Politiken omtalte i en artikel i oktober 2020, at en person fra medieverdenen i et opslag på Facebook havde anklaget en højtstående politiker for i 1990’erne at have udsat hende for nærgående adfærd. Det fremgik af artiklen, at det ikke havde været muligt for Politiken at indhente yderligere kommentarer fra de involverede, blandt andet fordi den højtstående politiker sad i et vigtigt møde på tidspunktet for artiklens offentliggørelse.

Den højtstående politiker klagede til Pressenævnet. Politikeren klagede navnlig over, at artiklen indeholdt krænkende beskyldninger, som han burde have haft mulighed for at forholde sig til inden offentliggørelsen.

Pressenævnet udtalte kritik af Politiken for ikke reelt at have givet politikeren mulighed for at kommentere de alvorlige anklager. Samtidig kritiserede Pressenævnet Politiken for at have bragt en fejlagtig underrubrik, samt for ikke tilstrækkelig hurtigt og tydeligt at foretage rettelse af den efterfølgende erkendte fejl.

I artikler og i et Facebook-opslag bragt i september 2020 omtalte Dagbladet Ringkøbing-Skjern et stillingsopslag som turistdirektør. I forbindelse med omtalen blev den forhenværende turistdirektørs fratrædelse nævnt. Turistdirektøren klagede til Pressenævnet blandt andet over artiklernes vinkling, manglende forelæggelse, og at onlineartiklens overskrift ”Forgængeren takkede hurtigt af: Ny turistdirektør skal have testet sin generelle intelligens” er groft krænkende. Pressenævnet udtalte kritik af Dagbladet Ringkøbing-Skjern for overskriftens misvisende formulering, som kan efterlade et indtryk af, at turistdirektøren har haft intelligensmæssige udfordringer, mens hun bestred stillingen som turistdirektør. Nævnet udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

Fyns Amts Avis omtalte i maj 2020, at en forening havde modtaget offentlig støtte til sit arbejde med at arrangere et europæisk folkemøde på Sydfyn. Det fremgik af omtalen, at en nordjysk kommune også arbejdede på at arrangere et europæisk folkemøde, og at personer fra foreningen på Sydfyn tidligere havde været en del af arbejdet i Nordjylland. I artiklerne blev der stillet spørgsmålstegn ved, om der er plads til to tilbagevendende europæiske folkemøder i Danmark.

Foreningen og foreningens forperson klagede til Pressenævnet over omtalen. Der blev blandt andet klaget over Fyns Amts Avis’ handlemåde over for foreningens forperson og over, at omtalen af foreningen og forpersonen var misvisende og ukorrekt. Pressenævnet fandt, at oplysningerne i artiklerne havde dækning i de faktiske forhold og i de udtalelser, som forpersonen havde givet under interviews med Fyns Amts Avis, og nævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

Randers Amtsavis og Mariager Avis bragte i maj 2020 en identisk artikel, som omhandlede et forestående europæisk folkemøde i Mariager. I artiklen fremgik der kritiske udsagn vedrørende en person, som tidligere havde været en del af arbejdet med at arrangere det europæiske folkemøde i Mariager.

Personen klagede til Pressenævnet over, at artiklen indeholdt ukorrekte og krænkende oplysninger om hende, som ikke var blevet tilstrækkeligt efterprøvet inden offentliggørelsen. Under Pressenævnssagen gav parterne modstridende forklaringer om, hvorvidt aviserne havde forsøgt at få fat i klageren telefonisk for at indhente hendes kommentarer til artiklens oplysninger. Pressenævnet fandt, at omtalen i artiklen i sin helhed var krænkende for klageren. Nævnet fandt det endvidere ikke dokumenteret, at aviserne havde gjort nok for at indhente klagerens kommentarer inden offentliggørelsen, og nævnet udtalte derfor kritik.

DR bragte i november 2019 en kritisk udsendelse om en alternativ behandler. Optagelserne i udsendelsen var navnlig indhentet med skjult kamera. I udsendelsen tog DR med skjult kamera til konsultation hos den alternative behandler for at undersøge hans behandlings- og markedsføringsmetoder, som en række læger, sundhedsjurister og Styrelsen for Patientsikkerhed i udsendelsen retter kritik mod. Den omtalte alternative behandler klagede til Pressenævnet blandt andet over, at DR havde bragt ukorrekte oplysninger, samt at DR havde bragt optagelserne uden at have indhentet hans samtykke hertil. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det har klar samfundsmæssig interesse at belyse alternative behandleres behandlingsmetoder og markedsføringen heraf, at hensynet til den alternative behandler ikke overstiger den samfundsmæssige interesse, og at det må anses for meget vanskeligt at fremskaffe den fornødne journalistiske dokumentation for den alternative behandlers behandlingsmetoder under hans patienters konsultationer uden brug af skjult kamera. Nævnet fandt heller ikke i øvrigt anledning til at udtale kritik af omtalen.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at slette eller anonymisere en artikel fra december 2006. Af artiklen fremgik, at personen i december 2006 som 24-årig blev idømt tre års fængsel for vidnetrusler. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt på baggrund af sagens karakter og alvor ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning eller anonymisering.

I en artikel bragt i maj måned omtalte Redox en persons engagement i Den Nordiske Modstandsbevægelse, herunder at personen havde modtaget våbentræning i Rusland. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Redox havde anvendt en flere år gammel video med våbentræningen i artiklen, som var irrelevant for omtalen, samt at artiklen indeholdt ukorrekte og skadelige oplysninger om ham, som ikke blev forelagt for ham forud for offentliggørelsen. Personen klagede desuden over, at Redox havde afvist at slette hans navn fra artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at videoen var offentlig tilgængelig, at videoen ikke viste personen i en krænkende situation, og at emnet fortsat har samfundsmæssig interesse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at personen har deltaget i aktiviteter arrangeret af Den Nordiske Modstandsbevægelse, og at Redox i tilstrækkelig grad forelagde de konkrete, krænkende oplysninger for personen. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at imødekomme personens anmodning om sletning.

I artikler bragt i 2010 omtalte Ekstra Bladet frihedsberøvelsen af en præst i forbindelse med en samværssag, herunder efterspillet i form af en præstesag mod personen. Den omtalte præst klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette artiklerne. Nævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger, som isoleret set måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personen selv i forlængelse af sin frihedsberøvelse har udtalt sig offentligt om sagen i forbindelse med sit rådgivningsfirma, at hun har deltaget i den offentlige debat om emnet, at artiklerne er afindekseret af Ekstra Bladet, og at omtalen, uanset den tid der er gået, fortsat kan anses for at have almen interesse.

I artikler fra juni 2019 bragte Ekstra Bladet kritisk omtale af en persons og hans virksomheds forvaltning af en klients aktiver. Personen klagede til Pressenævnet blandt andet over, at artiklerne indeholder ukorrekte og skadelige oplysninger om dem, herunder at Ekstra Bladet fejlagtigt havde skrevet, at personen har modtaget et Rolex ur fra sin klient. Personen klagede desuden over artiklens kritik ikke blev forelagt ham på et efter omstændighederne fyldestgørende grundlag og i rimelig tid, samt afvisning på sletning og genmæle. Nævnet udtalte kritik af Ekstra Bladet for at have bragt den ukorrekte oplysning og for utilstrækkelig forelæggelse, men udtalte ikke kritik af de øvrige klagepunkter.

En person klagede til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at slette en artikel fra maj 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens brug af Facebook, hvor hun blandt andet ”livestreamer”. Personen ønskede artiklen slettet, idet hun finder det krænkende at blive omtalt i sammenhæng med andre personer, der også ”livestreamer” på Facebook, blandt andet mens de ryger hash. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af B.T. for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at oplysningerne i artiklen stammer fra personen selv, dels fra personens udtalelser direkte til B.T, og dels fra hendes ”livestreams” på Facebook, ligesom det klart fremgår af artiklen, at klageren ikke er bruger af hash.

I en artikel bragt i januar 2020 omtalte DR forskningsresultater fra Det Danske Pindsvineprojekt om udfordringerne for pindsvinenes overlevelse i den danske natur. Inden offentliggørelsen fik projektlederen på pindsvineprojektet artiklen til gennemsyn. Projektlederen klagede til Pressenævnet over DRs journalistiske adfærd og handlemåde, herunder at hun ikke havde godkendt artiklens indhold og overskrift, samt over, at DR havde afvist at slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det ikke var dokumenteret over for nævnet, at parternes aftale om, at projektlederen ville få artiklen gennemsyn, ligeledes indebar en ret for projektlederen til at godkende artiklens indhold eller overskrift, samt at overskriften havde tilstrækkelig dækning i artiklens brødtekst.

DR bragte i januar 2020 en dokumentarudsendelse om en fotograf, som følges i sit professionelle virke som krigsfotograf i verdens brændpunkter og familielivet i København som fraskilt far til fire børn. Udsendelsen omhandlede blandt andet tiden, da krigsfotografens ekskone, som er mor til hans tre ældste børn, blev bisat. To af afdødes søskende og afdødes far klagede til Pressenævnet blandt andet over DRs offentliggørelse af optagelser fra bisættelsen, som de indgår i, og som de ikke har givet samtykke til blev bragt samt over, at DR havde afvist at slette optagelserne. Nævnet udtalte, at det er nævnets opfattelse, at der skal udvises størst muligt hensyn ved omtale af begravelser og bisættelser. Nævnet fandt herefter, at den forholdsvis beskedne almene interesse i de konkrete optagelser af klagerne måtte vige for hensynet til klagerne, der som pårørende deltog i en privat bisættelse. På den baggrund fandt nævnet, at DR ikke var berettiget til at bringe optagelserne uden klagernes samtykke og udtalte kritik. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af DR for at have afvist klagernes anmodning om sletning.

En person klagede til Pressenævnet over, at Redox har afvist at slette en artikel fra januar 2020. Artiklen indeholder oplysninger om personens virke i nazistbevægelsen, hans fulde navn samt et billede af ham, hvilket han ikke har givet samtykke til. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Redox for at have afvist personens anmodning om sletning og lagde i den forbindelse navnlig vægt på, at personen har haft en aktiv rolle i nazistbevægelsen.

I en artikel bragt i marts 2017 omtalte Ekstra Bladet en persons rolle i forbindelse med svindelnumre, hvor en række kendte personer blev misbrugt på en hjemmeside. Den omtalte person klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet havde afvist at slette, anonymisere eller afindeksere artiklen. Nævnet fandt, at artiklen indeholdt oplysninger, som måtte anses for særligt belastende for personen, men fandt ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet for ikke at hindre tilgængeligheden af artiklen. Nævnet lagde vægt på, at det fremgår af omtalen på hvilket grundlag, avisen har forbundet personen til hjemmesiden, og at personens svar på beskyldningerne fremgår af omtalen.

I artikler bragt i marts 2019 omtalte Newsbreak.dk en række kunders negative erfaringer med køb af varer hos et firma, herunder firmaets tilknytning til et andet firma. Personen, som ejer firmaet, klagede til Pressenævnet over, at Newsbreak.dk havde afvist at slette artiklerne. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at personens afvisning af beskyldningerne og sammenhængen mellem firmaerne fremgår af omtalen, og at artiklerne ikke indeholdt oplysninger af en sådan karakter, at det i sig selv talte for sletning.

En person klagede til Pressenævnet over Århus Stiftstidendes afvisning af at slette artikler fra februar 2014. Af artiklerne fremgik, at personen i januar 2013 blev idømt 30 dages betinget fængsel for bedrageri, som efterfølgende blev stadfæstet af landsretten. Personen havde forud for og efter domfældelsen fået foretaget navneændring. Pressenævnet fandt, at artiklerne indeholdt oplysninger af personfølsom karakter. Da artiklerne ikke indeholdt oplysninger om personens nuværende eller eventuelle tidligere navne, og da artiklerne var afindekseret, fandt nævnet dog ikke anledning til at kritisere Århus Stiftstidende for at have afvist at slette artiklerne.

I en artikel bragt i januar 2016 omtalte Journalisten en Facebook-debat, hvor en person havde udtalt sig kritisk om en tidligere kommunalpolitiker. Personen klagede til Pressenævnet over, at Journalisten havde afvist at anonymisere eller slette artiklen. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde vægt på, at artiklen ikke indeholdt oplysninger, som må anses for følsomme eller private i en sådan grad, at de er særligt belastende for klager.

En person klagede til Pressenævnet over Jyllands-Postens afvisning af at afindeksere, anonymisere eller slette en artikel fra 2007. Af artiklen fremgik, at klager som 18-årig blev idømt 3 års fængsel for narkotikakriminalitet, efter han som en tjeneste havde forsøgt at smugle narkotika mod at få en rejse med alt betalt til Sunny Beach. Personen henviste i klagen navnlig til, at artiklen påvirkede hans mulighed for at få et arbejde og starte egen virksomhed, ligesom hans nærmeste var påvirkede af, at artiklen fortsat var tilgængelig. Pressenævnet fandt ikke anledning til at udtale kritik af Jyllands-Posten for at afvise anmodningen om sletning. Nævnet fandt imidlertid efter en samlet vurdering, at det ville have været rimeligt at hindre tilgængeligheden ved at foretage anonymisering af klagers navn i artiklen. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på klagers unge alder, da han i 2007 blev dømt for et forhold, der efter de foreliggende oplysninger måtte anses for enkeltstående, at der var gået mere end 12 år, siden der faldt dom i sagen, samt at klager ikke indtog en betroet eller fremtrædende stilling i samfundet. Nævnet udtalte på den baggrund kritik af Jyllands-Posten.