. Ekstra Bladet oplyste i artiklerne, at mailen var fremkommet i en professionel sammenhæng, herunder at mailen var sendt som led i en casting-situation og med udgangspunkt i en koncertvideo. Den tidligere dirigent klagede til Pressenævnet over bl.a., at artiklerne indeholdte ukorrekte oplysninger om den offentliggjorte mailkorrespondance, og at Ekstra Bladets offentliggørelse af artiklerne udgjorde en krænkelse af den tidligere dirigents privatliv. Nævnet fandt, at Ekstra Bladet havde bragt ukorrekte oplysninger, og at Ekstra Bladet havde krænket den tidligere dirigents privatliv ved at offentliggøre indholdet af mailen. Pressenævnet udtalte derfor kritik af Ekstra Bladet.
Frihedens Stemme får kritik for ikke at forelægge krænkende beskyldninger
15/12/2022Frihedens stemme bragte i sommeren 2022 en række artikler, der tog udgangspunkt i en persons ytringer på Twitter. I artiklerne blev udtalelserne kædet sammen med hans ansættelse i sundhedsvæsenet. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at omtalen var bragt uden hans samtykke, og uden at beskyldningerne var forelagt for ham. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt beskyldninger, som burde have været forelagt for klageren, og udtalte kritik.
DR får kritik for at bringe udsendelser uden informeret samtykke
15/12/2022DR bragte i foråret en programserie, hvor de medvirkende i udsendelserne blev interviewet af en tv-vært om forskellige emner. Interviewpersonerne vidste dog ikke, at værten fik dikteret alle spørgsmål af en person med et fagligt eller personligt modsætningsforhold til de pågældende interviewpersoner. Tre personer, som havde medvirket i hver deres udsendelse i programserien, klagede til Pressenævnet, idet de mente, at de havde givet samtykke til at deltage i udsendelserne på et misvisende og vildledende grundlag. De havde inden interviewets gennemførelse bl.a. fået oplyst, at programmet ville indeholde ”satiriske elementer”. Pressenævnet var enig med klagerne i, at de ikke kunne anses for at have fået tilstrækkelig information til at kunne vurdere, hvorvidt de ville deltage i programmet. Nævnet udtalte derfor kritik af DR for at bringe de påklagede udsendelser uden klagernes samtykke.
TV 2 får kritik for brug af konfrontationsoptagelse
21/11/2022TV 2 bragte i februar 2022 en udsendelse i Operation X, som handlede om retssagerne mod et teleselskabs tidligere ejere og kapitalfondes metoder til at undgå beskatning. Udsendelsen fokuserede særligt på en dansk erhvervspersons rolle i konsortiet, som var hovedaktionær i teleselskabet. I udsendelsen blev erhvervspersonen omtalt som tidligere direktør for konsortiet, og der blev vist optagelser fra TV 2s konfrontation med ham. Den omtalte erhvervsperson klagede til Pressenævnet blandt andet over, at TV 2 uberettiget konfronterede ham på åben gade, uden forinden at have bedt ham om et interview, og at TV 2 i udsendelsen havde omtalt ham på en måde, der gav seerne et indtryk af, at han indtog en styrende og operativ rolle i konsortiet og i de verserende skattesager, hvilket ikke var korrekt. Nævnet udtalte kritik af TV 2 for konfrontationsoptagelsen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at TV 2 ikke inden konfrontationen havde forsøgt at kontakte erhvervspersonen med henblik på at stille ham de spørgsmål, som TV 2 ønskede at få svar på ved konfrontationen, og at der ikke fremkom nye oplysninger eller oplysninger i øvrigt på optagelserne, som belyste den konkrete sag. Nævnet udtalte også kritik af TV 2s anvendelse af stillingsbetegnelsen direktør.
DR får kritik for redigering af vagtlægeopkald
17/11/2022DR bragte i september 2021 en programserie om patienters og de pårørendes oplevelser med for sen diagnosticering og behandling af den sjældne og livstruende infektionssygdom kødædende bakterier. I udsendelserne afspillede DR blandt andet lydoptagelser af vagtlægeopkald, hvor lægernes stemmer var uslørede. Lægeforeningen, Praktiserende Lægers Organisation og to af de medvirkende læger klagede til Pressenævnet over blandt andet, at DR havde anvendt vagtlægeopkaldene uden at have sløret de medvirkende lægers stemmer, og at optagelserne efter deres opfattelse skulle sidestilles med skjulte optagelser. De klagede også over, at DR havde klippet i et vagtlægeopkald i et omfang, der fik vagtlægen til at fremstå uempatisk og forhastet. Nævnet fandt, at DRs redigering af det ene vagtlægeopkald over for seerne gav et misvisende indtryk af vagtlægens håndtering af opkaldet, og nævnet udtalte kritik af DR for redigeringen.
I forhold til lydoptagelserne fandt nævnet, at disse ikke udgjorde skjulte optagelser i de presseetiske regler punkt B.7s forstand. Nævnet udtalte ikke kritik af DR for at anvende lydoptagelserne og lagde blandt andet vægt på, at disse blev anvendt til at illustrere de medvirkende patienters kritiske sygdomsforløb og møde med autoriserede sundhedspersoner, at lydoptagelserne ikke indeholdt private eller følsomme oplysninger om lægerne, og at lægerne ikke kunne anses for at have en sådan underordnet stilling, at sløring af deres stemmer burde være sket.
TV 2 skal ikke hindre tilgængeligheden af Station 2-udsendelse
17/11/2022En person klagede til Pressenævnet over TV 2s afvisning af at hindre tilgængeligheden af en Station 2-udsendelse, hvor personen medvirkede. Pressenævnet fandt, at der ikke lå tungtvejende grunde for, at TV 2 burde have imødekommet anmodningen om at hindre tilgængeligheden af udsendelsen. Nævnet lagde vægt på, at emnet for udsendelsen har klar almen interesse, at personens navn ikke fremgår af udsendelsen, og at personen er sløret på en sådan måde, at han ikke fremstår identificerbar for en bredere kreds.
Århus Stiftstidende får ikke kritik for gengivelse af mailudveksling
17/11/2022Århus Stiftstidende bragte i juli 2022 en artikel om en udstilling på et offentligt sted, der var blevet udsat for hærværk. Kunstneren bag udstillingen klagede til Pressenævnet over, at der i artiklen var gengivet oplysninger, som var tilvejebragt gennem en mailkorrespondance mellem kunstneren og journalisten. Kunstneren havde selv henvendt sig til avisen for at skabe omtale om udstillingen inden hærværket, og der var aftalt interview med Århus Stiftstidende. Inden selve interviewet var gennemført, blev udstillingen imidlertid udsat for hærværk, hvilket Århus Stiftstidende ønskede at dække. Kunstneren afslog herefter at medvirke, da hun ikke ønskede, at udstillingen blev dækket med fokus på hærværket. Århus Stiftstidende bragte imidlertid en oplysning fra mailkorrespondancen med kunstneren i den efterfølgende artikel. Pressenævnet fandt, at god presseskik ikke var tilsidesat. Nævnet lagde vægt på, at de gengivne oplysninger ikke kunne anses for krænkende, og at kunstneren selv tog kontakt til avisen for at skabe opmærksomhed om udstillingen.
Kristeligt Dagblad var berettiget til at afvise læserbrev
27/10/2022En person klagede over, at Kristeligt Dagblad ikke bragte hans læserbrev. Da redaktøren som udgangspunkt er berettiget til at redigere mediet og beslutte, hvad man vil bringe, afviste Pressenævnets formand klagen. Det kunne ikke føre til et andet resultat, at Kristeligt Dagblad flere gange i de senere år havde afvist at bringe personens læserbreve.
Vejle Amts Folkeblad får kritik for at bringe ukorrekt oplysning
14/10/2022Vejle Amts Folkeblad bragte i august måned artikler, hvoraf det blandt andet fremgik, at en 27-årig mand havde kørt spirituskørsel. Manden rettede henvendelse til Vejle Amts Folkeblad med oplysning om, at han ikke havde kørt spirituskørsel, og at han end ikke var sigtet for spirituskørsel. Avisen bragte herefter rettelser, hvor de præciserede, at der var tale om sigtelse for spirituskørsel. Den 27-årige mand klagede til Pressenævnet over, at Vejle Amts Folkeblad havde bragt ukorrekte oplysninger, og at avisen ikke havde foretaget en tilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte kritik for at have bragt ukorrekte oplysninger samt for utilstrækkelig berigtigelse. Nævnet udtalte dog ikke kritik af, at avisen havde skrevet, at han var sigtet for spirituskørsel, da denne oplysning var tilvejebragt af politiet, som sædvanligvis må anses for at være en troværdig kilde.
Ikke kritik af Berlingske for kritisk omtale af iværksætter
13/10/2022Berlingske bragte i juni måned en artikel, som indeholdt kritisk omtale af en iværksætter og hendes CV. Iværksætteren klagede til Pressenævnet over, at artiklens overskrift og underrubrik var faktuelt forkerte, og at Berlingske ikke havde udvist tilstrækkelig kildekritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at omtalen havde dækning i de faktiske forhold, og at det fremgik klart af artiklen, hvor oplysningerne stammede fra.
Tidligere CS:GO-spiller får ikke slettet navn på HLTV.org
12/10/2022En person, som oplyste ikke længere at være aktiv CS:GO-spiller, klagede til Pressenævnet over, at hjemmesiden HLTV.org, der bringer nyheder og statistik om e-sporten Counter-Strike: Global Offence (CS:GO), havde afvist hans anmodning om at få slettet sit navn fra en spillerprofil på hjemmesiden.
HLTV.org er alene anmeldt til Pressenævnet efter lov om massemediers informationsdatabaser, og personens anmodning blev derfor behandlet efter denne lov. Pressenævnet fandt, at personens navn hverken kunne betegnes som følsomt eller privat, ligesom navnet ikke kunne siges at vedrøre personens rent private forhold. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at pålægge HLTV.org at slette navnet.