I en artikel bragt i november 2019 omtalte TV 2 ”Operation Greed”-sagen om skattesvindel og hvidvask, herunder blev nævnt faktureringsbeløb fra 103 selskaber. Et af selskaberne og direktøren herfor klagede til Pressenævnet over blandt andet, at det i artiklen fremstår som om, at klagerne er ”involveret” i den omtalte svindelsag, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at udsagnet ”involveret” klart fremstod som TV 2s vurdering på baggrund af de faktiske omstændigheder, og at klagerne har fået lejlighed til at forholde sig til oplysningerne, ligesom klagernes svar er gengivet i artiklen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme klagernes anmodning om sletning og genmæle.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde afvist at slette en række artikler fra henholdsvis maj 2018 og november 2019. Personen havde anført, at artiklerne indeholder ukorrekt information samt er skadelige for ham og hans familie. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en fremtrædende rolle i nazistbevægelsen, hvilket også fremgik af blandt andet bevægelsens egen hjemmeside.

Berlingske bragte i marts måned et interview med en advokat, som fortalte om en sag, hvor hun var blevet chikaneret af sin klients modpart. Klientens modpart klagede til Pressenævnet over artiklen. Personen klagede blandt andet over, at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger om sagen, og at Berlingske havde afvist at slette artiklen. Klagen blev modtaget i Pressenævnet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist. Pressenævnet kunne derfor alene tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Klageren var ikke nævnt ved navn eller på anden måde identificerbar i artiklen, og nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske for at have afvist at slette artiklen.

En person klagede over, at Fyens Stiftstidende havde afvist at slette eller anonymisere artikler på fyens.dk om en byretsdom, hvor personen var blevet idømt ét års fængsel for blandt andet chikane. Straffen var i landsretten efterfølgende blevet formildet og nedsat til et halvt års fængsel. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. På grund af sagens karakter og alvor fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Fyens Stiftstidende for at have afvist at slette eller anonymisere artiklerne omkring ét år efter byretsdommens afsigelse.

En person klagede over en artikel, der blev bragt i Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, hvoraf det fremgår, at han har afsluttet sin uddannelse om optometrist. Af artiklerne fremgår hans fulde navn og by. Personen klagede over, at Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af artiklen. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklerne ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

En person klagede til Pressenævnet over, at netmediet Udvandrerne.dk havde bragt en biografisk artikel, som blandt andet indeholdt oplysninger om tidspunktet for personens flytning fra Danmark, uden personen havde været vidende om artiklens offentliggørelse. Personen klagede også over, at Udvandrerne.dk havde afvist at slette artiklen fra sin hjemmeside. Klagen til Pressenævnet var indgivet efter udløbet af den i medieansvarsloven fastsatte klagefrist på 12 uger. Pressenævnet kunne derfor kun tage stilling til den del af klagen, som vedrørte sletning af artiklen. Nævnet fandt, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som kunne anses for særligt belastende for personen, og nævnet udtalte derfor ikke kritik af Udvandrerne.dk for at have afvist personens anmodning om sletning.

En person klagede over, at Nordjyske Stiftstidende havde afvist at hindre tilgængeligheden af en artikel på nordjyske.dk fra 2012, som omhandlede en episode, hvor personen var blevet overfuset i trafikken. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Nordjyske Stiftstidende. Nævnet lagde ved sin afgørelse vægt på, at personen frivilligt havde medvirket i artiklen, og at artiklen ikke indeholdt krænkende eller private oplysninger.

I en artikel fra november 2018 omtalte ekstrabladet.dk, at en københavnsk café havde tabt en retssag mod et fransk forlag om retten til at opkalde caféen efter en fransk tegneseriefigur. Det fremgik også af artiklen, at caféen tidligere havde haft problemer med sin hygiejne. Ekstra Bladet havde også omtalt caféen i en artikel i januar 2017, som ligeledes omhandlede caféens hygiejneproblemer og navnestriden med det franske forlag. I en kendelse vedrørende artiklen fra januar 2017 udtalte Pressenævnet blandt andet kritik af overskriften, som var delvist ukorrekt.

Caféen klagede også til Pressenævnet over artiklen fra november 2018. Det var caféens opfattelse, at Ekstra Bladet med sin fornyede omtale af sagen havde tilsidesat Pressenævnets tidligere fremsatte kritik. Nævnet fandt, at omtalen i artiklen fra november 2018 var i overensstemmelse med god presseskik, og nævnet udtalte ikke kritik.

En person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette en artikel på ekstrabladet.dk, som indeholdt en efterlysning af gerningsmændene til et groft overfald. Personen, som var én af de to efterlyste gerningsmænd, blev efterfølgende idømt 2 ½ års fængsel for overfaldet. Selvom artiklen indeholdt oplysninger af personfølsom karakter, fandt nævnet, på baggrund af sagens karakter og alvor, ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at have imødekommet personens anmodning om sletning.

En person klagede over, at TV 2 ØST havde afvist at slette en artikel, som omhandlede en beboergruppes utilfredshed med at blive udsat for støj og os fra et garageanlæg til busser. Personen udtalte sig i artiklen som talsmand for beboerne. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af TV 2 ØST for ikke at have slettet artiklen. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke kunne anses for følsom eller privat for klageren.

En person klagede til Pressenævnet over en artikelserie bragt i Berlingske og på berlingske.dk i oktober 2018. Personen klagede over, at han er identificeret i artiklerne som den omtalte medarbejder, der er mistænkt for at have lækket oplysninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, og som efterfølgende er blevet politianmeldt. Personen klagede desuden over manglende forelæggelse samt over, at Berlingske ikke har imødekommet hans ønske om sletning af artiklerne. Nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Berlingske og lagde navnlig vægt på, at personen ikke var identificeret i Berlingskes artikler.

B.T. bragte i december 2018 et interview med en kvinde, som fortalte om sit forhold til en stofmisbruger. I interviewet fortalte hun blandt andet om, hvordan den pågældende døde i hendes arme. Afdødes forældre og søskende klagede til Pressenævnet over, at afdøde i artiklen blev omtalt ved sit fulde navn, at artiklen indeholdt billeder af ham, som var taget kort efter hans død, samt et billede af hans åbne kiste taget ved familiens afsked med ham, og at artiklen indeholdt ukorrekte oplysninger. Klagerne klagede desuden over B.T.s afvisning af at bringe et genmæle og slette et billede og enkelte afsnit i artiklen. Nævnet fandt det krænkende for klagerne, at B.T. uden klagernes samtykke havde bragt billederne, og udtalte kritik af B.T. for ikke at have udvist tilstrækkeligt hensyn over for klagerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af B.T. for at have afvist klagernes anmodning om genmæle og sletning.

En person klagede over, at flere medier havde afvist at slette artikler fra 2018 vedrørende en betinget dom, han havde modtaget. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette eller anonymisere artiklerne. Nævnet lagde vægt på, at dommen vedrørte et forhold, der blev begået, mens personen var i tjeneste i en ledende stilling i forsvaret, og at omtalen fortsat kunne anses for at have en almen interesse.

En række personer klagede til Pressenævnet over en artikel i Grenaa Bladet, hvor en tidligere elev udtaler sig kritisk om et ophold på en meditationsskole. Personerne klagede blandt andet over ukorrekte oplysninger og manglende forelæggelse. Klagen blev afvist i forhold til de personer, der ikke er omtalt ved navn i artiklen grundet manglende retlig interesse. For så vidt angår de to personer, der er omtalt ved navn i artiklen, udtalte nævnet kritik af Grenaa Bladet for ikke at have givet de pågældende personer mulighed for at besvare beskyldningerne mod dem i sammenhæng med, at de blev fremsat.

I en tv-udsendelse bragt på DR1 i oktober 2018 fortalte udsendelsens hovedperson om, hvordan hans forbrug af alkohol og stoffer havde påvirket hans familieliv. Hovedpersonen fortalte, at hans børns mor ikke ville udlevere børnene til samvær med ham, og i udsendelsen fulgte man ham på vej til et møde i fogedretten, hvor han forsøgte at få børnene udleveret.

Børnenes mor klagede til Pressenævnet over udsendelsen. Hun klagede blandt andet over, at DR ikke havde taget hensyn til børnene ved at omtale fogedretssagen, og at DR burde have givet hende mulighed for at forholde sig til oplysningerne i udsendelsen. Pressenævnet fandt, at DR burde have orienteret moderen om udsendelsen inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte kritik af DR for ikke at have forelagt moderen udsendelsens oplysninger om fogedretssagen.

Fyns Amts Avis bragte i november 2018 et interview med en person, som udtalte sig om sin ansøgning om at få offentlig støtte til et erhvervsprojekt. Personen klagede til Pressenævnet over, at Fyns Amts Avis i interviewet havde indsat et billede af hende, uden at hun var blevet orienteret herom på forhånd. Personen klagede også over, at Fyns Amts Avis efterfølgende havde afvist at slette billedet fra artiklen på fyens.dk. Det påklagede billede var et arkivbillede taget i forbindelse med en artikel bragt i 2013, hvor personen også havde udtalt sig om sin erhvervsvirksomhed. Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Fyns Amts Avis for at have bragt billedet uden at have indhentet samtykke fra klageren, ligesom Fyns Amts Avis ikke fik kritik for efterfølgende at have afvist at slette billedet. Nævnet lagde vægt på, at billedet viste klager som led i sit erhvervsmæssige virke, og at billedet ikke kunne anses for krænkende, følsomt eller privat.

En person klagede over, at TV 2/Bornholm ikke ville slette en artikel fra 2016, hvor han havde udtalt sig om generne ved at være nabo til tre store vindmøller. Personen havde i artiklen oplyst, at han som konsekvens af vindmøllerne havde sat sit hus til salg. Personen ønskede artiklen slettet, da han på tidspunktet for klagens indgivelse fortsat ikke havde fået solgt sit hus. Pressenævnet fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende grunde til at slette artiklen. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv havde medvirket i artiklen, og at omtalen fortsat havde almen interesse.

En person, som i 2006 var journalistpraktikant på Nordjyske Stiftstidende, klagede til Pressenævnet over, at mediet havde afvist at slette personens portrætbillede fra nogle artikler. Der var tale om artikler, personen skrev under praktikopholdet, og som fortsat er tilgængelige på nordjyske.dk.

Pressenævnet fandt, at portrætbilledet ikke kunne anses for at være særligt belastende for personen, og nævnet udtalte ikke kritik af Nordjyske Stiftstidende for at have afvist at slette billedet.

Zetland bragte i august 2018 en artikel om en person, som havde lavet en hyldestvideo, der var blevet delt på Donald Trumps Twitter-profil. Artiklen var blevet til på baggrund af et interview med personen, hvorefter interviewet i artiklen var skrevet som en fortælling i 1. person ud fra personens perspektiv. Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen var blevet offentliggjort uden personens godkendelse, og at artiklens gengivelse af personens udsagn var misvisende. Personen klagede også over, at Zetland havde afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

Pressenævnet fandt det ikke dokumenteret, at personen og Zetland på forhånd havde aftalt, at personen skulle godkende artiklen inden offentliggørelsen. Nævnet fandt endvidere, at Zetland havde oplyst personen, at det afholdte interview ville blive omskrevet i artiklen, og at de foretagne omskrivninger ikke havde overskredet de vide rammer for redaktørens redigeringsret. Nævnet fandt derfor ikke grundlag for at udtale kritik af artiklen, ligesom nævnet ikke kritiserede Zetland for at have afvist at slette artiklen fra zetland.dk.

En person klagede over Børsens afvisning af at slette en artikel fra 2014 i ”Nyt om navne”. Af artiklen fremgår klagers navn, stilling, ansættelsessted samt tidligere ansættelsessteder.
Det var efter Pressenævnets opfattelse ikke godtgjort, at artiklen skulle indeholde oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for personen. Nævnet udtalte derfor ikke kritik af Børsen for at afvise anmodningen om sletning.